Spørg Scientariet: Hvordan kan en astronaut på rumvandring følge med ISS' hastighed?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Hvordan kan en astronaut på rumvandring følge med ISS' hastighed?

Der er godt med fart på ISS - og dermed også på astronauterne. Illustration: Nasa

Vores læser Johnny Lauridsen har spurgt:

Når ISS drøner af sted med 27.700 km/t, og en astronaut træder 'uden for døren' for at foretage en rumvandring - hvordan kan han så følge med rumstationen i den hastighed?

John Leif Jørgensen, professor på Institut for Rumforskning og Rumteknologi på DTU Space, svarer:

Læs også: Ombygning: Astronauter hænger uden på rumstationen for at gøre klar til nye kapsler

Astronauter på rumvandring starter jo med samme hastighed som ISS og vil derfor følges med denne - på nær hvis de udsættes for eksterne kræfter såsom modvind.

I rummet omkring ISS hersker der meget tæt på vakuum, så selvom de atomer, som danner det tynde plasma, som omgiver ISS, er der tale om en mikroskopisk modvind.

Og da både ISS og astronaut udsættes for samme modvind, vil de bremse op lige meget (hvis de har samme ballistiske koeffitient masse/areal). De følges altså nogenlunde ad.

Modvinden vil naturligvis bremse ISS over tid, og ISS synker derfor hele tiden ned i en lavere bane. Derfor boostes ISS' banehøjde med jævne mellemrum ved hjælp af raketmotorer. En astronaut kan ikke være på rumvandring under banejusteringer, da ISS hurtigt vil flyve væk.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg nyder som regel at læse de ofte lidt skæve eller underfundige spørgsmål, de tilhørende svar og det spændende diskussionsspor, som spørgsmålet afføder.

Denne uges spørgsmål er dog så banalt, at alle ingeniører og forhåbentlig de fleste gymnasieelever samt sikkert en hel del andre let ville kunne svare på det.

  • 39
  • 2

I vores hverdag er vi vant til at skulle blive ved med at drive ting fremad hvis vi vil have dem til at flytte sig. Man skal blive ved med at træde på speederen hvis man vil holde farten. Blive ved med at træde i pedalerne for at holde farten. osv osv. Hvis man tænker på fysik på en meget konkret måde, så er det svært at finde gode eksempler på noget der bare bliver ved med at bevæge sig. Jeg tror spørgeren tænker i meget konkrete baner, og han har måske ikke brugt så meget tid på fysik i det hele taget, og slet ikke på et abstrakt plan. Jeg synes egentlig det er et smukt spørgsmål, for det rammer lige ned i en af de skelsættende ideer i fysikken - nemlig forskellen på newtons fysik og Aristoteles fysik.

  • 4
  • 0

Ingeniøren kunne nok have fundet 2-3 andre og lidt dybere spørgsmål at genere John Leif Jørgensen, professor på Institut for Rumforskning og Rumteknologi på DTU Space med. Lige det her kunne fysiklæreren på den lokale folkeskole nok have klaret...
Og for lige at give lidt føde til de stakkels rumnørder der har læst hele vejen hertil: SpaceX har netop annonceret, at de vil (gen)flyve deres første "flight-proven" raket i oktober eller november i år. Det bliver CRS-8, der får æren.

  • 11
  • 0

Modvinden vil naturligvis bremse ISS over tid, og ISS synker derfor hele tiden ned i en lavere bane. Derfor boostes ISS' banehøjde med jævne mellemrum ved hjælp af raketmotorer. En astronaut kan ikke være på rumvandring under banejusteringer, da ISS hurtigt vil flyve væk.

Man kan se størrelsen af den relative acceleration ved sådan en banejustering på følgende video:
Space Station Reboost: The Inside Story

  • 5
  • 0

hvis de har samme ballistiske koeffitient masse/areal

Nu er det ikke for at tærske langhalm på kvaliteten af det spørgsmål, men tror man seriøst at en person som stiller et spørgsmål med dén sværhedsgrad (eller mere korrekt: fravær af samme) vil kunne forstå udtryk som 'ballistiske koeffitient masse/areal'...?

  • 5
  • 0

Man kan selvfølgelig (og sikkert med rette) diskutere, om lige det spørgsmål var i det rette forum.

Men med det sagt så er jeg alligevel glad for at se, at en professor ikke er for fin til at give et seriøst og velformuleret svar på noget, der for ham må være uendeligt banalt. Jeg opfatter det som rigtig ekspert-opførsel: tag andres manglende viden seriøst og behandl det med respekt i stedet for at sige, at "det er under mit niveau"

Så hatten af for det.

/Bo

(og ja, jeg kendte godt svaret! Jeg havde en god (og tilpas gal) fysiklærer i A. Marborg på Byplanvejens skole dengang i slutningen af 70'erne...)

  • 10
  • 1

Man havde forudset problemet med at man står af når moderskibet flyver afsted med >20k km/t - derfor valgte man at fæstne astronauten til ISS

Men man fandt også ud af at elastik ikke var et optimal materiale at fæstne med.

Der er også derfor man har introduceret en "stå af i fart"-øvelse fra centrifugen.

  • 0
  • 4

En måske mere jordnær situation at tænke på er, hvad der sker, hvis du hopper ud fra ladet af en kørende bil.

De fleste vil nok vide at de så har cirka samme fart på som bilen og dermed vil ramme jorden med en tilsvarende fart med mindre de kan sætte af modsat køreretningen med en fart i nærheden af bilens fart.

På samme måde gælder det med rumstationen. Det er først når man rammer noget med en anden fart at man får problemer.

  • 0
  • 0

Man skulle måske hellere spørge hvad der kan hindre astronauten i at følges med rumskibet?
Hvis det ikke var for den svage bremsning fra den tynde atmosfære, så ville begge vende tilbage til samme udgangspunkt efter en omgang, men måske ikke på samme tidspunkt.
Rumnavigation er mærkelig. Hvis du prøver at øge hastigheden på stationen, får du en højere bane og lavere hastighed.
I hvilken retning accelerer de rumstationen, når de korrigerer?

  • 1
  • 3

"Af Mie Stage 24. mar 2017 kl. 14:44"
???


Det er da lidt interessant at man har fundet nogle 6 måneder gamle besvarelser på en artikel som man ikke har skrevet endnu og derfor har set sig nødsaget til at formulerer artiklen, så den passer til de pågældende indlæg :)

Dette kunne medfører en ret interessant artikel om tidsrejser :)

  • 2
  • 0

Hvordan kan sidde stille har og skrive, når jorden snurre rundt og cirkler omkring solen, samtidigt med at solen bevæger sig rundt i galaksen, Mælkevejen. Og denne galakse bevæger sig også.

Den simple forklaring som alle kan forstå er at jorden er flad som et landkort.

  • 4
  • 5

Er det ikke forkert at skrive, at der er vakuum i rummet ? Der er ingen atmosfære,

Vakuum og ingen atmosfære er en og samme ting.

og der er ingen tyngdekraft,

Tyngdekraften i rumstationens bane er stort set lige så stor som på jordoverfladen. Det er tyngekraften der holder rumstationen i bane omkring jorden.

men i vakuum ville astronauterne vel springe som balloner ???

Lige knap nok, men noget i den stil. Det er derfor de har en tryksat rumdragt på, når de er på rumvandring uden for rumstationen.

  • 1
  • 0