Spørg Scientariet: Hvordan fungerer hukommelsen?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Hvordan fungerer hukommelsen?

Illustration: Bigstock/Thufir

Vores læser Carsten Svendsen spørger:

Hvordan fungerer hukommelse i hjernen?

Jeg arbejder med computere i hverdagen og tænkte på, hvordan hukommelsen fungerer, og hvor den er placeret i hjernen.

I en computer er hukommelsen lagret på hinanden følgende pladser. Hvordan er det klaret i hjernen? Og hvad fylder 'et billede' i vores hukommelse?

Læs også: Alkohol efter indlæring stimulerer hukommelsen

Jakob Balslev Sørensen, professor på Københavns Universitet, Institut for Neurovidenskab, svarer:

Det er et meget interessant spørgsmål, du rejser.

Som du skriver, lagres information i en computer på efterfølgende pladser. Det er helt anderledes i hjernen.

Hjernen indeholder 80-90 milliarder nerveceller, som er forbundet med hinanden ved hjælp af kontaktpunkter, kaldet synapser.

Nerveceller er elektrisk aktive, dvs. de affyrer elektriske impulser – hver impuls har en amplitude på ca. 0,1 volt og en varighed på ca. 1 millisekund. Informationen kodes i impulsernes frekvens og overføres fra nervecelle til nervecelle via synapserne.

Sådan ligger informationer gemt

Når vi lærer noget, er det synapserne, der styrkes i en proces kaldet langtidspotentiering. Denne proces medfører, at grupper af nerveceller begynder at synkronisere deres elektriske aktivitet – de bliver simpelthen aktive samtidigt.

Læs også: Spørg Scientariet: Kan parfume skade centralnervesystemet?

Det er en strukturel ændring, der sker i synapserne, men med funktionelle konsekvenser. Man regner med, at en sådan gruppe af synkroniserede nerveceller svarer til et bestemt hukommelsesspor – et såkaldt engram.

Informationen ligger gemt i hjernen i form af synapserne, og når vi genkalder os et minde, aktiverer vi hele gruppen af nerveceller igen.

Denne måde at lagre informationer på har nogle interessante konsekvenser: Selvom hjernen har mange nerveceller, så har den langtfra nok til, at alle engrammer kan have deres egne cellegrupper.

I stedet er den enkelte nervecelle indblandet i flere forskellige engrammer. Det giver mulighed for association: Hvis man ser et billede af en kronhjort ved en sø, kommer man måske til at tænke på sin farmors hus, hvor der hang sådan et billede, og derfra tænker man måske på den stegte kylling, farmor altid serverede.

Til gengæld er vores hukommelse ikke særlig præcis – vi kan ikke virkelig lagre et billede på f.eks. 2 megabyte i hjernen og så genkalde os det pixel for pixel. I stedet bryder vi billedet op i komponenter: 'kronhjort', 'sø', 'skov' osv., og så bruger vi de kategorier, som hjernen allerede har lagret til at danne en ny forbindelse, krydret med nogle specifikke informationer om billedet.

Læs også: Spørg Scientariet: Kan lakridsbolsjer holde mig vågen?

Så vi har en repræsentation af billedet, som det overordnet ser ud, men uden at have nogen som helst information om de enkelte pixels. Til gengæld 'fylder' billedet så heller ikke ret meget i hjernen, for komponenterne var der allerede.

Hjernen er ikke som en harddisk

Der er yderligere en interessant forskel til computere: En computer kan indlæse billedet fra harddisken gang på gang, og så længe harddisken er intakt, er det altid præcis det samme billede.

Anderledes er det med hukommelsen i hjernen: Hver gang man genkalder sig et minde, bliver gruppen af nerveceller aktiveret, men dermed bliver mindet også i princippet labilt og kan ændre sig en lille smule – eller kan forbindes til andre minder ved association. Så vores hukommelse er slet ikke så konstant, som vi ofte går og tror.

En sidste forskel kan jeg nævne: En harddisk lagrer alle informationer, den får besked om, men hjernen er selektiv. Vi kan tydeligt huske ting, der er vigtige for os, som f.eks. fødslen af vores børn, men vi kan ikke huske de tusindvis af gange, vi har bundet snørebånd. Det skyldes, at vores følelsesliv styrer, hvilke begivenheder det er værd at huske på, og hvilke der er ligegyldige.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvordan stedbestemmer man lyd med lukkede øjne?

Spørgsmålet om, hvor hukommelsen er placeret i hjernen, er også interessant. En meget vigtig struktur for hukommelsen er 'hippocampus', som ligger i hver side af hjernen – under tindingen. Hippocampus og de omkringliggende strukturer indeholder et kort over de steder, vi plejer at komme, så vi kan finde vej.

Men hippocampus er også ansvarlig for at mellemlagre hukommelsen, så folk, der af forskellige grunde har en beskadiget hippocampus (som f.eks. ved fremskreden Alzheimers sygdom), kan ikke lagre nye minder i hukommelsen.

Illustration: Wikipedia

Hjernebarken dækker hele hjernen

Hippocampus er ikke så stor, og man regner med, at den efterhånden (nogle forskere mener, det sker, når vi sover!) overfører de fleste informationer til selve hjernebarken.

Hjernebarken dækker hele hjernen og er foldet for at give maksimal størrelse – i alt dækker hjernebarken ca. 0,25 kvadratmeter, og den har seks lag af nerveceller, så her er masser af plads!

