Vores læser Peter Bluhm Petersen spørger:
Hvordan generes ilt i f.eks. en 380 Airbus, der flyver i 30.000 fods højde?
Ligeledes i en U-2 eller SR-71, selv om de selvfølgelig flyver i andre højder?
Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor er vinduerne i fly så små?
Ole Torp, F-16-testpilot i Flyvevåbnet, svarer:
Jo højere, man bevæger sig op i atmosfæren, jo lavere bliver lufttrykket og således også partialtrykket af oxygen (ilt).
I kommercielle fly sørger man for, at lufttrykket i kabinen ikke bliver lavere, end mennesker stadig fint kan leve og arbejde i det.
Når flyet befinder sig i sin maksimale operationshøjde (f.eks. 40.000 fod), vil lufttrykket i kabinen typisk svare til det lufttryk, man ville være omgivet af, hvis man stod på et ca. 7.000 fod (~2.100m) højt bjerg. Det giver en trykforskel imellem ’kabinen’ og flyets omgivne luft på typisk ca. 8-9 PSI.
Man bibeholder det højere tryk i kabinen ved simpelthen kontinuert at pumpe luft ind i flyet, og så via en såkaldt ’outflow’-ventil styre, hvor meget luft man lukker ud igen.
Læs også: Spørg Scientariet: Hvad sker der med brændstof, som bliver dumpet af fly i luften?
Denne ventil styres af flyets kabinetryksystem, således at der for en given højde holdes en bestemt trykforskel imellem kabinen og flyets omgivende luft. På denne måde udskiftes luften også kontinuert i kabinen og kan temperaturreguleres.
Man genererer altså ikke ilt i flyet – man producerer blot et lufttryk, hvor der er nok ilt i luften til, at mennesker kan leve og arbejde.
Man kunne have valgt at konstruere flyene til at fastholde et lufttryk i kabinen svarende til det ved jordoverfladen (sea level), men da det jo er flyets struktur, der skal kunne modstå trykforskellen, ville en sådan løsning kræve en kraftigere flystruktur. Flyet ville dermed blive tungere og bruge mere brændstof pr. passager.
Man har igennem tiden mest brugt to metoder til at pumpe luft ind i kabinen:
Læs også: Spørg Scientariet: Hvordan forbrænder fly brændstof uden tilsætning af ilt?
1) En elektrisk drevet kompressor,
2) luft fra flymotorens kompressor-sektion.
Den mest brugte i dag er den sidste, hvor man lidt forenklet sagt køler den varme kompressorluft ned og herefter leder den ind i flyets kabine.
Militære specialfly og kampfly har normalt kabinetryksystemer, der konceptuelt minder om de civile, men pga. de mere ekstreme højder (mere end 70.000 fod), disse fly skal kunne operere i, har man bl.a. brug for yderligere ilttilførsel fra f.eks. trykflaske via f.eks. iltmaske.
Piloter i fly som U-2 og SR-71, der flyver i helt ekstreme højder, anvendes trykdragter (rumdragter), hvori et fysiologisk tilstrækkeligt lufttryk bibeholdes inde i dragten i stedet for i kabinen.
