Ivar Lyhne spørger: Er der en teknisk forklaring på, hvordan et fosters hjerte starter med at slå?
Stig Haunsø, professor, dr.med. ved Hjertemedicinsk Klinik, Rigshospitalets Hjertecenter, svarer:
Jeg har forhørt mig rundt omkring hos forskellige kolleger, bl.a. inden for børnehjertesygdomme, og er kommet frem til følgende:
Fostrets hjerte udvikles ud fra to hjertetuber, som anlægges meget tidligt, omkring tre uger efter befrugtningen. Hjertetuberne består af myocytter, hjerteceller, som foretager rytmiske kontraktioner.
Tuberne foldes omkring fem uger efter befrugtningen, og herefter anlægges forkamre og hjertekamre. Sinusknuden, som sidder højt i hjertets forkammer, er udviklet af myocytter, og specialiseret til at udsende elektriske impulser med en fast hjertefrekvens (i depolariseret og repolariseret tilstand).
Udviklingen og starten af hjerteslagene er formentlig programmeret i generne, der findes således programmer til udvikling af særlige myocytter med elektrisk aktivitet (ionkanaler), der automatisk stimulerer myocytterne i forkamrene til kontraktion.
Der findes også specialiserede myocytter med elektrisk aktivitet, som er beliggende mellem forkamre og hjertekamre, hvorfra de elektriske impulser løber gennem et ledningsbundt til selve hjertemuskulaturen, som får hjerteceller i hjertekamrene til at trække sig sammen.
Den elektriske impuls løber altså fra sinusknuden gennem forkamrenes myocytter til AV-knuden og et særligt ledningsbundt, det His’ske bundt, og videre til hjerteceller i hjertekamrene.
Den elektriske stimulation sker altså via automatisk impuls fra sinusknuden.
