Vores læser Jørgen Jensen spørger:
Er DMI’s ’tørkeindeks’ en statshemmelighed eller ren voodoo?
Det antages, at nedbør, tid (periode), temperatur og luftfugtighed indgår, men hvordan?
Hvis vi får 20 mm regn i næste uge, hvad sker der så med tørkeindekset? Hvordan bestemmes dette tal?
Læs også: Spørg Scientariet: Hvor forsvinder Solens varme hen?
Mikael Scharling, klimatolog hos DMI og skaber af tørkeindekset, svarer:
Der indgår tre parametre, når vi beregner tørkeindekset: Nedbør, fordampning og nedsivning.
Tager vi nedbøren først, så har vi 280 nedbørsstationer rundt i hele Danmark, hvorfra vi får nedbørsdata hver dag.
Fordampningen måler vi ikke direkte, for det er alt for arbejdsintensivt. Skulle vi gøre det, skulle vi enten have en række fordampningspander stående, altså åbne vandbeholdere med vand, som bliver vejet hver dag for at se, hvor meget der er fordampet. Det kan ikke bare gøres automatisk, fordi man også skal holde øje med, om der falder støv eller fugleekskrementer ned i beholderne.
Alternativt kan man grave en jordkasse ud på et græsareal og montere en vægt neden under en kubikmeter jord, som så vejer jorden hver dag for at se, hvor meget vand den indeholder. Det bliver brugt nogle steder i forskningsøjemed, men det er ikke en gangbar metode for os, som skal lave landsdækkende data.
Læs også: Spørg Scientariet: Hvordan måler man pollen i luften?
Starter indeks ved 100 mm vand
I stedet benytter vi en empirisk formel for, hvor meget vand, der fordamper fra en velvandet græsplæne. Her spiller solindstråling, temperatur, vind og luftfugtighed en rolle, og alle disse data og afvejninger er foretaget af forskere og landbrugsorganisationer rundt om i verden for hvem disse data er meget vigtige. Vi har herefter taget de formler, der er relevante for danske forhold og arbejdet videre med dem. Se de benyttede formler her.
Det tredje parameter i indekset, nedsivning til de underliggende jordlag, spiller en noget mindre rolle end nedbør og fordampning, men ikke desto mindre har vi det med alligevel for fuldstændighedens skyld.
Her ser vi på den vand, der ligger i jorden og bliver holdt fast af jordpartiklerne. Er der mere vand i overjorden end i underjorden, vil der ske en nedsivning, men eftersom der kan komme 20 mm regn på en dag og fordampe lige så meget, så er der ofte ikke meget, der siver ned. Måske taler vi et par mm over et par måneder.
Med de forskellige parametre i hus benytter vi så en overflade-vandbalancemodel fra GEUS, som tager hensyn til, at jo tørrere vejret bliver, jo mindre vand er der, der kan fordampe. Modellen tager udgangspunkt i en fuldt mættet jord efter vinteren, hvor vi siger, at vandmagasinet ligger på 100 mm.
Så følger vi modellen hver dag og ser, hvor meget nedbør der er kommet og beregner en teoretisk vandfordampning. Fordampningssignalet bliver dæmpet, jo mere jorden tørrer ud. Nedsivningen bliver også mindre, hvis der ikke kommer ny regn til, og modellen kører kontinuerligt hver dag, hvilket er ganske avanceret og ikke bare simpel hovedregning.
Læs også: Spørg Scientariet: Hvordan måler man klodens gennemsnitstemperatur?
Data for hver kvadratkilometer
Eftersom tørken kan variere en del på landsplan, har vi også et yderligere lag over vores analyser. Faktisk har vi data for hver enkelt kvadratkilometer i Danmark, fordi vi har inddelt landet i et ’gitter’, hvor vi for hvert felt har inddraget de pågældende målestationer og laver en interpolation for hver kvadratkilometer i Danmark, hvad angår solindstråling, fordampning og nedbør.
Vi har f.eks. kun 70 temperaturstationer i Danmark, så vi er nødt til at se på lidt større områder. Til gengæld kan vi bruge denne model til mange andre typer klimamodeller også.
Og hvad viser tørkeindekset så i sidste ende?
Vores model går fra 0-10 for simplicitetens skyld. Vi starter på 0 i marts, når jorden er vandmættet efter vinteren, og så tæller den op, efterhånden som vandet forsvinder fra jorden.
Starter vi med 100 mm vand og modellen siger, at der efter maj kun er 30 mm tilbage, vil tørkeindekset ligger på 7. Den stiger altså med 1 for hver 10 mm nedbør, der forsvinder fra jordvandsmagasinet. Magasinet er tømt, hvis indeks når værdien 10.
Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor kan meteorologerne kun forudsige vejret en uge frem?
Over 50 dage med indeks over 9
I disse dage ligger vi på landsplan på ca. 9,5, så der er næsten helt tørt. Vil der falde 20 mm regn i morgen, falder indekset til 7,5. Normalt ligger gennemsnitstallet for en sommerperiode på ca. indeks 6, så det er en meget tør sommer – i modsætning til sidste års våde sommer, hvor indekset i starten af august kun lå lige over 2.
Vi lavede indekset for ca. 10 år siden, fordi vi gerne ville have et bedre kommunikationsmæssigt værktøj, når vi skulle forklare, hvor tørt det er. Før da så vi mest på, hvor meget nedbør der faldt, men ikke så meget om, hvor fugtig det øverste jordlag reelt var. Og nu havde vi også data til det, så vi tog også fat i lidt 'historiske' data og har derfor et gældende indeks tilbage fra 2005.
Også beredskabet bruger tørkeindekset, når de skal diskutere, hvornår der f.eks. skal indføres afbrændingsforbud, som vi har set det siden Skt. Hans.
I år har vi haft over 50 dage med et tørkeindeks på over 9, hvilket i høj grad slår et af de første år, vi har beregnet data for, nemlig 2008, der havde 29 dage med et indeks på mindst 9.
Læs mere om beregningerne her.
