Spørg Scientariet: Hvor skal fjernvarmen komme fra, hvis al el produceres af vindmøller?

Vores læser Claus Hansen har spurgt:

Over halvdelen af boligerne i Danmark er opvarmet med fjernvarme, vist nærmere 60%. Varmen er jo overskud fra elproduktion, forbrænding af affald samt egentlige varmeværker.

Hvor skal varmen komme fra, hvis alt el produceres af vindmøller, solceller og andre miljørigtige måder? Så kan man jo ikke udnytte, at varmen er et spildprodukt fra elproduktion?

Læs også: Københavnerne skal måske alligevel sortere deres bioaffald

John Tang, chefkonsulent i Dansk Fjernvarme, svarer:

Dette spørgsmål optager i sagens natur også fjernvarmesektoren, da den tidligere regering havde som målsætning, at el- og fjernvarmesektoren skal være fossilfri i 2030, og at biomasseressourcer skal allokeres til industri og transportformål frem mod 2050. Svaret er ikke enkelt, men forsøges besvaret herunder:

Energiforbrug: Forbruget af energi til opvarmning vil falde som følge af energibesparelser. Der vil dog for fjernvarmens side i endnu en årrække ikke være tale om et nævneværdigt fald, idet besparelserne absorberes af, at der samtidig kommer flere forbrugere via nybyggeri og via konverteringer af individuelle opvarmningsformer.

Tab i ledningsnet: Tabet i fjernvarmeledningerne har gennem mange år været støt faldende og ligger i øjeblikket på omkring 17 procent af den producerede energi. Udviklingen mod lavere temperaturbehov, bedre optimering og bedre isolering giver indikationer om, at denne udvikling vil fortsætte, således at ledningstabet på sigt vil komme på niveau med f.eks. ledningstabet i elektricitetsnettet, dvs. omkring 8-10 procent.

Læs også: Japansk landsby sorterer affald i 34 kategorier

Affald: Affald udgør i dag ca. 20 procent af fjernvarmen. Dette tal vil stige fremover, idet det ikke er samfundsøkonomisk eller driftsøkonomisk fornuftigt at fortsætte med at producere elektricitet på affald uden nuværende tilskud. Denne elproduktion vil blive udkonkurreret af andre og billigere vedvarende elproduktionsteknologier. Energien til elproduktion fra affaldet vil i stedet blive udnyttet til varme, således at varmemængden fra affaldet vil stige.

Ressourcestrategier vil medføre, at mere affald vil blive genanvendt, men da biologiske og brændbare fraktioner ikke kan genanvendes uendeligt antal gange, er det vurderingen, at der fortsat vil være betydelige energimængder til rådighed fra affald.

Det er endvidere muligt, at affaldsforbrændingsanlæg vil blive udfaset til fordel for forgasningsanlæg, men det ændrer ikke ved, at der vil være varmeressourcer til rådighed fra affald, som pga. faldende varmebehov kommer til at udgøre en stigende andel af fjernvarmemængderne.

Kraftvarme: Der vil fortsat være behov for samproduktion af el og varme - ikke mindst, når solen ikke skinner, og det ikke blæser, dvs. til spidslastproduktion. På hvilke brændsler og teknologi denne kraftvarme vil blive produceret, er uklart, idet det på den lange bane sagtens kunne blive f.eks. via brændselsceller, som udnytter VE-gasser.

Læs også: Gas- og ethanolfolk kæmper om halm som råvare

Overskudsvarme: Virksomheder anvender energi til deres varefremstilling og processer. Denne energi bliver til varme, som med de rette teknologier kan udnyttes efter anvendelsen. En øget elektrificering vil medføre mere elforbrug i virksomhederne, som tillige frembringer varme, som kan udnyttes.