Læs også: Forskere vil stimulere hjernen med elektroder på kraniet

Forskellige informationer (om hvad der er sket, hvornår, hvor, og hvem der var til stede osv.) lagres på forskellige steder i hjernebarken, og hippocampus er så ansvarlig for at binde disse informationer sammen til et enkelt minde.

Det er den såkaldt 'episodiske' hukommelse, jeg har beskrevet her, altså hukommelsen for bestemte episoder i vores liv.

Efterhånden vil mange minder miste forbindelsen til en konkret begivenhed. Dermed opstår den såkaldt 'semantiske hukommelse', dvs. hukommelsen for facts og betydninger. F.eks. ved de fleste af os, at der lever giraffer i Afrika og ikke i Australien. Men kan vi huske den episode i vores liv, hvor vi fik det at vide? Jeg kan i hvert fald ikke. Det er for længst gået tabt, men selve informationen lever videre i min semantiske hukommelse.

Det var en lille forsmag på, hvordan hukommelsen fungerer. Som du vil bemærke er ligheden med computere ikke påfaldende!

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vi kan kalde Hukommelsen, 'Et Foto-arkiv', bestående af mentale og fysiske billeder.

Men Aller-Først, er det nødvendigt, fuldstændigt at gøre op med 'oppe i hjernen'-psykosen.
Glem alt om diverse mediers ensidigt formidlede overtro, og ustandselige, oppe i hjernen, - oppe i hjernen, - oppe i hjernen.

Hukommelsen, er IKKE i hjernen, Hukommelsen fungerer gennem hjernen, det er når forbindelsen mellem hukommelsen og hjernen afbrydes, at Vi mister Hukommelsen,

Kom nu helt væk, fra 'oppe i hjernen', hvis Du vil forstå Hukommelsens natur og evige princip.

Vi kan tale om Organisk og u-organisk hukommelse.
Al gen-kendelse, er Hukommelse.
Hvis man ikke kan genkende det, så er det jo ikke i 'den del', af Bevidstheden der udgøres af Hukommelsen, og som indiskutabelt er et Erindrings-arkiv. bestående af, kort fortalt, Tankebilleder, udgørende 'tids-rum'.
(Det må med at Vi har en Evig bevidsthed, og at Hukommelse har sin særlige rolle i dette forhold, men Vi må ikke Glemme, at dette at Glemme, også udgør en ganske særlig kvalitet. Lad Os sige, at Vi får et gok i nødden, og mister forbindelsen til vor hukommelse, det er der flere eksempler på, end det modsatte, nemlig at man lige pludselig kan huske alle dage fra sit indeværende liv, om solen skinnede, en given dag, osv. Men der er ikke nogen af disse afvigelser fra det normale, der er særlig sjove, det er faktisk enten alt for lidt, eller alt for meget)
Alle billeder er Hukommelse, lagrede indtryk/udtryk.
(billeder er grundsprog/sproggrund) symboler, skilte.

Hukommelsen er faktisk både Livets højeste og samtidig dybeste special-talent, da den rummer det hele, og er igangsætter/forudsætning, af/for det mere.
Hukommelsen, udgør Enden og Begyndelsen, på absolut alle udviklings-forhold.
Og i kredsløb fra minimum til maksimum.
Aktuelt er Hukommelsen for nedadgående, den opadgående Intelligens kompenserer i høj grad dette forhold.
Det kan bl.a aflæses i forholdet ml. chimpansers og menneskers korttids-hukommelse.

Livets evige evne-sæt, udgør både en livs-side og en stof-side, Hukommelsens stof-side er mineral-riget.
Hver nat under normal søvn, overfører Vi vor dags-bevidsthed til Hukommelses-legemet, i sidste fase af søvnen, de såkaldte dybsøvns-perioder, det er i særlig grad her, at knogler og den del af legemet bliver re-vitaliseret.
Thaladomid-katastrofen, var virkningen af den afbrudte forbindelse til hukommelses-legemet, og deraf misdannede eller manglende knogler/lemmer.
(ja, egentlig var det for, at de små kunne 'sove roligt' og ikke forstyrre natteroen)

  • 0
  • 13

"I en computer er hukommelsen lagret på hinanden følgende pladser. Hvordan er det klaret i hjernen? Og hvad fylder 'et billede' i vores hukommelse?"

Det er ikke helt korrekt. I en computer, består hukommelsen af lager i flere niveauer. De inderste niveauer, tættest mod CPU kernen kaldes cache. De dele, som er tættest på CPU kernen i en cache, trækkes dog ud fra cachen (cachen bygges modulvis, så hver enkelt bit/byte/word kan matematisk manipuleres ind i kernen), og de inderste dele i en cache er således i selve CPU'en. Det fungerer som forwarding, men er lavet automatisk ved logisk manipulation. I dag laves forwarding sjældent manuelt, men en manuel designer overvåger det, og kan hjælpe til med den logiske manipulation. De automatiske værktøjer sikrer ækvivalens mellem hvert logisk niveau, og der er således ækvivalens mellem niveauerne når hukommelsen "flyttes" ind, men det kan være hjælp fra en manuel designer. I simplere tilfælde, kan det klares med en særlig cache, som er lavet til det, og som sættes på som inderste led, hvorefter der foretages en process kaldet retiming.

