

Vores læser Jørgen Nørgaard spørger:
På hovedgader bygger man tit husene gavl-til-gavl. Når et gammelt hus er revet ned, og det nye hus bygges op med gavl mod en eksisterende husgavl, undrer jeg mig over, hvordan man byggeteknisk laver ydermuren.
Det rå betonhus synes at stå med en afstand, der svarer til kun isolering plus mursten.
Hejser man stykker af mur ned, som sikres indefra, eller har man en meget tynd murer, som kan lave muren sidelæns?
Læs også: Spørg Scientariet: Hvilket husareal ligger til grund for min varmeregning?
Bo Rasmussen, arkitekt i Arkitema Architects, svarer:
Gavlmuren bliver i dag oftest etableret som et vægelement i beton, placeret få cm fra naboens ydermur. Herved har man et hulrum mellem den eksisterende og nye gavl, hvor man evt. kan fylde isolation i, eller det kan bare være tomt.
Eftersom man ikke kan se denne gavl udefra, er der ingen krav til, at den skal være pæn. Derfor behøver man altså ikke at bygge en teglmur for skønhedens skyld – og altså heller ikke at sende en meget tynd murer ind.
Bygningens facader – mod gade og gård – bliver varmeisoleret og skalmuret, således at der etableres en ’klimaskærm’ (der kan naturligvis også anvendes andre facadematerialer end mursten).
Når disse facademure opføres, vil man dække mellemrummet udefra ved at føre skalmuren helt hen til nabohuset, men der vil altså stadig være hult inde bag skallen.
- Denne artikel
- Spørg Scientariet: Hvad kan bedst betale sig – standby, dvale eller slumretilstand?
- Spørg Scientariet: Hvordan forbrænder fly brændstof uden tilsætning af ilt?
- Spørg Scientariet: Hvordan tåler maven citrusfrugter?
- Spørg Scientariet: Hvordan pumper man vand ind i kedlen på et kraftværk?
- Spørg Scientariet: Kan man køle sin bajer ned med en fugtig karklud?
- Spørg Scientariet: Hvilket husareal ligger til grund for min varmeregning?
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
Hent Profilanalysen og årets ranglister
Profilanalysen 202326. maj kl. 11:24
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Hej Lars H. Larsen
”Forklaringen giver anledning til et opfølgende spørgsmål: Hvad gør man opadtil - jeg går ud fra, at mellemrummet mellem husene er helt dækket af taget ?”
Der er i bygningsreglementet krav om brandvægge. Og denne er ofte afsluttet opadtil med en brandkam. Hvis tagdækningen føres hen over brandvæggen udføres en brandkamserstatning.
Se evt. flg. link:
https://www.sumnet.dk/br95/reglem/kap6-41.htm
https://www.brandsikretage.dk/pdf/Gode_og_brandsikre_tage.pdf
Med venlig hilsen Peter Vind Hansen
Der kan være flere grunde til at der skal være et hulrum. En af grundene kan være for at adskille de to huse rent fundamentsteknisk, fordi det nye hus vil have andre sætninger end det gamle, som har haft sin tid til at sætte sig - hvorfor de to ting ikke skal hænge alt for godt sammen. En anden årsag kan være for at opfylde dagens standard til lydkrav mellem f.eks. 2 boligenheder. Og en tredje årsag kan være for at opfylde dagens standard til brandkrav - en ny beton elementvæg, vil her være rigtig god til at adskille de to enheder brandteknisk.
I taget gør man lidt det samme som for gavlvæggen. Men her vil jeg tro at mellemrummet skal fyldes ud af hensyn til brandkrav. Om det er nødvendigt at ventilere hulrummet mellem gammel og ny gavl og om man gør det, skal jeg ikke kunne sige. Hvis man skulle gøre det, kunne jeg forestille mig at isoleringen i den nye facade stopper ved bagsiden af beton element gavlen, sådan at man har hulrummet mellem de to gavle helt ud til den nye skalmur, hvori der så kan være ventilationsåbninger. Men det kan også være at man betragter hulrummet som værende så stort at det ventilerer sig selv (luften er ikke stillestående, hvis hulrummet er stort nok).
Hvorfor skal der i det hele taget været et mellemrum?
Forklaringen giver anledning til et opfølgende spørgsmål:
Hvad gør man opadtil - jeg går ud fra, at mellemrummet mellem husene er helt dækket af taget ?
Og er der etableret ventilation, så der ikke opstår fugt i mellemrummet ?