Overskudsvarme bliver en vigtig og betydelig kilde til fjernvarme, da temperaturerne normalt er så høje, at udnyttelsen bliver mere effektiv end varme fra andre VE-kilder. Overskudsvarme vil i fremtiden desuden komme fra datacentre og fabrikker, der fremstiller brændstoffer, f.eks. brint, biodiesel eller metan.

Samproduktion af køling og varme: Der er et betydeligt og stigende kølebehov i virksomheder og institutioner. Spildvarmen fra fremstilling af køling udnyttes i dag kun i begrænset omfang.

Overskydende elektricitet: Antallet af timer, hvor elproduktionen overstiger forbruget og eksportmulighederne, vil øges i takt med, at der etableres mere fluktuerende elproduktion. Især elpatroner er egnede til at opsamle denne elektricitet.

Simuleringer har vist, at elpatroner allerede i dag kan levere op mod 40 procent af den decentrale varmeproduktion, såfremt eltarifsystemet gøres omkostningsægte, dvs. såfremt elpatronerne kun betaler tariffer i forhold til de omkostninger, de giver anledning til.

Læs også: Klimaråd: Sænk elpriser til varmepumper nu

Biomasse: Skovbranchen har udtalt, at der er ca. 1. mio. ton mere flis, og landbruget har udtalt, at der er 2 mio. ton uudnyttet halm i Danmark. Uanset om denne biomasse anvendes til direkte varmefremstilling, kraftvarmefremstilling eller skal anvendes til VE-brændselsfremstilling, vil biomasseudnyttelse medføre, at der opstår varme, dvs. overskudsvarmen herfra kan udnyttes.

VE-varme og Varmepumper: Varmepumper producerer ikke varme i sig selv ud over den elektricitet, de anvender. Varmepumper har den egenskab, at de kan samle energi op fra ca. 8 °C og opefter samt omdanne denne energi til varme ved de temperaturer, som er nødvendige for, at forbrugernes varmebehov dækkes.

Da der findes uendeligt med energi ved temperaturer, som varmepumper kan udnytte i havene, søer, vandløb, undergrund, rensningsanlæg, virksomheder, solvarme, osv., er varmepumper nøglen for, at fjernvarmesystemet fortsat kan skaffe VE-varme til forbrugernes opvarmningsbehov.

Effektiviteten af varmepumperne styres af kildetemperaturen samt af, hvor høj temperatur varmepumperne skal levere til forbrugerne. Denne effektivitet kan blive meget høj ved anvendelse af varmepumper i fjernvarmesystemer. Varmepumper behøver ikke nødvendigvis at være drevet af elektricitet. Brændsler (gas, biomasse osv.) og højtemperatur varme kan tillige være drivkraften.

Læs også: Dansk konsortium bygger affalds-fjernvarme i USA

Lager: Fjernvarmesystemerne har et unikt lagersystem, som udlandet misunder os, idet lagrene kan absorbere overskydende energi, når der er for meget af det. Og fjernvarmesystemerne kan returnere energi, når der er energimangel via kraftvarme eller køle/varmeproduktion.

Det forhold, at fjernvarmesystemet kan binde forskellige energiformer sammen og udnytte, lagre og flytte spild, gør fjernvarmen til et vigtigt element i vores energisystem. Desværre anvender vi fortsat kun i begrænset omfang muligheden pga. uheldige rammevilkår og tariffer.

Da vedvarende energikilder har meget lave variable omkostninger, bliver omkostninger til fleksibilitet og lagring i fremtiden afgørende for, hvilke systemer og løsninger, der ender med at blive de billigste. Her har fjernvarmesystemerne virkelig noget at tilbyde via deres lagre, men kan let tabe i konkurrencen såfremt tilskud, afgifter og afgiftsfritagelser, favoriseringer via tariffer, markedsfejl mv. understøtter andre og dyrere lagermuligheder herunder eksport/import.

I et sammenhængende energisystem må betalinger være omkostningsægte, hvis de mest effektive løsninger skal fremmes.

Læs også: Klimaråd: Sænk elpriser til varmepumper nu

Konklusion: Spørgsmålet er i virkeligheden ikke, om der er varme nok til fjernvarmen, for her er svaret et rungende ja. Det afgørende er, om de gældende rammebetingelser gør det økonomisk fordelagtigt for fjernvarmeselskaberne at udnytte disse varmekilder.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Fjernvarmesystemerne har et unikt lagersystem..

...Som er akkumuleringstanke med vand ved ca. fremløbstemperaturen i fjernvarmenettet.

Hvis man vil varme vand op med el i akkumuleringstankene, må varmeprisen set fra forbrugernes side blive højere, nemlig forskellen mellem en Kwh el og en Kwh varme

Det er efter min mening svaret på det stillede spørgsmål.

  • 4
  • 5

Hvor skal fjernvarmen komme fra, hvis alt el produceres af vindmøller?

Det korte svar er, at ikke al el skal produceres med vindmøller...

Vi skal vel ikke producere mere skrald for at dække varmebehovet!

Fra artiklen: Ressourcestrategier vil medføre, at mere affald vil blive genanvendt, men da biologiske og brændbare fraktioner ikke kan genanvendes uendeligt antal gange, er det vurderingen, at der fortsat vil være betydelige energimængder til rådighed fra affald.

Hermed menes der, at der stadig vil være affald nok at futte af, selvom at genanvendelsen stiger,

Resten af artiklen, må du selv læse igen... Der er masser af løsningsforslag!

/Martin

  • 11
  • 3

Artiklen indeholder adskillige bud på andre varmekilder, f.eks:

                    overskudsvarme fra industri      
                    overskudsvarme fra køling      
                    varme genereret fra overskudsel  

                    Hvorfor mener du ikke, at spørgsmålet er besvaret?  

Men det er jo dråber sammenlignet med energiforbruge til opvarmning! I øvrigt - Effektivisering af industrien giver mindre spildvarme - Overskudsvarme fra køling - fra Brugsens kølediske? For vi skal vel ikke introducere air-condition om vinteren, for at skaffe spildvarme? - Overskudsel? Jo tak, når det blæser. Hvad når det ikke blæser.

Vi skal bestemt gøre brug af alle de ressourcer, der er til rådighed, men vi skal da ikke sløse med energien for at få mere spildvarme!

Hvad jeg blot kunne håbe på, var et seriøst og realistisk svar på hvorfra vi skal få varmen NÅR/HVIS VI IKKE skal have den fra spildvarme.

  • 6
  • 12

Men det er jo dråber sammenlignet med energiforbruge til opvarmning!

Hvorfra ved du, at f.eks. overskudsel er dråber?

Det afhænger fuldstændigt af, om vi vil dimensionere vores vindmølle-, solcelle og ellager-kapacitet efter, at den akkurat i gennemsnit skal levere elektricitet nok til at dække vores elbehov, uden at der bliver noget til overs. I det tilfælde vil overskuds-el ikke kunne bruges til varmeproduktion - fordi det i så fald ikke har været meningen, at den skulle!

Men sådan en plan ville jo ikke give mening. Hvorfor bruge så meget krudt på en komplet infrastruktur for produktion og lagring af vores elbehov med vedvarende energi uden på nogen måde at tænke varmeproduktion ind i det, når vi på forhånd ved, at der også er et varmebehov, der skal dækkes, og at det overordnede formål må være den mest bæredygtige dækning af det samlede energibehov?

Derfor vil en mindst lige så realistisk tilgang være, at man bygger en større vindmølle- og solcellekapacitet end nødvendigt for elbehovet. Og så bruger man den overskydende el på at dække den del af varmebehovet, som det giver mening at dække på denne måde. Så kan man spare noget af den elektriske lagerkapacitet og i stedet bruge pengene på varmelagre - hvoraf vi allerede har en del.

  • 9
  • 3

Her er jeg jo praktisk talt 100% enig med dig (når vi ser isoleret på overskudsel). Men fjernvarmekonsulentens svar var, at der skam ikke er noget problem med at skaffe varme i fremtiden, for der er masser af varme, de skal bare have adgang til noget mere spildvarme! Omvendt, så skriver du vel netop, at der skal ske overdimensioneringer i elsektoren, og du skriver ikke, at det alene kan gøre det. Er det rigtigt forstået.

Derfor vil en mindst lige så realistisk tilgang være, at man bygger en større vindmølle- og solcellekapacitet end nødvendigt for elbehovet. Og så bruger man den overskydende el på at dække den del af varmebehovet, som det giver mening at dække på denne måde. Så kan man spare noget af den elektriske lagerkapacitet og i stedet bruge pengene på varmelagre - hvoraf vi allerede har en del.

  • 3
  • 3

Hvis vi kunne få harmoniseret energiafgifterne efter gCO2/kWh så kunne markedet selv finde sine løsninger, f.eks også private varmepumper (og ingen problem hvis folk også gerne vil have aircon om sommeren)...Så må fjernvarmesektoren tage sig af et omdanne diverse spildvarmer, overskudsel osv osv til et konkurrencedygtigt produkt. Det bliver nok en nem sag i de større byer, men man skal ikke langt væk fra bykernerne før man finder mange som ikke er imponerede over fjernvarmeværkernes priser.

  • 3
  • 1

Det bliver nok en nem sag i de større byer, men man skal ikke langt væk fra bykernerne før man finder mange som ikke er imponerede over fjernvarmeværkernes priser.

De kan jo så få el til samme pris som fjernvarmeværkerne. Så behøver de ikke at investere i pillefyr eller endnu dyrere varmepumper, og man slipper for at trække fjernvarmerør til store områder med lavt forbrug (pr meter rør). Hvis de små kraftvarmeværker kunne sælge deres el til samme pris som fjernvarmen, direkte til deres kunder, kunne de måske løbe rundt.

  • 1
  • 3

Det kunne være med 50 - 60 % solvarme. Inkl sæsonvarmelagre.

                    Noget i den retning:-)    
                    Jeg tør dog ikke regne på omkostningerne ved etableringen af denne løsning.  

Det kører netop i Gram på Gram Fjernvarme. Et projekt, som er gennemført uden nogen form for tilskud mv. og har medført at prisen for varme i Gram nedsættes.

Vedr. priser, så kan solvarme etableres til under kr. 1.500,- pr m2. Komplet, klar til drift. og vil yde over 0,5 MWh/m2/år. Med et 30-årigt lån fra Kommunekredit, vil ydelsen på lånet være ca. 140,- kr./ MWh. Dertil en flad 5-er til drift, så koster varme fra solvarme under 150,- kr./ MWh. Fast pris i 30 år, hvilket er billigere end biomasse. Med sæsonlageret, vil prisen stige til et sted mellem 250,- og 300,-/MWh. Elkedel, varmepumpe og gasmotor kan selvsagt også benytte lageret og producere netop når elprisen er bedst for den givne enhed.

  • 11
  • 1

Omvendt, så skriver du vel netop, at der skal ske overdimensioneringer i elsektoren

Det er jo ikke anderledes end det, der står i artiklen. Jeg citerer: "Overskydende elektricitet: Antallet af timer, hvor elproduktionen overstiger forbruget og eksportmulighederne, vil øges i takt med, at der etableres mere fluktuerende elproduktion. Især elpatroner er egnede til at opsamle denne elektricitet."

og du skriver ikke, at det alene kan gøre det. Er det rigtigt forstået.

Selvfølgelig kunne det alene gøre det, hvis det var det, vi ønskede. Det er bare et spørgsmål om at bygge rigtig mange flere vindmøller, end vi behøver.

Men hvorfor skulle vi ønske det, hvis det ikke er den økonomisk optimale kombination inden for den palet af muligheder, vi har?

Fordelen ved at producere varme fra overskudsel er først og fremmest, at det er en af de mulige veje til at løse lagringsproblemet for el. Men hvis vi når til et punkt, hvor lagerproblemet er løst, mens vi stadig ikke har opnået fuld varmeproduktion, vil det da være tåbeligt ikke også at trække på andre varmekilder, hvis disse er billigere end kombinationen af en vindmølle og en elpatron.

Artiklen nævner nogle af disse andre kilder. Faktisk ret mange. Så igen: Jeg synes faktisk, at artiklen svarer fint på spørgsmålet om, hvor varmen skal komme fra.

Artiklen tager bare ikke stilling til den optimale kombination, men peger i stedet på, at afgiftssystemet bør indrettes, så markedsvilkårene vil frembringe den optimale kombination.

  • 5
  • 0

Med et 30-årigt lån fra Kommunekredit, vil ydelsen på lånet være ca. 140,- kr./ MWh. Dertil en flad 5-er til drift, så koster varme fra solvarme under 150,- kr./ MWh. Fast pris i 30 år, hvilket er billigere end biomasse. Med sæsonlageret, vil prisen stige til et sted mellem 250,- og 300,-/MWh.

Det er nogle vildt imponerende tal, når man tager i betragtning at der ikke er etableringstilskud og ingen besynderlig støtte til produktionen. Man kan jo frygte at der opfindes en afgift på solvarme, fordi det er da for godt til at være sandt. Alle de andre støttede produktioner ser jo sølle ud i sammenligning.

Dette udsagn siger det hele: "Artiklen tager bare ikke stilling til den optimale kombination, men peger i stedet på, at afgiftssystemet bør indrettes, så markedsvilkårene vil frembringe den optimale kombination." Der er en vis dissonans i at kombinere markedsvilkår med afgiftssystem. Det kan have sin berettigelse at styre et "marked" med afgifter, men er det så et marked? Det virker vel kun som et marked, hvis afgifter og tilskud er gennemskuelige og ændres meget langsommere end de variationer markedet giver af sig selv. De sidste års hovsaløsninger og ugennemtænkte love demonstrerer det meget godt.

  • 6
  • 1

@Flemming og Jakob Jamen, hvis det er anlæg som dem i Dronninglund og Gram, der skal til, så er det jo det billede, vi skal have frem. Ifølge fjernvarmekonsulenten er det bare slet ikke nødvendigt - jeres solvarme er overflødig. Ifølge ham vil der være rigeligt med spildvarme tilgængelig, om man så kalder det overskuds el eller vedvarende jordvarme. Jeg selv har alle dage været stærk fortaler for effektiv brug af overskudsvarmen https://ing.dk/artikel/respekt-varmen-13545 og jeg arbejder den dag i dag med udvikling af kraftvarmeanlæg. Men fjernvarmekonsulentens "ekspertudtalelse" om at der er rigeligt "spild"varme til fjernvarmen, er dybt uansvarlig. Det giver et dybt misvisende indtryk af de udfordringer, vi står overfor, og det afspore fuldstændigt debatten. Politikkerne tror jo inderligt på, at forsyningssektoren er fossilfri i 2030 - på baggrund af udsagn som det fjernvarmekonsulenten kommer med her. Solvarmeanlæggene giver et langt bedre billede af udfordringerne. Man kunne jo prøve at regne på, hvordan anlæg til Århus eller København ville se ud. Det er voldsomt, måske nødvendigt.

  • 4
  • 3

Ifølge fjernvarmekonsulenten er det bare slet ikke nødvendigt - jeres solvarme er overflødig.

Nu er der jo fjernvarme mange forskellige steder i landet. Nogle steder er der masser af spild eller overskud af varme, om man vil. Andre steder IKKE. Selv i områder helt uden adgang til overskudsvarme, kan der drives fjernvarme, som er både en god forretning for forbrugerne og et godt tiltag, miljømæssigt.

Der er faktisk regnet på at dække Århus behov, kun med solvarme. Ikke urealistisk. Men voldsomt.

Silkeborg er netop gået i gang med at etablere 155.000 m2 solvarme, der kan dække ca. 20% af varmebehovet i Silkeborg.

  • 4
  • 0

Ja, det er vel ikke så svært at lave en brutto model - energien kan ikke blive væk. Så er det spørgsmålet om tilstrækkelig effekt og om eventuel lagring af energi til "stille, kolde tider".

Den energi vi putter ind, alle kilder, er jo kendt. For hver energitype er der estimater for dels væksten, dels effektivitetsforbedringerne. Så det hele kan vel modelleres ? Og ja, måske kommer vi engang til at bruge el i varmepumper eller elpatroner, medens affaldet lagres en dag eller to indtil vinden lægger sig.

Hvem har regnet på det ?

  • 0
  • 0

Men fjernvarmekonsulentens "ekspertudtalelse" om at der er rigeligt "spild"varme til fjernvarmen, er dybt uansvarlig. Det giver et dybt misvisende indtryk af de udfordringer, vi står overfor, og det afspore fuldstændigt debatten

@Søren Stig Abildgaard Du bør lige læse artiklen en gang til ! Der nævnes 6-8 kilder til fjernvarme produktion. Der er intet sted nævnt noget om at spildvarme kan "stå alene" Men at solvarme ikke direkte er nævnt er naturligvis en forglemmelse.

  • 6
  • 0

Der nævnes 6-8 kilder til fjernvarme produktion.

Det er en særlig forståelse af "kilde" hvor selv el fra vindmøllestrøm som bruges til opvarmning på en gang regnes som overskuds-el og varmekilde. Måske med undtagelse af biomasse, så tales der om varmekilder som overskud fra andre aktiviteter. (PS. Jordvarme er ikke nogen varmekilde. Hvis det var tilfældet, så havde vi ikke mere at diskutere. Anvendelsen af biomasse direkte til opvarmning er kontroversiel, og i mine øjne ikke nogen betydelig varmekilde)

Har du læst konklusionen?

Konklusion: Spørgsmålet er i virkeligheden ikke, om der er varme nok til fjernvarmen, for her er svaret et rungende ja. Det afgørende er, om de gældende rammebetingelser gør det økonomisk fordelagtigt for fjernvarmeselskaberne at udnytte disse varmekilder.

Man får jo det indtryk, at varmen pibler ud alle vegne, fra fabrikker, kølediske mm. Selvom der er meget varme, der ikke bliver brugt i dag, så er det altså ikke noget, der kan dække vores varmebehov. Desuden, jo mere effektive vi bliver, jo mindre varme bliver til overs, også af affald. Det er jo stort set definitionen på effektiv udnyttelse.

Jeg bakker fuldt op om pointen om, at der er meget varme, der ikke udnyttes i dag, og at rammebetingelserne for udnyttelsen er frygtelige med beskatning der direkte sigter imod at stoppe udnyttelsen. Det er bare langt fra varme nok, og der bliver mindre og mindre af den. Og det var jo i bund og grund det, der var anledningen til spørgsmålet fra læseren.

Over halvdelen af boligerne i Danmark er opvarmet med fjernvarme, vist nærmere 60%. Varmen er jo overskud fra elproduktion, forbrænding af affald samt egentlige varmeværker. Hvor skal varmen komme fra, hvis alt el produceres af vindmøller, solceller og andre miljørigtige måder? Så kan man jo ikke udnytte, at varmen er et spildprodukt fra elproduktion?

Det kunne der have kommet et rigtig interessant ekspert-svar ud af, f.eks. illustreret med solvarmeanlæg. Muligheden blev i stedet misbrugt af fjernvarmekonsulenten til at fremføre et politisk agenda.

  • 2
  • 4

Jakob Rasmussen:

Men at solvarme ikke direkte er nævnt er naturligvis en forglemmelse.

Solvarme er skam nævnt. Den eneste fejl/forglemmelse er, at artiklens forfatter antager, at det vil være nødvendigt at hæve temperaturen i en varmepumpe.

"Da der findes uendeligt med energi ved temperaturer, som varmepumper kan udnytte i havene, søer, vandløb, undergrund, rensningsanlæg, virksomheder, solvarme, osv., er varmepumper nøglen for, at fjernvarmesystemet fortsat kan skaffe VE-varme til forbrugernes opvarmningsbehov."

Søren Stig Abildgaard:

Måske med undtagelse af biomasse, så tales der om varmekilder som overskud fra andre aktiviteter.

Er der da noget i vejen med overskudsel fra vindmøller?

Svend Ferdinandsen

Der er en vis dissonans i at kombinere markedsvilkår med afgiftssystem. Det kan have sin berettigelse at styre et "marked" med afgifter, men er det så et marked?

Ja, vel er det da et marked. Pointen er, at hvis afgifterne er teknologineutrale og kun rammer de uønskede effekter, så er markedet frit stillet til at finde den økonomisk optimale kombination af teknologier, som minimerer de uønskede effekter.

  • 5
  • 0

og så betyder det, at der ikke er sat ekstra møller op med det formål, at skaffe varme til boligerne.

Det er en forudsætning, du bliver ved med at bygge ind i dine bemærkninger.

Som jeg ser det, forvrider du problematikken til noget i retning af: "Hvis vi beslutter os for at udbygge vores vedvarende energiforsyning, så den kun må dække elproduktion, men ikke varmeproduktion, hvordan får vi så varme fra vedvarende energi?"

Med en så forvredet forudsætning kan man naturligvis ikke få varme fra vedvarende energi. Og så kan man belejligt afvise enhver argumentation med, at den ikke passer ind i forudsætningen.

Det er simpelthen en træls argumentationsform, og jeg gider ikke lege din leg længere.

  • 9
  • 2

Det kan have sin berettigelse at styre et "marked" med afgifter, men er det så et marked?

Hvorfor ikke? Hvis markedet afhænger af at samfundet leverer bestemte ydelser, hvorfor må samfundet så ikke tage sig betalt for de ydelser.

Hvis konkurrenceevnen for fossiler afhænger af at producenterne ikke skal betale for de skader deres affald påfører samfundet - er det så ikke et skjult subsidie som favoriserer fossiler i konkurrencen med teknologier som ikke skader samfundet?

Eller - endnu en gang - hvorfor er markedet kun et rigtigt marked hvis markedsprisen ikke reflekterer de ydelser samfundet leverer men kun ydelser fra private?

Det er måske noget ideologisk?

  • 7
  • 0

Svaret gives under afsnittet "Kraftvarme": [quote].... På hvilke brændsler og teknologi denne kraftvarme vil blive produceret, er uklart, idet det på den lange bane sagtens kunne blive f.eks. via brændselsceller, som udnytter VE-gasser.]/quote]

Svar til Claus Hansen: "Den kommer ingen steder fra i dag".

John Tang: Jeg mener at du er meget forsigtig i dit ordvalg, men jeg tør godt sige "Atomkraft". Teknologien er afprøvet og fungerer, og der ligger efterhånden 40-50 års erfaringer at trække på.

I mine øjne er der kun ét svar på Claus Hansens spørgsmål: Atomkraft.

  • 4
  • 7

I mine øjne er der kun ét svar på Claus Hansens spørgsmål: Atomkraft.

Til at levere varme til fjernvarmenettene. ? Som jo er det hans spørgsmål går på.

Korea bygger KK til mellemøsten for ca 22000 kr pr kW elektrisk. Hvis sådanne anlæg bygges uden turbiner og kondensatorer er vi på omkring 5000 kr per kW termisk og driftsudgifter på ca 3 øre per kWh termisk. Trådens indledende spørgsmål er derfor meningsløst. De fjernvarme net som er egnede(store nok) til nuklear skal selvfølgelig køres sådan. Områder ,som er for små ,skal slet ikke have fjernvarme, men en 2-3 kiubikmeter varmetank indenbords per bolig ,som holdes fyldt med billig strøm når der er sådant. Den fjerdedel af tiden det ikke er muligt brændes der fossilt . Det kan næsten gøres med de møller vi allerede har idag

  • 3
  • 6

Konklusionen må være, at man kan opstille noget billig solvarme uden udbygning af værkernes akkumuleringstank, som i praksis vil kunne dække det nettab der er i fjernvarmenettet og så brugsvandsforbruget som er om sommeren.

Og så stopper man med at producere elektricitet fra affaldsforbærndingerne så de altså yder mere varme, når el-delen nu ender som varme.

Så er der nogle vage visioner som industrivarme/spildvarme og varmepumper. Men med de nuværende teknologier så skal rammebetingelserne forbedres markant, som vil sige ingen spildvarmeafgift og ingen eller en meget ringe el-afgift på den strøm varmepumpen forbruger. Og her er det så bare at den pris solvarmen kan producere til er endog meget høj, set i den sammenhæng at solvarmen udhuler varmepumpens afskrivningsgrundlag. Eller hvis varmepumpen er i drift så er det meget lidt det koster ekstra at producere den varme som solvarmeanlægget kan producere.

  • 1
  • 3

Det korte svar er, at ikke al el skal produceres med vindmøller...

- hvilket (syd)australierne åbenbart er ved at lære 'the hard way'!:

Turmoil in South Australia's heavily wind-reliant electricity market has forced the state government to plead with the owner of a mothballed gas-fired power station to turn it back on. The emergency measures are needed to ease punishing costs for South Australian industry as National Electricity Market (NEM) prices in the state have frequently surged above $1000 a megawatt hour this month and at one point on Tuesday hit the $14,000MWh maximum price. Complaints from business about the extreme prices – in normal times they are below $100 – prompted the state government to ask energy company ENGIE to switch its mothballed Pelican Point gas power station back on. The extraordinary intervention – first foreshadowed in December when the government of premier Jay Weatherill hosted an energy crisis meeting – comes as electricity prices soar to near record levels across the nation. [quote] Turmoil in South Australia's heavily wind-reliant electricity market has forced the state government to plead with the owner of a mothballed gas-fired power station to turn it back on. The emergency measures are needed to ease punishing costs for South Australian industry as National Electricity Market (NEM) prices in the state have frequently surged above $1000 a megawatt hour this month and at one point on Tuesday hit the $14,000MWh maximum price. Complaints from business about the extreme prices – in normal times they are below $100 – prompted the state government to ask energy company ENGIE to switch its mothballed Pelican Point gas power station back on. The extraordinary intervention – first foreshadowed in December when the government of premier Jay Weatherill hosted an energy crisis meeting – comes as electricity prices soar to near record levels across the nation[...] Cold weather and the closure of South Australia's Northern and Playford coal-fired power stations as wind provides an increasing share of the state's power have combined to send NEM prices to their highest average levels since the 2007 drought

Kilde:

http://www.afr.com/business/energy/south-a...

  • 1
  • 0

Er vel også en slags atomenergi. Ganske vist på en fjern sol, men alligevel. Fjernvarmeanlæggenes rørsystemer, samt "damlagring" er en opbevaring af energi. Det har været kendt i årtier at spidsbelastninger kan udlignes ved at hæve temperaturen inden spidsbelastningen opstår - eksempelvis før forbrugerne står op til morgenbad og kolde køkkener (som følge af natsænkninger osv.). Kraftig isolering af husene medvirker også til en opbevaring af varme-energien. Så virkeligheden er måske ikke så sort endda.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten