Spørg Scientariet: Hvordan finder storken til Afrika, og hvorfor yngler den ikke der?
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig vore nyhedsbreve, accepterer du også vores brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-koncernen lejlighedsvis må kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud med videre via telefon, sms og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Hvordan finder storken til Afrika, og hvorfor yngler den ikke der?

Foto: Aka/Wikipedia

Flere læsere interesserer sig for fugle, og et par stykker har spurgt til storken og dens vaner på langfart. Det svarer forsker i fugletræk på.

Vores læser Ruben Hansen spørger:

Hver sommer kommer der masser af fugle til den nordlige halvkugle, bl.a. storke, svaler, og mange andre.

De kommer, fordi her er masser af mad om sommeren, og de bygger reder, får unger, og når sommeren er forbi, drager de sydpå igen.

De drager sydpå, fordi her bliver koldt, og maden forsvinder, men nede sydpå er der vel en sommer magen til vores med masser af mad?

Mit spørgsmål er så, om de også bygger reder og får unger på den sydlige halvkugle, eller sker dette udelukkende på den nordlige halvkugle? Og hvis det er sådan, hvorfor så?

Læs også: Hvad vil storkene dog i Danmark?

I storkeafdelingen spørger ligeledes Niels Berg Olsen:

Hvor meget fedt brænder den herlige flyver storken af på sin tur fra Danmark til Afrika? Og spiser den undervejs på rejsen? Er der pitstops?

Hvordan ved den, at den skal til Afrika og ’tale egyptisk ligesom sin mor’? Og hvordan finder den vej?

En skolevits lyder: Læreren: ’Er det ikke utroligt, at storken kan flyve til Afrika - uden kort og kompas?’ Eleven: ’Det ville da være mere utroligt, hvis den fløj til Afrika med kort og kompas!’ Og det kan han ha' ret i!!

Læs også: Fugle tager på træk tidligere på grund af global opvarmning

Kasper Thorup, Lektor og forsker i fugletræk på Statens Naturhistoriske Museum, svarer:

På trækket til Afrika udnytter storken normalt, at den med sine store vinger kan bruge opvinde i forbindelse med termik (opvinde, der er opstår ved Solens opvarmning af jordoverfladen) til at vinde højde og så svæve videre til næste termik, på samme måde som et svævefly.

På den måde sparer storken en stor del af den energi, der ellers ville være nødvendig, hvis den skulle slå aktivt med vingerne hele vejen.

For at kunne flyve hele vejen, skulle en stork på ca. 3 kg forbrænde mere end 1 kg fedt, dvs. over 1/3 af dens vægt, i løbet af de op mod fire døgn, den over 6000 km lange direkte flyvetur tager.

At flyve med over 1 kg ekstra vægt er i overkanten af, hvad en stork kan klare, og i stedet udnytter den altså at svæve på opvinde.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor vælter fugle ikke, når de sover?

Hvis vi regner med, at storken i gennemsnit kan finde svag termik (opvinde på 1 m/s), så bruger den kun 15 procent af omkostningerne ved at slå med vingerne, men den kan flyve med 40 procent af hastigheden.

Da der ikke er termik over vand, flyver storkene – for at undgå at slå med vingerne – sjældent den direkte vej mod syd, men flyver via Bosporus-strædet og Mellemøsten.

Da storken flyver på denne energibesparende måde, tager fuglene det generelt med ro og kan sagtens raste i et par dage på gode steder; således tager turen til Afrika 1-2 måneder.

Da storke er sociale og typisk flyver i flok, finder de normalt frem til Afrika ved at følge andre storke. Hvis man holder storkene, indtil alle andre storke er fløjet, så finder de alligevel ud af at flyve sydpå, men når ofte ikke så langt som til Afrika; muligvis fordi de har fulgt andre arter.

Tilsvarende, hvis man flytter storkene langt fra deres normale udgangspunkt, flyver fuglene også sydpå, men de når sjældent til deres forventede vinterkvarter.

Læs også: Spørg Læserne: Hvad er det for en fugl?

Det kunne således se ud som om, de unge uerfarne storke har et meget overordnet indbygget kort og kompas, der får dem til at flyve sydpå, men at de er afhængige af andre storke til at finde de normale overvintringsområder.

Men fordi storken er så udpræget sociale, er det altså vanskeligt at separere flokeffekter fra andre effekter.

Mht., om fuglene også yngler på den sydlige halvkugle, så er det jo en oplagt mulighed, at når der nu er sommer på den sydlige halvkugle i vores vinter, hvorfor så ikke yngle der?

Der er dog ingen dokumenterede tilfælde af, at samme individ yngler både på den nordlige og på den sydlige halvkugle, formentlig fordi der er andre opgaver for en fugl, som for eksempel at fælde sine fjer, og at dette vil være for krævende at nå på ét år.

Men inden for flere arter, som eksempelvis storken, kan artsfæller yngle i det sydlige Afrika, typisk om foråret og sommer på den sydlige halvkugle, dvs. vores efterår og vinter.

Spørg Scientariet

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til Scientariet.

Kommentarer (1)

Foreningen Storkene.dk har den ypperste ekspertise i Danmark vedrørende storke og storketræk, Foreningens medlemmer deltager i internationale kongresser i Europa om storke og deres problemer i trækket.
Danske storke, opfostret af ikke-trækkende storke, trækker sydpå uden hjælp af forældrene.
Storkeparret i Gundsølille, som varetages af foreningen, har fået 26 storkeunger på vingerne igennem de sidste 10 år - de er alle trukket sydpå. Desværre er de kommet i godt selskab på hjemturen og har standset tilbagetrækket i det nordlige Polen eller Tyskland..
Men kig ind på foreningens hjemmeside eller find foreningen på facebook.

https://www.flickr.com/photos/alfblume/alb...

  • 0
  • 0