Spørg Scientariet: Hvordan genereres der ilt i fly?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Hvordan genereres der ilt i fly?

Hvor får fly som denne Lockheed U-2 Dragon Lady sin ilt fra? Illustration: US Air Force

Vores læser Peter Bluhm Petersen spørger:

Hvordan generes ilt i f.eks. en 380 Airbus, der flyver i 30.000 fods højde?

Ligeledes i en U-2 eller SR-71, selv om de selvfølgelig flyver i andre højder?

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor er vinduerne i fly så små?

Ole Torp, F-16-testpilot i Flyvevåbnet, svarer:

Jo højere, man bevæger sig op i atmosfæren, jo lavere bliver lufttrykket og således også partialtrykket af oxygen (ilt).

I kommercielle fly sørger man for, at lufttrykket i kabinen ikke bliver lavere, end mennesker stadig fint kan leve og arbejde i det.

Når flyet befinder sig i sin maksimale operationshøjde (f.eks. 40.000 fod), vil lufttrykket i kabinen typisk svare til det lufttryk, man ville være omgivet af, hvis man stod på et ca. 7.000 fod (~2.100m) højt bjerg. Det giver en trykforskel imellem ’kabinen’ og flyets omgivne luft på typisk ca. 8-9 PSI.

Man bibeholder det højere tryk i kabinen ved simpelthen kontinuert at pumpe luft ind i flyet, og så via en såkaldt ’outflow’-ventil styre, hvor meget luft man lukker ud igen.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvad sker der med brændstof, som bliver dumpet af fly i luften?

Denne ventil styres af flyets kabinetryksystem, således at der for en given højde holdes en bestemt trykforskel imellem kabinen og flyets omgivende luft. På denne måde udskiftes luften også kontinuert i kabinen og kan temperaturreguleres.

Man genererer altså ikke ilt i flyet – man producerer blot et lufttryk, hvor der er nok ilt i luften til, at mennesker kan leve og arbejde.

Man kunne have valgt at konstruere flyene til at fastholde et lufttryk i kabinen svarende til det ved jordoverfladen (sea level), men da det jo er flyets struktur, der skal kunne modstå trykforskellen, ville en sådan løsning kræve en kraftigere flystruktur. Flyet ville dermed blive tungere og bruge mere brændstof pr. passager.

Man har igennem tiden mest brugt to metoder til at pumpe luft ind i kabinen:

Læs også: Spørg Scientariet: Hvordan forbrænder fly brændstof uden tilsætning af ilt?

1) En elektrisk drevet kompressor,

2) luft fra flymotorens kompressor-sektion.

Den mest brugte i dag er den sidste, hvor man lidt forenklet sagt køler den varme kompressorluft ned og herefter leder den ind i flyets kabine.

Militære specialfly og kampfly har normalt kabinetryksystemer, der konceptuelt minder om de civile, men pga. de mere ekstreme højder (mere end 70.000 fod), disse fly skal kunne operere i, har man bl.a. brug for yderligere ilttilførsel fra f.eks. trykflaske via f.eks. iltmaske.

Piloter i fly som U-2 og SR-71, der flyver i helt ekstreme højder, anvendes trykdragter (rumdragter), hvori et fysiologisk tilstrækkeligt lufttryk bibeholdes inde i dragten i stedet for i kabinen.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ville det ikke være passende at anvende SI enheder (og afledte SI enheder) på dette site?
Anvendelsen af alle mulige mere eller mindre besynderlige enheder er kilde til misforståelser og fejlkonverteringer.

  • 10
  • 0

Ja, et godt svar på det stillede spørgsmål - hvilket ikke altid er tilfældet i disse artikler.

Måske kunne informationen om luftforsyningen i de højt-flyvende ikke-kommersielle fly være udbygget.
For eksempel med oplysninger mængden af ilt som tilføres til iltmasken med videre:
1. hvilket partialtryk for ilt opretholdes (svarende til højden i xx.000 fod (undskyld meter) for eksempel ?
2. hvordan reguleres iltforsyningen til masken ? (simpel tryk-differens til kabinetrykket ?).
3. hvor mange kilogram ilt (i trykbeholder) kræves per flyvetime per person ?
4. måske udenfor spørgsmålet, men aligevel: er der fortsat iltforsyning ved ejection (brug af katapultsæde) i højder over e.g. 4.000 meter (regn selv om til fod) ?

Kan svar på disse spørgsmål tilføjes i kommentar-tråden ?

  • 1
  • 0

Ole Torp er pilot! Derfor anvender han de enheder der anvendes indenfor flyvning. Det kan jeg godt leve med når nu det svar han kommer med så fagligt og sagligt.

Jeg savner dog lidt mere info om de ting Jan nævner, samt om hvordan man skaber ilt til iltmasker i kampfly som F-16 og spionfly som U-2. Tidligere medbragte man flydende ilt i en beholder, men det er noget med at nyere typer flyver med en ilt generator kaldet OBOGS, og at disse OBOGS system har voldet problemer på nogle flytyper.

  • 2
  • 0

...men det er noget med at nyere typer flyver med en ilt generator kaldet OBOGS

- det tænkte jeg ligeledes på, men OBOGS bruger jo også 'compressor bleed air' som beskrevet i svaret jf.:

OBOGS eliminates the need for
LOX by utilizing bleed air from
the engine and separating its
components through a two-bed
molecular sieve pressure swing
adsorption (PSA) technology...

http://blueaero.com/wp-content/uploads/201...

Men jeg antager, at passagerfly også medbringer en 'nødforsyning' til de masker, der 'falder ned fra oven', såfremt kabinetrykket falder(?),

  • 1
  • 0

Ville det ikke være passende at anvende SI enheder (og afledte SI enheder) på dette site?
Anvendelsen af alle mulige mere eller mindre besynderlige enheder er kilde til misforståelser og fejlkonverteringer.


Hele den vestlige flyverden (fra producenter over flyvevåben til passagerfly og trafikkontrol samt IATA, ICAO, NTSB etc.) bruger fod til højdeangivelser, man kan stort set ikke finde en højdemåler skaleret i meter.
Det overlevede endda NATO SI standartisering (som det eneste uden for flåden).

Sovjetunionen brugte meter, hvilket sjovt nok gav omregningsproblemer... det har Rusland så ændret i 2011.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten