Spørg Scientariet: Hvordan isolerer og ventilerer jeg min krybekælder korrekt?
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Hvordan isolerer og ventilerer jeg min krybekælder korrekt?

Foto: Q-bot

Vores læser Philippe Jacobsen spørger:

Jeg har sat mig for at modernisere min krybekælder, idet vores eksisterende fjernvarmeanlæg skal udskiftes.

Det nye anlæg vil ikke afgive nær så meget ’spildvarme’, og jeg er derfor stødt på følgende paradoks: På den ene side skal man spare på energien og sørge for at lukke kuldebroer og utætheder samt gå væsentligt op i isoleringstykkelse. På den anden side er indeklima og ventilation vigtigt, og man skal stort set gennemhulle sin fundament med udluftningsriste!

Findes der en løsning, som tilgodeser begge funktionskrav? Jeg har jo ikke mulighed for ligesom i huset at åbne et vindue eller dør på vid gab.

Læs også: Spørg Scientariet: Skal jeg være bange for radon i min kælder?

Morten K. Mathiasen, bygningsingeniør M.IDA. fra byggesagkyndig.nu og ekspert i ’Spørg Bolius’, svarer:

Krybekældre er en lidt kompleks ting, og mange af ’os’ vil helst sige, at man skal holde sig fra at ændre og efterisolere på disse.

En efterisolering ændrer markant forholdene i en krybekælder, og ofte til det værre. Der er så også stor forskel på krybekældre, og derfor er det simpelthen nødvendigt at vurdere det fra sag til sag.

Hvis kælderen generelt er tør og fin hele året, så kan man sagtens efterisolere og kun sørge for en smule mere ventilation. For når en kælder efterisoleres, kan det rent faktisk være udeluften og sommerkondens, som bliver det største problem. Og så er der visse studier fra Sverige, der konkluderer, at man skal ventilere mindre!

Men hvis kælderen er mere eller mindre kronisk fugtig, primært fra jorden og bunden, samt fundamenter mv., så er det ofte en katastrofe at efterisolere uden at lave markant mere ventilation.

Læs også: Spørg Læserne: Hvordan sparer jeg bedst på gassen?

Man taler minimum om en fordobling af ventilationsarealet, eller 1:50. Og ja, så taler vi nærmest om at bo på pæle. Og så forsvinder fornuften i det tiltag.

Den bedste og mest sikre løsning er nu en gang at nedlægge krybekælderen og lave et støbt og velisoleret terrændæk.

Mht. varmekrybekælderen og mindre ventilation, så er man jo ude i at isolere bunden af krybekælderen samt siderne. Og så selvsagt også opad mod selve stuegulvet, hvor der også skal være lufttæt. Denne type krybekælder er en energimæssig forbedring og kræver mindre ventilation.

Men er det realistisk og praktisk muligt? Husk arbejdsmiljøreglerne, der beskriver, at der minimum skal være 60 cm frirum. Og er der mellem 60-90 cm, må der højest arbejdes et par timer derinde ad gangen!

Spørg Scientariet

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til Scientariet.

Hej Philippe

Du kan med fordel hente inspiration hos videncenter for energibesparelser: http://www.byggeriogenergi.dk/energiloesni...

Hvis du ikke vil nedlægge krybekælderen, og det er træbjælkelag, vil jeg foreslå som det første at du undersøger om bjælkeenderne er rådne. De ligger tit af i nogle udsparinger i soklen, og hvis der ikke er murpap under, kan de have trukket fugt igennem mange år. Og så er der nok ingen vej uden om.

  • 0
  • 0

Groft sagt, kan man sige at det ideelle er at lufttemperaturen er den samme i krypekælderen, som ude. Her i Sverige løser man det ved at isolere under huset OG på jorden, samt sørger for en vis udskiftning af luft.

På den måde undgår man kondens om sommeren samt kolde fødder om vinteren. Som det også er nævnt, skal man sikre at der ikke trænger fugt fra jorden op i konstruktionen. Det har man lært den hårde vej her med en del huse, som blev bygget i 70erne (eller 80erne).

Et ideelt materiale når det gælder varmeisolering og fugt er f.eks. Isodrän (der findes andre konkurrenter også). Jeg ved ikke om man kan få det i Danmark. Det er ikke så billigt som PS, men det fungerer langt bedre, når man tænker på temperaturer og fugt i sammenhæng.

  • 0
  • 0

Der udveksles øjensynlig megen uvidenhed og gives dårlige råd.

Jeg tror det rigtigste råd var, at en ændring af en god, eksisterende, løsning er tvivlsom.

Nu vil skader ikke optræde momentant, så hvor for ikke måle her-og-nu situationen ?

Det er muligt for få tusinde kroner, sikkert under to, at lave en måling med med 10-15 målepunkter og tilhørende logning. Microcomputere fås for få hundrede kroner, og sensorer for temperatur og fugtighed kan daisy-chaines. Kan måske ikke købes off-the-shelf, men mon ikke en kreativ pensionist kan sætte det sammen ?
Så kan man tilføre energi og opretholde den temperatur og ventilation som er nødvendig for en passende, ikke kondenserende, temperatur jfr. tabellerne.

  • 0
  • 0