Med andre ord - hukommelse i en computer består af flere niveauer, og de inderste niveauer, er indlejret i selve regnekredsløbene i CPU'en. De ydre niveauer, til data der ikke bruges tit, hentes fra desiderede lagringsområder. Der er både hurtig lagre (cacher), og langsom lagre, der er designet til at huske kompakt. En normal computer består af en harddisk, og alt ram er cache til harddiskken. Som regel findes ingen ram, uden fysisk adresse på harddisk. I nogle tilfælde lægges komprimeringsmetoder ind, imellem nogle niveauer af ram cachen, og harddisken, så dataene opbevares kompakt på harddisken og på nettet. En RAM er således normalt kun cache, men i flere niveauer, og den fysiske lokation er på harddisk, i den såkaldte swap fil. I nogle tilfælde, gemmes data ikke fysisk i en swap fil, men går gennem en fil handler. Med fil handleren, åbner man en lokation på harddisken, hvorved den associeres til en fysisk adresse i hukommelsen. Derved konfigureres hukommelsen som cache til den pågældende adresse på harddisken. Der er så ikke nødvendigvis en swap fil, med mindre man åbner en. Ønsker man en swap fil, så kan man lave en fil kaldet swap og kopiere data, fra f.eks. program eller data filer til swap filen.

  • 0
  • 1

Hvad er så forskellen på hjernen hos "normal segmentet" og de personer, for det meste med en eller anden grad af autisme" har helt overnaturlige evner og kan gentegne et helt hus ned til mindste detalje, bare ved at se på det en gang fra en helikopter?

  • 1
  • 0

"Anderledes er det med hukommelsen i hjernen: Hver gang man genkalder sig et minde, bliver gruppen af nerveceller aktiveret, men dermed bliver mindet også i princippet labilt og kan ændre sig en lille smule – eller kan forbindes til andre minder ved association. Så vores hukommelse er slet ikke så konstant, som vi ofte går og tror."

I en computer påvirkes bittene også i en ram hukommelse ved aflæsning - men den genopretter den oprindelige information automatisk, så den huskes.

"En sidste forskel kan jeg nævne: En harddisk lagrer alle informationer, den får besked om, men hjernen er selektiv. Vi kan tydeligt huske ting, der er vigtige for os, som f.eks. fødslen af vores børn, men vi kan ikke huske de tusindvis af gange, vi har bundet snørebånd. Det skyldes, at vores følelsesliv styrer, hvilke begivenheder det er værd at huske på, og hvilke der er ligegyldige."

I en computer er det softwaren der styrer hvad der skal gemmes og glemmes. Det er ikke usandsynligt, at fremtidige operativsystemer vil rumme mulighed for kvaliteter af hukommelse. Er kvaliteten høj, så bliver informationerne lageret med 100% sikkerhed (fejlsikker). Er kvaliteten lav, så er risiko for, at de forsvinder og glemmes hvis de ikke bruges. Lav kvalitetshukommelser kan bruges til mange formål i computere, blandt andet som cache. Efterhånden som nye operativsystemer anvender dynamisk compilering som del af deres kerne, så er der ofte interne cacher mellem softwaren på harddisk og dynamisk compileret software, og dette ligger i cache, der kan overskrives. Her er en fordel, at kunne anvende harddisken helt ud, således at hele harddiskens ikke brugte plads bruges som cache. Desto mere man bruger af harddisken som 1. kvalitetslager, desto mindre er der dermed tilbage som lav kvalitetshukommelse, som computeren kan bruge af til interne cacheformål. Dette betyder, at fyldes en harddisk helt op, så kan det gå ud over computerens hastighed, da den har mindre cache at arbejde med i dens operativsystem, f.eks. til at huske oversat kode til maskinen og andre cacheformål. Normalt, vil man opsætte operativsystemet til at ikke kunne anvende harddisken fuldt ud, så der altid er noget harddisk cache til f.eks. dynamisk oversat software til rådighed.

  • 0
  • 0

Hvordan kan vi tro, at vi ved hvordan menneskets hukommelse virker, når der er så meget vi ikke ved om hjernen og kroppen. Følgende indlægs formål er at forsøge at vise med kilder, at menneskets og dyrs hukommelse er langt mere favnende:

University Of Southern California (2004, June 16). Gray Matters: New Clues Into How Neurons Process Information. ScienceDaily:
Citat: "...
"It's amazing that after a hundred years of modern neuroscience research, we still don't know the basic information processing functions of a neuron," said Bartlett Mel ...While the results are promising, the team is certain this is not the final word on the pyramidal neuron.
..."

11. december 2013, videnskab.dk: Orme husker uden hjerner:
Citat: "...
En særlig art af fladorme kan ikke alene overleve at få hugget hovedet af, de kan også gro et nyt. Og nu er det tilmed bevist, at det nye hoved kan huske, hvad det gamle lærte. Det fører til nye spekulationer om, hvor vores bevidsthed egentlig sidder.
..."

1 December 2013, BBC News: 'Memories' pass between generations.
Behaviour can be affected by events in previous generations which have been passed on through a form of genetic memory, animal studies suggest
:
Citat: "...
The findings provide evidence of "transgenerational epigenetic inheritance" - that the environment can affect an individual's genetics, which can in turn be passed on.
...
He commented: "It is high time public health researchers took human transgenerational responses seriously.
..."

Howard Hughes Medical Institute. (2005, August 2). Cracking The Perception Code. ScienceDaily:
Citat: "...
But the neurons' firing patterns are complex, and it's been tricky to tease out “which component of the neuronal activity was more likely associated with behavioral performance,” he explained.
...
Figuring out how the brain codes sensory information into neuronal firing and how the firing patterns are interpreted by perceptual areas of the brain is a huge challenge in neurophysiology, one that's often overlooked, said Romo.
“The neuronal correlates reported in most of the neurophysiological studies in the different sensory modalities simply do not pay attention to this,” he noted. “They assume that variation in firing rate is enough as a measure.”
..."

Yale University. (2006, April 13). Brain Communicates In Analog And Digital Modes Simultaneously. ScienceDaily:
Citat: "...
"This study reveals that the brain is very sophisticated in its operation, using a code that is more efficient than previously appreciated," said David McCormick, professor in the Department of Neurobiology and senior author of the study. "This has widespread implications, not only for our basic understanding of how the brain operates, but also in our understanding of neuronal dysfunction."
...
This means that the waveform generated in the receiving neuron is not just determined by the digital pattern of action potentials generated, but also by the analog waveform occurring in the sending neuron.
..."

Northwestern University. (2011, February 19). Conventional wisdom of how neurons operate challenged: Axons can work in reverse. ScienceDaily:
Citat: "...
"Signals can travel from the end of the axon toward the cell body, when it typically is the other way around. We were amazed to see this."
...
He and his colleagues first discovered individual nerve cells can fire off signals even in the absence of electrical stimulations in the cell body or dendrites. It's not always stimulus in, immediate action potential out.
...
"The axons are talking to each other, but it's a complete mystery as to how it works," Spruston said. "The next big question is: how widespread is this behavior? Is this an oddity or does in happen in lots of neurons? We don't think it's rare, so it's important for us to understand under what conditions it occurs and how this happens."
..."

12. januar 2014, Overraskende studie: Skal hjernen tænkes helt om?
Vores følelser og tanker er muligvis ikke kun styret af hjernens nerveceller, antyder en ny undersøgelse. Studiet åbner en ny dør ind til, hvordan hjernen og sindet fungerer, mener danske forskere
:
Citat: "...
»Vores undersøgelse peger på, at man ikke længere kan studere, hvordan hjernen skaber mentale funktioner uden at tage astrocytterne med i beregningerne,« siger Barbara Lykke Lind, postdoc på Institut for Neurovidenskab og Farmakologi ved Københavns Universitet.
...
Astrocytter har endda langt mere komplekse forbindelser til hinanden end neuronerne.
..."

University of Rochester Medical Center (2009, March 26). What Separates Humans From Mice? Bigger, Faster Astrocytes In Brain. ScienceDaily:
Citat: "...
There aren't many differences known between the rodent brain and the human brain, but we are finding striking differences in the astrocytes.
...
"We have not really been able to understand why the human brain is so much more capable than that of any other animal," said neuroscientist Maiken Nedergaard, M.D., D.M.Sc., who led the study. "Some people have thought that it's simply that a bigger brain is a better brain, but an elephant's brain is bigger than a person's, for example, but it's not nearly as powerful. So that's not the answer.
...
Rather than realizing their tools were incomplete, scientists assumed that astrocytes were silent.
...
The brain's two signaling systems – one composed of neurons, and one of astrocytes – complement each other, Nedergaard said. Neurons send signals extremely quickly over long distances – the hand touches a hot stove, for instance, and the brain detects the danger and moves the hand away, instantly. Astrocytes, in contrast, send slower signals whose function is still being worked out by scientists.
...
And then you have a much slower network composed of astrocytes whose signals are 10,000 times slower but which might be able to process the information in a more sophisticated manner and retrieve memories.
..."

-

Følgende (Near-death experience (NDE), nærdødsoplevelse) er baseret på empiri / videnskab. Tag en meget stor portion sund fornuft med når du læser følgende og følg udsagn til kilderne:

NDE-forsker: Wikipedia: Sam Parnia.

Youtube: Is There A Soul? Beyond Belief - ABC - Dr. Sam Parnia.

University of Southampton (2008, September 10). World's Largest-ever Study Of Near-Death Experiences. ScienceDaily:
Citat: "...
"During a cardiac arrest, all three criteria of death are present. There then follows a period of time, which may last from a few seconds to an hour or more, in which emergency medical efforts may succeed in restarting the heart and reversing the dying process. What people experience during this period of cardiac arrest provides a unique window of understanding into what we are all likely to experience during the dying process."
...
During the AWARE study, doctors will use sophisticated technology to study the brain and consciousness during cardiac arrest. At the same time, they will test the validity of out of body experiences and claims of being able to 'see' and 'hear' during cardiac arrest.
..."

Youtube: Sam Parnia on MSNBC :: 09/28/09.

19th January 2011, croydonguardian.co.uk: Croydon hospital studies life after death:
Citat: "...
Dr Parnia refused to speculate on the results of his study but said many people interviewed had similar experiences.
He said: “The evidence that is interesting to me is that, contrary to my training, the entity we call the human mind and consciousness appears to continue to exist during the early stage of death.”

..."

Youtube:

Dr. Sam Parnia - Unraveling the Mystery of the Self.

Sam Parnia - press conference -Part 1.
Sam Parnia - press conference -Part 2.
Sam Parnia - press conference -Part 3.
Sam Parnia - press conference -Part 4.

