Hvor høj en værdi får en eliteudøver uden bloddoping. Det er vel her grænsen burde sættes? Eller er det så udbredt at alle eliteudøvere render rund med en værdi lige under de 50?
Vores læser Per Klitgaard spørger:
Ved VM i nordiske skidiscipliner for nogle år siden tog man en ny metode til at afsløre bloddoping i brug, hvor man ser efter spor af plastik i urinen.
Kan spor af plastik ikke komme fra anden side? Hvis man har fået drop eller andet?
Eller er metoden helt sikker? Og kan man ikke opbevare blodet i noget, der ikke afgiver rester?
Jakob Mørkeberg, videnskabelig konsulent for Anti-Doping Danmark, svarer:
Test mod bloddoping er ikke sikre nok til, at man kan sanktionere på baggrund af dem alene, men de kan tjene som understøttende bevis i en dopingsag.
Ved bloddoping gør idrætsudøverne typisk det, at de udtager eget blod, som de opbevarer i en blodpose, indtil de har gendannet blodet igen i kroppen. Herefter injicerer de blodet fra posen for at få en højere koncentration af røde blodceller.
I 2011 blev der så indført en bloddoping-test, hvor man måler på koncentrationen af plasticider fra poserne i udøvernes blod. Hvis blodet har ligget i posen i fire uger, vil koncentrationen være ret høj af disse blødgørere, og det kan måles i urinen.
Det er rigtigt, at man også kan få dette stof ind i blod og urin ad andre veje, f.eks. når du drikker af plastickopper eller får drop. Det er der kørt test på, men koncentrationen fra disse kilder er slet ikke så høj som ved bloddoping, da blodet typisk ligger i posen i meget længere tid.
Til gengæld vil man jo generelt gerne undgå plasticblødgørere i kroppen af hensyn til fertiliteten, så industrien har udviklet en række nye poser uden dette stof, og dem kan udøverne jo i princippet bruge, hvorfor testen er udfordret. Og derfor kan testen som sagt heller ikke stå alene.
I 2009 indførte man blodpasset, hvor man måler på udøvernes blodværdier over tid. Normalt er ens koncentration af blodceller rimelig konstant, så hvis der i ugerne op til en konkurrence opleves udsving, så kan det være bevis på bloddoping.
Før 2009 kunne man ikke gøre så meget ved bloddoping. Nogle forbund indførte 'no start sanctions', hvor udøverne fik taget en blodprøve før start af et cykelløb for at tage toppen af brugen af EPO og bloddoping.
Der sagde man, at hvis andelen af røde blodceller lå over 50, så måtte man ikke cykle. I cykling var det hæmatokritværdien, man målte, mens det i langrend var hæmoglobinkoncentrationen. Det internationale cykelforbund indførte den i 1997 dvs. året efter, at Bjarne Riis vandt Tour de France.
Rytterne blev bekendte med denne regel, og det gjorde, at de dæmpede deres EPO-misbrug, så de ikke kom over grænsen. De målte selv hæmatokritværdien ved at tage en lille blodprøve, som de centrifugerede i en medbragt minicentrifuge. De kunne så se, om de skulle stoppe med at tage EPO, hvis hæmatokritten lå højt. Desuden benyttede nogle sig af at fortynde blodet med intravenøse saltvandsdrop.
De internationale forbund prøver i dag at forhindre doping yderligere ved at kræve, at top-atleterne indberetter, hvor de befinder sig. En time dagligt skal de kunne findes af testere, der kommer nogle gange om året uanmeldt for at tjekke blod og urin.
I Danmark har vi ca. 100 udøvere, der fører kalender med, hvor de er, og heldigvis er der ikke så mange sager længere, så det ser alligevel ud til at have haft en præventiv effekt.
Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.
Hvor høj en værdi får en eliteudøver uden bloddoping. Det er vel her grænsen burde sættes? Eller er det så udbredt at alle eliteudøvere render rund med en værdi lige under de 50?
Top cykelrytterne har sjovt nok alle lige omkring 50....
Ville det ikke være ret nemt at opbevare blodet i glaskolber (evt m vacuum) eller lign. og dermed undgå plast resterne????
Ville det ikke være ret nemt at opbevare blodet i glaskolber (evt m vacuum) eller lign. og dermed undgå plast resterne????
Blodet må ikke komme i kontakt med luft. Det skal være noget af en glaskolbe hvis den skal kunne holde til noget nær lufttom... Det er derfor man bruger fleksible materialer uden mulighed for at der kan være luft i... Måske kunne man fylde glaskolben med en uskadelig gasart? Men det vil vel også kunne måles i blodet efterfølgende...
Tænker ikke blodet er meget værd hvis det opbevares i vacuum!
Tror umiddelbart at man ville kunne erstatte O2 med N. Skulle det komme i kroppen ved injektionen vil det blot udåndes efterfølgende.
....om det er forbudt at medbringe en iltflaske på cyklen. For man må både medbringe og modtage drikkevæske, sukkerpastiller, bananer og chokolade undervejs. Hvad er der så ivejen med at få leveret en lille iltflaske før hver stigning :)
Tror ikke umiddelbart at en ildflaske ville gavne, da transporten af ilt i blodet jo allerede er begrænsende faktor.
Vi ved jo alle at de alle sammen er dopet. Det eneste doping-kontrollen gør er at det kun er dem med flest penge der kan slippe afsted med at bruge mere end "normalen". De burde straffe cykelholdet i stedet og udelukke både dem og holdets sponsor fra løbet i 5-10 år. Så længe de ikke går efter pengepungen er de selv en del af problemet. Doping-kontrol i dag er jo komplet til grin. 198 ud af 198 top-dopet ryttere i Tour'en og NUL fanget?
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard