Spørg Scientariet: Hvordan beregner man 'for tidlige dødsfald' i statistikkerne?


Vores læser Svend Ferdinandsen har spurgt:
Hvad menes med 'for tidlige dødsfald'. Det optræder rigtig tit her i spalterne i forbindelse med alle mulige debatter om miljøpåvirkninger: Brænderøg, mobiler, trafikstøj, ja, emnerne er utallige, og ofte er ingeniører indblandet på den ene eller anden måde.
Er der enighed om, hvad 'for tidlig' betyder i dage eller år inden for miljøforskning, så ville det da være rart at kende tallet. Hvis man regner det for en måned, så kan antallet af døde jo blive meget stort.
I samme boldgade har Peter Christensen spurgt:
Kan Scientariet forklare, hvordan beregninger gennemføres på udsagn som f.eks. 'Men det vil øge ozonmængden i atmosfæren så meget, at det kan øge antalles af for tidlige dødsfald med 1.400 hvert år fra 2020'?
Resultatet af denne type beregninger ses ganske ofte i historier på ing.dk.
Generelt er der tale om udsagn som: 'xxx medfører det en overdødelighed på yyy personer pr. år.'
Naja Hulvej Rod, lektor på Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afdeling for Social Medicin, på Københavns Universitet svarer:
Nu kender jeg jo ikke antagelserne bag hvert af disse udsagn, men generelt vil jeg mene, at udsagn af typen : 'xxx medfører det en overdødelighed på yyy personer pr. år.' baserer sig på en statistisk metode kaldet overlevelsesanalyse.
Princippet i denne analysestrategi er, at man følger en gruppe personer, der er eksponeret til en given belastning (f.eks. stress) over tid og sammenligner deres overlevelseskurve med overlevelseskurven for en gruppe personer, der ikke er eksponeret. På den måde sammenligner man den reelle overlevelse med den forventede.
Hvis man så får et resultat, der viser en overdødelighed på f.eks. 1,4, vil det sige, at gruppen af stressede i gennemsnit har en 40 procent højere risiko for at dø tidligere end forventet, sammenlignet med dem, der ikke er stressede.
Hvis dødeligheden er højere hos dem med stress, sammenlignet med dem uden, kan man også via nogle antagelser om kausalitet beregne et tilsvarende antal personer pr. år, der vil dø som følge af eksponeringen.
Jeg håber, at mit svar gav nogen afklaring.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
- et analogt spørgsmål kunne rejses vedr. de ofte citerede opgørelser af samfundsmæssige omkostninger, fx. af typen "Rygning koster samfundet xx kr./år". Man sidder ofte med en fornemmelse af, at hvis alle disse omkostninger blev aggregeret, ville de nok overgå bnp!(?) :)At lave dette om til for tidligt døde mennesker (af brænderøg) kræver igen en skrækkelig mængde forudsætninger, som sikkert er indbygget i et færdigt program, som de færreste ved hvad gør, men det giver overskrifter
I dette tilfælde er det godt at huske på, at man ikke skal tro på statistik man ikke selv har lavet. For det første er brænderøg ikke en opgjort dødsårsag, så der gættes på procenten ud af alle dødsårsager, eller ud af dem som kunne tænkes påvirket af det. Formodentlig bruger man så begrebet YPLL "years of potentially lost life", som tæller de mistede år for hvert dødsfald op til en given afskæringsalder. Afskæringsalderen kan være vilkårlig, men oftest 60 til 80 år, og man kan også udelukke helt unge, ligesom man kan vægte aldersgrupper. For Danmark er YPLL(70) ca. 7000 leveår pr år baseret på 100.000. Altså 400.000 leveår mistede danskerne hvert år fordi de døde før 70 års alderen. Luftforurening har jeg så set andre steder vurderet til 2% af totalen, svarende til 8000 leveår mistet på luftforurening i Danmark. At lave dette om til for tidligt døde mennesker (af brænderøg) kræver igen en skrækkelig mængde forudsætninger, som sikkert er indbygget i et færdigt program, som de færreste ved hvad gør, men det giver overskrifter. Også selvom der årligt dør 50.000 i Danmark af alt muligt, men mest alder. Jeg ved ikke om det ovennævnte ligner virkeligheden, men så kunne de som fortæller at 500 dør for tidligt jo oplyse om metoden. Der er blevet spurgt om det hver gang det har været oppe og vende.
En af de fedeste romaner af Dostojewskij, er den som hedder Idioten.
Eller også er der ikke svaret uddybende nok.
Hvad betyder en overdødelighed på 1,4?
Der nævnes bagefter '40 %'. Det rimer godt med de 1,4 men betyder det så at ud af en population på 100.000 personer, som der normalt vil dø 100 stykker af i et givent tidsrum, der dør så 140 i stedet for? Eller er det 40% flere som har en kortere levetid end kontrolgruppens gennemsnit?
I øvrigt ser jeg tit udtrykket 'dobbelt så stor risiko...' eller 'tre gange så stor risiko for at...', tal som ikke siger noget som helst, hvis ikke man kan få 'grundrisikoen' at vide. 'Tre gange så stor risiko' for noget som der normalt er 10% risiko for er jo voldsomt, men for en 'risiko' på én ud af én milliard er det jo fuldstændig uinteressant.
Det kommer jo an på hvordan man regner på tingene. En ganske stor andel af alle de mennesker der er blevet født er aldrig nogensinde døde. (I det mindste ikke endnu. ;-)
til et foredrag om doedelighed: Mortalitetsprocenten maa noedvendigvis altid vaere 100
Det faldt ikke I god jord hos foredragsholderen.........
der er altid nælder der kan tisses i
Man kan ikke dø under en læsning af en dostojevskij roman, tvært imod.
Desværre kan jeg ikke finde det igen, men jeg fandt en god oversigt over alle de måder man kan regne sådan noget ud på, og der er mange. En god anbefaling var derfor, at forklare metoden sammen med resultatet. Jeg kunne godt tænke mig at Naja Hulvej Rod, gav en oversigt over hvilke metoder der bruges, og antagelsernes indvirkning. "Nu kender jeg jo ikke antagelserne bag hvert af disse udsagn, men generelt vil jeg mene, at udsagn af typen : 'xxx medfører det en overdødelighed på yyy personer pr. år.' baserer sig på en statistisk metode kaldet overlevelsesanalyse."
I øvrigt må gennemsnittet snart gå ned. Alle kan ikke gå rundt og dø for tidligt uden at gennemsnittet falder indtil halvdelen dør for sent.
Enig, men det betyder jo så også ifgl. Naja besvarelse, at man har fulgt 2 grupper københavnere "over tid", hvoraf den ene gruppe er eksponeret for brændeovne (og alt muligt andet), og den anden gruppe kun er eksponeret for "alt muligt andet". Hvor finder man lige sådanne to grupper ?En bedre angivelse må lyde fx sådan her: "Forureningen fra brændeovne betyder et tab af 6000 leveår blandt Københavns 1.000.000 indbyggere." Det kan så betyde at 1000 indbyggere lever 6 år kortere, eller at samtlige indbyggere lever 2 dage kortere.
En Canadisk forsker gjorde netop dette studie i 2 landsbyer i Kina for en del år tilbage. I den ene by fyrede kvinderne hovedsageligt med kul, og i den anden hovedsageligt med brænde. Begge steder i elendige komfurer som de stod ved det meste af livet. Forskellen en faktor 1:1500 i registrerede dødsfald af lungekræft blandt ikke rygende kvinder. (Behøver jeg at nævne, at det var til brændefyringens fordel ;-) Hvor meget kortere disse kvinders liv blev nævner rapporten ikke noget om. Jeg ville selvfølgelig gerne have linket til dok. om dette projekt. Det har jeg gjort utallige gange tidligere i disse spalter, men lige nu har jeg ikke adgang til dokumentet (sidder i udlandet).
"40 procent højere risiko for at dø tidligere end forventet" - 'tidligere' kan jo betyde alt fra 1 dag til 10 år.
Hvis man siger at fx rygning forkorter levetiden, så er det jo rigtigt for alle. Enhver der blot har oplevet at være passiv ryger i 5 min, vil få sin levetid forkortet. Måske kun med et par millisekunder, men en forkortelse er det.
En bedre angivelse må lyde fx sådan her: "Forureningen fra brændeovne betyder et tab af 6000 leveår blandt Københavns 1.000.000 indbyggere." Det kan så betyde at 1000 indbyggere lever 6 år kortere, eller at samtlige indbyggere lever 2 dage kortere.
Man kan jo godt undre sig over at senere død aldrig optræder i disse resultater. Er det så fordi det aldrig sker, eller fordi det ikke offentliggøres? I øvrigt er svaret lidt ukomplet, ifølge de forklaringer jeg har set.