May 15, 2014, battlecreekenquirer.com: Linda Jo Scott column: NDE book offers intriguing views of afterlife:
Citat: "...
The author, Dr. Sam Parnia, is clear about the fact that he does not know what happens after death. Yet he has a lot of evidence that NDE truly happens to a number of people who not only return to life after serious illnesses or injuries but who also vividly remember amazing experiences.
...
[Ateister går ikke fri :-) Mon det er en ateists mareridt? ]
It’s especially interesting, he points out, that this is not simply an experience for those who believe in an afterlife.
...
Parnia also emphasizes that this is not simply a Western phenomenon, for he has learned of similar reports in what he described as “Buddhist texts, Islamic works and in accounts from China, Siberia and Finland.”
..."

University of Liège (2013, March 27). Memories of near death experiences: More real than reality?. ScienceDaily:
Citat: "...
The results were surprising. From the perspective being studied, not only were the NDEs not similar to the memories of imagined events, but the phenomenological characteristics inherent to the memories of real events (e.g. memories of sensorial details) are even more numerous in the memories of NDE than in the memories of real events.
...
Certain studies have put forward a physiological explanation for certain components of NDE, such as Out-of-Body Experiences, which could be explained by dysfunctions of the temporo-parietal lobe. In this context the study published in PLOS ONE suggests that these same mechanisms could also could also 'create' a perception - which would thus be processed by the individual as coming from the exterior - of reality. In a kind of way their brain is lying to them, like in a hallucination. These events being particularly surprising and especially important from an emotional and personal perspective, the conditions are ripe for the memory of this event being extremely detailed, precise and durable.
..."

February 16, 2014, Near-Death Experiences—A New Take on Life, Part 1: Sam Parnia Explains Where the Field Is Leading.
Is consciousness independent, irreducible, and indestructible?
:
Citat: "...
But how could memories have formed in the first place at a time when there was no brain function? It may be, Parnia speculates, because the brain is more like a RAM than a hard drive, so that “memories can be stored in our consciousness, psyche, or soul even in the absence of brain function.”
...
What about the skeptics who say these are just hallucinations? Parnia refutes their claims. For instance, the most common claim is that NDEs (or ADEs) result from a cutoff of oxygen to the brain. But as Parnia notes, there are “many problems” with that view.

Least of all, the problem is that people suffer from the effects of a lack of oxygen in emergency rooms every day and don’t have experiences that resemble what people have recalled from a period of cardiac arrest…. In fact, lack of oxygen [as in pneumonia or asthma] leads to delirium, confusion, and coma due to a reduction in oxygen delivery to the brain. However, people with NDEs have lucid, well-structured thought processes with reasoning and memory formation, and they are quite the opposite of delirious.

Or, skeptics say NDEs result from medications given to patients. And yet, “Studies showed that many NDEs took place without any medications even being administered or that people with and without the experiences had the same medications.”

To all that must be added the numerous reports of people in NDEs accurately recalling specific conversations and events that occurred—in and sometimes out of their operating rooms—while they had no brain function. Parnia recounts one case where a new doctor, dealing with a patient in a prolonged cardiac arrest, ate the patient’s lunch. After recovery, the patient described to the doctor a detailed NDE, and finished with: “And you ate my lunch!”
...
What’s going on? Some scientists are suggesting, Parnia notes, that “human consciousness or the soul may in fact be an irreducible scientific entity in its own right, similar to many of the concepts in physics, such as mass and gravity, which are also irreducible entities.” If so, then consciousness is not just an epiphenomenon of the brain; it has an independent existence and could survive death. The exhaustive, multiauthored book Irreducible Mind, well-known in the field of mind-brain studies, argues just such positions based on abundant evidence.
..."

07 Oct 2014, First hint of 'life after death' in biggest ever scientific study.
Southampton University scientists have found evidence that awareness can continue for at least several minutes after clinical death which was previously thought impossible
:
Citat: "...
The largest ever medical study into near-death and out-of-body experiences has discovered that some awareness may continue even after the brain has shut down completely.
...
But scientists at the University of Southampton have spent four years examining more than 2,000 people who suffered cardiac arrests at 15 hospitals in the UK, US and Austria.
...
“The man described everything that had happened in the room, but importantly, he heard two bleeps from a machine that makes a noise at three minute intervals. So we could time how long the experienced lasted for.
“He seemed very credible and everything that he said had happened to him had actually happened.”

...
“There is some very good evidence here that these experiences are actually happening after people have medically died.
“We just don’t know what is going on. We are still very much in the dark about what happens when you die and hopefully this study will help shine a scientific lens onto that.”

..."

En tidligere NDE-skeptisk narkoselæge med mere end 20 års erfaring:

19. nov. 2016, bt.dk: Læge troede ikke på patienternes skræmmende historier: Men så skulle han selv opereres...
Rajiv Parti, en indiskfødt læge, der arbejdede som chefanæstesiolog (narkoselæge, red.) på et hospital i Californien, troede ikke på sine patienter, når de fortalte, at de havde oplevet hele deres operation på nærmeste hold - selvom de var lagt i fuld narkose
:
Citat: "...
Eksempelvis fortalte en patient efter en operation, hvordan han følte, at han havde siddet tæt under loftet og kigget ned på sin egen operation i maven, mens han i detaljer kunne forklare, hvordan lægerne havde arbejdet på ham.
»Kunne han virkelig have oplevet det hele? Nej, selvfølgelig ikke - hvordan kunne han se noget, når hans hjerte ikke slog, hans hoved var pakket ind i is, og hans hjerne ikke fungerede?« tænkte Rajiv Parti.
...
»Da kirurgen kom ind for at se til mig [Rajiv Parti], begyndte jeg at forklare min ud af kroppen-oplevelse. Ved et punkt i historien rakte kirurgen ud efter sin telefon, der ikke ringede. Så undskyldte han sig selv ved at sige, at han havde 'et vigtigt opkald'.
..."

  • 2
  • 0

Når et barn fylder fem år, har det allerede skiftet legeme hele fire gange, skelettet er det der tager længst tid at udskifte. Det er ikke så få legemer et ældre menneske har lagt bag sig, udskiftet.
Det er mere end tydeligt, at Hukommelsen, ikke er i hjernen.
Vi er faktisk Evige, og det har ikke noget at gøre med religion og tro, som de fleste instinktivt tænker, men det er helt forkert.
Den seriøse Tænker, bør gøre sig klart, at holde Evighed for sig, og holde tro og religion langt væk. (alle kommer til at opleve, at Vi er Evige, før eller senere)
Vi har faktisk et Evigheds-legeme, vort fysiske legeme, er et af seks 'Organer' i vort Evigheds-legeme. Under normale omstændigheder overfører Vi Dags-bevidstheden, fra legeme til legeme, under søvnen, det foregår via 'Koblings-legemet'.
Det er koblings-legemet der bærer dags-bevidstheden, ved de såkaldte ud af kroppen oplevelser. Koblings-legemet er et overfysisk legeme, der ikke kan ses med fysiske øjne.
Vor Evige Bevidstheds-struktur, genspejles både i vort fysiske legemes organstruktur,
og i vort Evigheds-legeme med tilhørende 'under'- legemer.
Vi har faktisk et Hukommelses-legeme, der står for al hukommelse, og uden dette ville hukommelse være ganske umuligt.
Ligesom at det ville være umuligt at Føle, Sanse, Opleve noget, uden netop Følelses-legemet.
Når Vi falder i søvn, overfører Vi dags-bevidstheden fra Tyngde-legemet, (det fysiske) til Følelses-legemet. Hvis Følelses-legemet er belastet fysisk eller psykisk, kan det være svært at falde i søvn, og man kan i visse tilfælde være 'fanget' i sit koblings-legeme, uden at overflytte dags-bevidstheden til de øvrige legemer, og man vil ikke få den naturlige søvn og udhvilethed, det er noget alle mere eller mindre kender, og helst vil undvære.
'Spøgelser', kan enten være aktive sjæle, eller forladte koblings-legemer.
Jeg er selv bevidst om udødelighed og Evighed, i snart 34 år, og har erfaring med nyligt afdøde, spontane besøg, og meddelelser fra personer i en overfysisk tilstand, og fremtoning. Det var både nyt og overaskende for mig, men også da Jeg erfarede at der findes meget omfattende og meget detaljerede analyser og beskrivelse af den side af livet, som mange syntes er noget okkult, eller svært at have med at gøre.
Derfor er det bedre at man selv finder det, når den naturlige sult opstår, det er ikke noget man skal reklamere for, men det kan heller ikke vedblive at være tabu, så det er en svær udfordring at være bevidst om udødelighed og Evighed.

  • 0
  • 3

Vi har faktisk et Evigheds-legeme, vort fysiske legeme, er et af seks 'Organer' i vort Evigheds-legeme. Under normale omstændigheder overfører Vi Dags-bevidstheden, fra legeme til legeme, under søvnen, det foregår via 'Koblings-legemet'.

osv. osv.

Af ren nysgerrighed. Er al det tarokkort og ildsalamander snak noget du sådan selv drømmer op, eller er findes der grupper af mennesker der samles, og i fællesskab dyrker er kanoniseret form af den slags tågetale?

  • 3
  • 0

Resultatet af AWARE-study er bag en pay-wall:

December 2014 Volume 85, Issue 12, Pages 1799–1805, resuscitationjournal.com: AWARE—AWAreness during REsuscitation—A prospective study:
Citat: "...
Results
Among 2060 CA events, 140 survivors completed stage 1 interviews, while 101 of 140 patients completed stage 2 interviews. 46% had memories with 7 major cognitive themes: fear; animals/plants; bright light; violence/persecution; deja-vu; family; recalling events post-CA and 9% had NDEs, while 2% described awareness with explicit recall of ‘seeing’ and ‘hearing’ actual events related to their resuscitation. One had a verifiable period of conscious awareness during which time cerebral function was not expected.
Conclusions
CA survivors commonly experience a broad range of cognitive themes, with 2% exhibiting full awareness. This supports other recent studies that have indicated consciousness may be present despite clinically undetectable consciousness. This together with fearful experiences may contribute to PTSD and other cognitive deficits post CA.
..."

Omtale:

October 23, 2014, www.jhunewsletter.com: Study finds awareness after death in patients.

-

Site med (udokumenterede/utjekkede?) NDE/ADE-beskrivelser:

nderf.org: Near Death Experience Research Foundation the largest collection of Near Death Experiences (NDE) in over 23 Languages. With thousands of full-text near death experiences posted. Share your near death experience, research, spiritually transforming events, consciousness studies, extensive information and research.

  • 0
  • 0

Kære Jens,
REM-søvn, er via koblings-legemet, og dyb-søvn-perioderne refererer til de overfysiske legemer.
Jeg behøver ikke at spørge nogen om Vi er Evige, eller ej, og Du kan faktisk selv 'se' det som en urokkelig kendsgerning, det svære er at 'se' noget, der har været der hele tiden, og som man ikke kan 'se' med fysiske øjne, og husk lige på, at det er dit legeme Du ser, når Du kigger i spejlet.
Jeg er min egen, Jeg har ikke brug for bønnemøder og orgelbrus, Jeg er Matematiker,
og det Jeg beskæftiger mig med, er 'matematik i farver'. urokkelig logik.
Videnskab bliver først rigtig videnskab, når det kan beskrives i et evigheds-perspektiv,
der er Evige realiteter, og midlertidige realiteter, og de midlertidige realiteter er ikke helt nok til at beskrive evigheden og de evige realiteter, de er udsprunget af.
Jeg føler mig ikke klogere end andre, fordi Jeg er bevidst i, og identisk med Evigheden,
Jeg ved kun det Jeg ved, og har slet ikke behov for at tro noget som helst, og det er slet ikke svært for mig, at læse mellem linjerne, hvem 'der tror', og hvem der er 'de levende døde'.
Nej, religiøse fordomme rammer helt forbi matematik'en.
Videnskaben kan jo ikke i længden ignorere de evige realiteter, og kalde det for religion fordi man enten ikke har forudsætningerne eller har ulyst til at beskæftige sig med overfysiske realiteter. Det varer ikke så længe i et overordnet perspektiv, før end Evighed og Udødelighed er det mest selvfølgelige, og det kommer på skoleskemaet i folkeskolen når tiden er moden.
Jeg er ikke medlem af noget, Jeg tænker selv, og kan kun referere til realiteter, som Jeg selv kan efterregne, iagttage og se.

  • 0
  • 2

I ovenstående indlæg, nævner Jeg Hukommelse og Følelse, der er både ret bastante umiskendelige og karateristiske egenskaber, det Jeg skriver her, ville ikke have kunnet lade sig gøre uden, ja, slet ikke noget. hvad ville følelse være uden hukommelse, og omvendt.
Det er alment kendt, at en erindring, kan fremkalde en lugt/duft, og omvendt.
Lugt/duft, har at gøre med sansning=følelse.
Efter en årrække og legemes-fornyelse/udskiftning, kan en duft spontant opstå, ved en passende stimulering/omstændighed.
Duften/lugten er jo ikke oppe i hjernen.
Hvis ikke Følelse spillede med, ville hukommelsen jo ikke lagre det, og gengive det.
Faktisk er alle erfaringer, i første fase, Følelses-erfaringer, der lagres instinktivt, i mere eller mindre bearbejdet form.
Hvis man mister hukommelsen, så er det følelsen med hukommelsen, og føling med bevidstheds-indholdet, derfor udsagnet; Jeg følte ikke at Jeg tænkte, - En', der midlertidigt havde mistet hukommelsen, og forsøgte at 'tegne sig tilbage'.
Men udsagnet kunne ikke lade sig gøre, uden et minimum af både hukommelse og følelse, han var 'bare helt nøgen', uden noget at referere til.

  • 0
  • 2

I bund og grund virker menneskets hjerne som en computer. Årsagen er enkel: Vi er et resultat af optimering, og computeren er det samme.

Vores hjerne tager omgivelserne med i sig. Den er intet i sig selv. En stor del, af vores hjernes hukommelse, er ikke i hjernen selv, men i det som omgiver os.

Formålet med hukommelsen, er at give hurtigere adgang til information, så vi ikke behøver at finde det i en bog, finde det på nettet, eller regne det ud igen. Og præcist på samme måde fungerer en computer. Den har reelt ingen hukommelse - alt bliver glemt. En computers data gemmes eksternt, f.eks. på nettet (f.eks. Cloud), eller på en ekstern harddisk eller media. Computerens egen hukommelse, har kun til formål at cache data.

Noget af det som kendetegner mennesket, er vores hjernes evne til at bruge omgivelserne. Vores hjerne bruger ekstern hukommelse - endda fælles med andre menneskers - i form af undervisningsbøger, internet lager, notesbøger osv. Og hjernens egen lager er kun til for det mest nødvendige, som ikke kan slås op.

Desto mindre vi bruger hovedet til at huske, fordi vi har eksternt lager, desto mere kan hjernen udvikle sig, til at kunne ting, som vi endnu ikke har mulighed for at finde eksterne værktøjer til.

Med andre ord - vores hjerne går udenfor hjernen selv. Den anvender ekstern lager, eksterne regnemaskiner, eksterne computere, og den bruger også naturen som intelligens, ved at lave eksperimenter.

Faktisk smelter vores hjerne, og computerlager sammen - og måske er den største del af det lager som vores hjerne bruger idag reelt ekstern og computerlager. Vi anvender internet til at søge og finde data. Og vi gemmer vores egne oplysninger på USB lager.

Når man laver IQ tests, er det sjældent man tager med hvor god at hjernen er til at fungere med omgivelserne. Tager vi en typisk hjerne, så er intelligensen måske lav, uden eksterne hjælpemidler. Måske, er hjernen ikke udviklet til at huske, fordi den har udviklet sig til at tænke. Resultatet er, at hjernen uden hjælpemidler intelligens mæssig er under middel. Men, får hjernen adgang til hjælpemidler, så udvider den sin viden, og sin hukommelse, med denne viden. Og, det som er væsentligst i dag, er normalt vores hjernes evne til at fungere med eksterne hjælpemidler. Den hjerne, som reelt har størst intelligens, er den som ikke fungerer alene, men som fungerer bedst kollektivt. Med hjælp fra hjælpemidler såsom computere, regnemaskiner, notesbøger, papir og blyant. Og evne til at samarbejde med, og udveksle information med andre mennesker, så den bliver del af en større hjerne. Evnen, til at være noget selv er ikke afgørende. Det afgørende, er evnen til, at kunne noget i fællesskab med omgivelserne, hjælpemidler, og at kunne hjælpe andre.

Hjernes hukommelse er i dag ikke placeret i vores hoved. Den er placeret på USB nøgler, og i store datacentre.

Vores hjerne, og teknologi, er forlængst forenet, og vores hjernes lager fungerer kun som cache, til et større eksternt lager, der i dag oftest er elektronisk.

Intelligensprøver, der sætter krav til hjernens hukommelse er ubrugelige i dag. Det, som er vigtigt, er evnen til at fungere med omgivelser. En hjerne som evner, at kunne vise at papir og blyant har stor intelligens, fordi at hjernen uden har lav intelligens, og med får stor intelligens, er en mere brugbar hjerne, end en der i sig selv er intelligent.

Vi fungerer med omgivelserne, og mennesket fungerer ikke i sig selv. Computere og andre hjælperedskaber, er en del af os. Vores hjerne har taget omgivelserne med ind i sig, og de bruges, som var de hjernens egne dele. For hjernen er der ingen forskel. Den bruger ligeså gerne ekstern hardware, og ekstern viden, som intern viden. Om dataene skal komme fra et andet hjernecenter, eller fra omgivelserne, er for hjernen underordnet. Omgivelser, redskaber som papir og blyant, notesbøger, computere, og andre menneskers lærdom, er en del af vores hjerne, fordi den bruger eksterne data, som del af dens intelligente netværk. Og vi bliver enkeltvis ikke mere intelligente. Men, vi skulle gerne blive det i fællesskab.

Til Holger: Vores udødelighed ligger i vores eksterne hjerne. Ikke i den del, der er i selve hjernen. Når vores hjerne gør omgivelserne, f.eks. papir og blyant, til del af dens hukommelse, så vil det som noteres i lageret også blive husket efter vi er døde. Måske forgår det, fordi at papir ikke lever evigt, eller måske bliver smidt væk. Men, i nogle tilfælde bliver det husket i årtusinder. Det som lever, er ikke os som individ. Men, det globale af os. Altså det, som vi noterer i omgivelserne.

  • 0
  • 1

Hr. Jens Madsen,
Grundlæggende kan Vi skelne imellem, Det Vi Er, og det Vi Har.
Det er et forhold der altid har været to sider af det samme, man kan ikke ændre ved det, men lære at skelne. Det lærer Livet Os under alle omstændigheder før eller senere.

Så, Vi Er Evigheden, Vi Er Udødelighed, det er en urokkelig realitet, VI ER, hvis man er en seriøs og ærlig forsker så kan man se det ved sig selv. Hvor skulle man ellers kunne se det, hvis Vi ikke kan se det ved Os selv ?

Så, det' der er Vores, er noget Vi har', og Det Vi Er, er noget Vi er.
Så, udødelighed er ikke noget Vi har, eller noget der 'ligger', Det er Noget Vi er.
(og Vi er altid, Her og Nu, det er altså Evigheden og U-dødeligheden der er Her og Nu.)

Det Levende, har Altid været det Levende, der er aldrig nogen der har set det Levende.
I virkeligheden er det Levende, Det Samme Levende, der er bag alle former og udtryk, væsen-typer og organisme-udformning.
Det der gør Os forskellige, er Vor Evige individuelle Bevidsthed, der er helt vores egen, omend Vi altid vil være en del af helheden, kollektiv bevidsthed.

Du opererer selv med evige og urokkelige realiteter, i meget af det Du skriver, men Du forstår ikke evigheds-perspektivet i det.
Jeg kan vise dig det, men Jeg kan ikke forstå det for dig, det kan Du kun selv.

  • 0
  • 1

Kære Mikael,
Det kan ikke være mere forkert, at tro, at det Du refererer til er for troende.
Men det er i helt særlig grad for dem der selv vil og kan regne tingene efter.

Ja, koblings-legemet der kan opleves som en 'tåge-agtig' 'kopi', af de fysiske, forekommer i en fin- eller over- fysisk materie, 'tåge-materie'.

REM-søvn, er via koblings-legemet. der er fin overensstemmelse mellem søvn-lægernes Dyb-søvn-perioder og 'nat-legemerne' (mit ordvalg) det er bare ikke alment forstået.

Kan Du komme i tanke om nogen der har en mere grundig, dyb og udtømmende redegørelse for Hukommelsens princip og natur?

  • 0
  • 1

Memory Consciousness and Coma, - Sadhguru at Haward Medical School.
En moderne farverig mystiker, der også indleder med at nedtone hjernen, i forståelsen af Hukommelsen.
Det varer 22 min. han ser også tingene i et evigheds-perspektiv, selv om det ikke nævnes direkte. Det er en åbning af det lidt fastlåste billede af hukommelsens natur, og meget logisk, trods et drys af mystik, og lidt rod, men meget levende, og med en vis klarhed.
Det er om at holde tungen lige i munden.
'Mars-manden' gennem mange år, på DTU, Knud'sen ?, anvendte betegnelsen, 'skråsikre', om Intuitive mennesker, med en vis twist, og en pointe, der dog rummer sin egen logiske forklaring.
Sadg. er tydeligvis et markant intuitions menneske, og det er ikke nemt at få skovlen under ham,
men der er enkelte eksempler på at hans skråsikkerhed 'rammer helt ved siden af'.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten