Spørg Scientariet: Hvordan bygger man ydermuren i gavl-til-gavl-byggeri?
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Hvordan bygger man ydermuren i gavl-til-gavl-byggeri?

Illustration: SuperlightR / Bigstock

Vores læser Jørgen Nørgaard spørger:

På hovedgader bygger man tit husene gavl-til-gavl. Når et gammelt hus er revet ned, og det nye hus bygges op med gavl mod en eksisterende husgavl, undrer jeg mig over, hvordan man byggeteknisk laver ydermuren.

Det rå betonhus synes at stå med en afstand, der svarer til kun isolering plus mursten.

Hejser man stykker af mur ned, som sikres indefra, eller har man en meget tynd murer, som kan lave muren sidelæns?

Læs også: Spørg Scientariet: Hvilket husareal ligger til grund for min varmeregning?

Bo Rasmussen har tegnet en skitse over, hvordan det vil se ud, hvis man erstatter et gammelt hus med et nyt i gavl-til-gavl-byggeri. Illustration: Arkitema

Bo Rasmussen, arkitekt i Arkitema Architects, svarer:

Gavlmuren bliver i dag oftest etableret som et vægelement i beton, placeret få cm fra naboens ydermur. Herved har man et hulrum mellem den eksisterende og nye gavl, hvor man evt. kan fylde isolation i, eller det kan bare være tomt.

Eftersom man ikke kan se denne gavl udefra, er der ingen krav til, at den skal være pæn. Derfor behøver man altså ikke at bygge en teglmur for skønhedens skyld – og altså heller ikke at sende en meget tynd murer ind.

Bygningens facader – mod gade og gård – bliver varmeisoleret og skalmuret, således at der etableres en ’klimaskærm’ (der kan naturligvis også anvendes andre facadematerialer end mursten).

Når disse facademure opføres, vil man dække mellemrummet udefra ved at føre skalmuren helt hen til nabohuset, men der vil altså stadig være hult inde bag skallen.

Spørg Scientariet

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til Scientariet.

Forklaringen giver anledning til et opfølgende spørgsmål:

Hvad gør man opadtil - jeg går ud fra, at mellemrummet mellem husene er helt dækket af taget ?

Og er der etableret ventilation, så der ikke opstår fugt i mellemrummet ?

  • 2
  • 0

I taget gør man lidt det samme som for gavlvæggen. Men her vil jeg tro at mellemrummet skal fyldes ud af hensyn til brandkrav. Om det er nødvendigt at ventilere hulrummet mellem gammel og ny gavl og om man gør det, skal jeg ikke kunne sige. Hvis man skulle gøre det, kunne jeg forestille mig at isoleringen i den nye facade stopper ved bagsiden af beton element gavlen, sådan at man har hulrummet mellem de to gavle helt ud til den nye skalmur, hvori der så kan være ventilationsåbninger. Men det kan også være at man betragter hulrummet som værende så stort at det ventilerer sig selv (luften er ikke stillestående, hvis hulrummet er stort nok).

  • 1
  • 0