Spørg Scientariet: Hvor meget påvirker vores udånding CO2-niveauet i atmosfæren?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Hvor meget påvirker vores udånding CO2-niveauet i atmosfæren?

Vores læser Henrik Mohr har spurgt:

Er der nogen, der kender til beregninger, der viser, hvor stor indvirkning udåndingen fra det stigende globale befolkningstal har på stigningen af CO2 i atmosfæren?

Det virker som om, alle kun tænker på stigning i global transport osv., men 6 milliarder mennesker burde jo udlede dobbelt så meget CO2 som 3 milliarder?

Jeg er med på, at det stigende befolkningstal fører til mere transport, mere produktion osv., men isoleret set bør udåndingen vel også have en indvirkning, hvis man teoretisk forestiller sig, at den større befolkning ikke nødvendigvis fører til mere produktion/transport osv. (hvilket jo også varierer meget fra verdensdel til verdensdel).

Eigil Kaas, professor i geofysik på Niels Bohr Institutet, svarer:

Svaret er, at hvis man ser på nettoregnskabet, betyder udåndingen intet.

Sagen er, at det kul, vi forbrænder via maden, jo ultimativt set er opsamlet via planternes fotosyntese, dvs. opsamling af kul (CO2) fra atmosfæren.

Godt nok går noget at dette gennem dyr, vi spiser, men dyrene spiser og udånder jo også. Så nettoregnskabet, når vi ser på kul, går stort set i nul. Når vi dør, forrådner vores kroppe, og her udsendes det sidste kul (som CO2 og metan).

En helt anden, men meget vigtigere ting, er, at fødevareproduktion absolut ikke er CO2-neutral. Dels kræver moderne landbrug betydelig brug af energi og gødning, og der sker også udslip af to effektive drivhusgasser, nemlig metan (især fra drøvtyggere) og lattergas. Indirekte er vi mennesker via produktionen af vores fødevarer derfor årsag til meget stor klimapåvirkning.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis vi ikke spiste maden, men i stedet gravede den ned i jorden - vil der så ikke blive opmagasineret kulstof i jorden? En vis del af maden vil vel blive til jord med kulstof?

Vil der blive opmargasineret mere CO2 fra luften, hvis der var færre mennesker, og plantedelene havnede i jorden? Jeg tror, at det reelt er forskellen mennesket medfører, som spørgeren er ude efter.

  • 0
  • 1

Hvor meget påvirker menneskets rygning?


Hvis vi skal tro på eksperten, så er alt CO2 neutral, så længe det ikke hentes fra jorden. Alt afbrænding af planter er 100% CO2 neutral.

Samtidigt, kan vi også konkludere at plantevækst ikke kan rede jorden fra CO2 problemet, da de ikke absorberer spor.

Når planterne spises eller afbrændes, så vil CO2'en som de har absorberet blive til CO2. Og så er kredsløbet fuldbragt.

  • 0
  • 4

Et andet aspekt, som jeg ofte har tænkt på i forbindelse med den globale opvarmning, men som jeg ikke mindes er blevet nævnt er, hvor meget den faktuelle opvarmning ved fossil afbrænding spiller ind.
Altså hvis du brænder en tank benzin af, så udledes der jo en ganske betydelig mængde varme.

  • 2
  • 1

Måske hjælper det på forståelse at se på de årlige udsving i atmosfærens indhold af CO2 (den røde, samt den lyseblå kurve på figuren: http://alanbetts.com/image/1/1200/0/upload... ). Læg mærke til, at atmosfærens indhold af CO2 årligt stiger med omkring 7-8 ppm i løbet af den årstid, hvor vi har vinter på den nordlige halvkugle, hvor der er flest landplanter.

Det skyldes populært sagt, at planter dør, hvilket i realiteten betyder, at de forgår ved forbrændingsprocesser, hvor alle verdens CO2-udledende væsener fortærer dem. Det er voldsomt store mængder CO2 vi taler om - til sammenligning stiger atmosfærens gennemsnitlige indhold af CO2 "kun" med 1,5 ppm om året (ifølge figuren, som et gennemsnit af perioden 1965 til 2005). Alverdens "åndere" udleder altså langt mere CO2 end den CO2 som udledes via fossile brændsler.

Men i den efterfølgende vækstsæson på den nordlige halvkugle, falder atmosfærens indhold af CO2 gradvist igen, efterhånden som væksten foregår (igen ses effekten tydeligt på figuren over de årlige udsving af CO2). Det er jo så i sagens natur i gennemsnit 1,5 ppm mindre, end det som blev "tabt" da plantemassen blev "fortæret" i løbet af vinterhalvåret.

Der er altså afgørende forskel på den CO2 som dannes, når levende væsener "spiser" plantemateriale og den der foregår når fossile brændsler afbrændes: Det vi spiser "optages" af planterne igen, men det gør det vi afbrænder via fossile brændsler ikke.

Så selvom der årligt "udåndes" langt mere CO2 end det vi afbrænder pga fossile brændsler, så er det alligevel de fossile brændsler der er problematiske i relation til den globale opvarmning, fordi effekterne af de fossile brændsler øges år for år.

  • 3
  • 0

For en god ordens skyld: der er ingen forskel på den CO2, som dannes ved "naturlig" metabolisme og den, der dannes ved afbrænding af fossile sager, uanset oprindelse.
Der er bare for meget af den.

Næ, CO2 er CO2 (hvis vi ser bort fra isotoper). Men der er forskel på at CO2 indgår i et et-årigt kredsløb og at kulstof der blev bundet for millioner af år siden afbrændes som fossile brændsler, hvorved atmosfærens indhold af CO2 gradvis øges. Eller som kurven viser: Der er forskel på cykliske ændringer og så den voksende tendenskurve for atmosfærens indhold man kan se på figuren.

Det er i det lange løb noget lort at afbrænde fossile brændsler, fordi det fører atmosfæren tilbage mod en tilstand den ikke har været i meget længe. En atmosfære, som markant vil ændre på menneskets egne livsbetingelser.

  • 2
  • 0

Stig Libori; Men der er forskel på at CO2 indgår i et et-årigt kredsløb og at kulstof der blev bundet for millioner af år siden afbrændes som fossile brændsler, - -

Igen vil jeg gerne have definitioner på banen. Hvor går grænsen imellem CO2 neutral kredsløb, og der hvor det ikke er neutral mere? Man har længe talt om at det er OK at fyre med træ, men det kan jo ligge til tørre i flere år. hvor mange år skal vi tilbage inden kredsløbet brydes?

  • 0
  • 0

Igen vil jeg gerne have definitioner på banen. Hvor går grænsen imellem CO2 neutral kredsløb, og der hvor det ikke er neutral mere? Man har længe talt om at det er OK at fyre med træ, men det kan jo ligge til tørre i flere år. hvor mange år skal vi tilbage inden kredsløbet brydes?

Det kommer jo an på, hvor akut CO2-problematikken vurderes at være? Men hvis man planter træerne nu, med henblik på senere at afbrænde dem, forbedres CO2-problematikken. Går man derimod ud og fælder nogle træer for at afbrænde dem nu, forværres problemet.

Et af de hurtigst virkende og kraftigste tiltag vi kan foretage, er faktisk at satse på massiv træbeplantning. Eksempelvis ved, at man bruger noget af benzin- og dieselafgifterne på at tilplante nye træer, som kan "opsuge" den CO2 der udledes ved afbrænding af brændstoffet. Det er ikke en varig løsning, men det er her og nu en meget hurtig løsning, mens vi venter på mere langsigtede teknologiske løsninger.

  • 1
  • 0

CO2 bliver ikke til kalk i oceanerne. Skal CO2 blive til kalk skal det reagerer med enten CaO (calciumoxyd) og vand eller CO2 skal reagerer CaOH (calciumhydroxyd) og vand.

CO2 er en syreanhydrid (syre minus vand) og principielt er alle grundstoffer der har reageret med ren oxygen syreanhydrider. Det tyske ord for oxygen er sauerstoff som direkte oversat til dansk giver syrestof.

Der er et (stort) overskud af carnbonationer i det kulsure system i oceanerne og jeg vil mene at følgende reaktion forløber når CO2 opløses i havet:

CO2 + H2O + CO3-- <=> 2 HCO3-

Der er tale om en syre – base ligevægt og vandet bliver surt ved opløsning af CO2 og det mere sure vand vil så opløse kalk og det tungtopløselige kalk reagerer til letopløselig
hydrogencarbonat (HCO3-).

Alt ialt er ligevægten flyttet mod det sure område.

At der er tale om en ligevægt vil sige at reaktionen vil kunne løbe beggeveje og oceanerne kan frigive CO2 igen. F.eks. hvis havtemperaturen stiger vænsenligt. Gamle kemikere havde følgende læresætning „Man driver en svag syre ud med en stærk syre“ og det betyder at hvis oceanerne forurenes med f.eks. store mængder svovlsyre eller saltsyre vil der også frigives CO2 fra vandet.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 1
  • 0

Det er mest i tættere bebyggelse, men absolut af betydning. Jeg så et kort over NY, og energiforbruget var 10 til 100W/m2.
Man kan jo tage en forstad med parcelhuse, der gennemsnitligt bruger 2kW (17MWh/år), og med en grund på1000m2 bliver det 2W/m2. Husk at det er lokalt, men dog et bidrag til større opvarmning af bebyggede områder, UHI.

  • 1
  • 2

Skyldes at vi har optaget kulstofholdige stoffer for at omdanne dem til CO2 og Methan og få energi istedet.

Hvis man påstår, hvilket sker, at vore husdyrhold er medvirkende til en forøgelse af disse to gasarter, bør man have sine skolepenge igen.

I artiklen friholdes mennesket udånding, men mennesker prutter nu også Methan ud i atmosfæren.

Ja der er blevet flere mennesker og der opdrættes flere dyr i fangenskab, men det der giver den forøgede mængde, skyldes sandsynligvis vor anvendelse af fossile brændstoffer og ikke vort husdyrhold. Men ja køer og andre drøvtyggere udleder methan. Men udleder husdyr mere end deres fritlevende familiemedlemmer på savanner og stepper?

Hvordan er de fossile brændstoffer blevet dannet? Det er sket ved at organismer, planter og dyr, der har optaget kulstoffer er blevet konserveret på en måde i undergrunden så der dannet kalklag, kullag, olielommer og gasindeslutninger. Hvor er den mængde kulstof kommet fra?

At vi er blevet flere mennesker, der holder flere dyr, køer, får, geder og grise, er ikke ensbetydende med, at der totalt set er blevet flere dyr end der altid har været. Vi har bare udryddet ret mange af dem inden vi fandt på husdyrholdet.

Mennesket har været ret gode til at decimere store vildtbestande af Buffalo, Mamutter, næsehorn, vildheste og andre væsner der kunne spises. Det er bare mindre arbejdskrævende, at holde dem fangne, indtil de skal spises.

  • 1
  • 0

Hej Bjarke Mønnike

Du skriver: ”Hvordan er de fossile brændstoffer blevet dannet? Det er sket ved at organismer, planter og dyr, der har optaget kulstoffer er blevet konserveret på en måde i undergrunden så der dannet kalklag, kullag, olielommer og gasindeslutninger. Hvor er den mængde kulstof kommet fra? ”

Måske du finder noget af svaret i flg. link:

http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og...

Læg mærke til afsnittet om oceanerne. Det nævnes ikke meget i klima debatten at 93% eller 40.000 gigatons af jordens tilgængelige kulstof er opløst i oceanerne hovedsaligt som hydrogenkarbonationer (91% af 40.000 gigatons eller 36.400 gigatons).

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 0
  • 0

Det giver selvfølgelig samme resultat, om planteføde omdannes til CO2 (og H2O) i mennesker og dyr, eller det omsættes af mikroorganismer.
Men hvad er problemet med CO2 egentlig? Ser man på fortidens klima viser iskerneforskningen, at det ser ud til, at det atmosfæriske CO2-indhold blev styret af temperaturen - og ikke omvendt.
Det er indholdet af vaddamp, der er mere interessant, vanddamp er vel omkring 100 gange mere effektiv som drivhusgas end CO2. Det gælder også i fortiden.
Det er ren fysik.

  • 2
  • 3

Peter for linket .
Jeg kender udmærket leksikonet det står her på hylderne hos mig :)

Hvis du læser det afsnit vil du sikkert som jeg bide mærke i tre ting. Et den biologiske kulstof indeholdende mængde er aftaget gennem de sidste 5000 år

""Kulstof findes i planter og dyr, og den samlede mængde levende kulstof udgør ca. 553 Gt, hvilket er 1,6% af den tilgængelige kulstofmængde. Hovedparten af denne biomasse findes på landjorden (terrestrisk biomasse), helt overvejende i form af plantemateriale . Det skønnes, at den levende biomasse er blevet halveret gennem de sidste 5000 år. ""

Det medfører så følgende betragtning hos mig ; Færre drøvtyggere, færre dyr, flere mennesker og færre planter. Dog så mange planter at vore drøvtyggere og vi kan opretholde livet......prutternes mængder må så ifølge det kopierede afsnit være halveret :)

Det andet der falder i øjnene er:

""I atmosfæren er kuldioxid den vigtigste kulstofforbindelse. I 1994 udgjorde kuldioxid 345 ppm eller 0,03 vægtpct. af atmosfæren svarende til 740 Gt kulstof. Herudover indeholder atmosfæren 1-2 ppm methan. Disse to gasarter er sammen med vanddamp de vigtigste drivhusgasser, der gennem absorption og tilbagestråling af jordoverfladens langbølgede varmeudstråling sikrer Jorden dens livsbetingende klima. Uden disse gasser ville Jordens overflade være 30-50 °C koldere end nu.

Atmosfærens kuldioxidindhold var før den industrielle revolution 260-285 ppm. Stigningen siden 1850'erne skyldes overvejende afbrænding af fossilt brændsel. I begyndelsen af 1990'erne tilførtes atmosfæren ca. 5 Gt fossilt kulstof pr. år i form af kuldioxid fra afbrænding af brændsel og 2 Gt kulstof pr. år fra skovrydning. Den observerede årlige stigning i atmosfærens kuldioxidindhold var 1-2 ppm pr. år svarende til en tilførsel på 3-4 Gt kulstof pr. år. Differencen mellem tilført kulstof og den observerede stigning skyldes overvejende forøget optagelse af kuldioxid i oceanerne.

Med den nuværende stigningstakt vil atmosfærens kuldioxidindhold være fordoblet i forhold til de præindustrielle værdier inden år 2050. Stigningen skal sammenholdes med beregnede atmosfæriske kuldioxidkoncentrationer gennem geologisk tid. Det antages fx, at atmosfæren i Kridttiden for ca. 142-65 mio. år siden indeholdt mere end 1000 ppm kuldioxid. Kridttidens klima var betragtelig varmere end nu, fx voksede der palmer i Vestgrønland."""""

Det næste er i leksikonartiklen at CO2 og Methan sidestilles med Vanddamp. Vanddamp er hovedaktøren i bevarelsen af en levedygtig temperatur her på jorden. De andre gasser medvirker bestemt. Men at sidestille dem med vanddamp, lyder som musen der går over en bro, sammen med en elefant og udbryder:"Nøj hvor vi tramper".

Endelig er der konstateringen af, at i kridttiden var det meget varmere og dengang var der meget mere CO2 i Atmosfæren. Hvor kom den CO2 fra?

Antageligt fra vulkansk aktivitet. I den tid vi har beskrivelser fra har vulkaner spillet roller der har haft indflydelse på vor leveforhold. Fra Santorinini der hjalp jøderne over det Røde hav til de islandske og Phillippinske vulkaner der umuliggjorde flyvning.

Men hvis bare en af de 6 kendte supervulkaner går i aktion igen....så kan man godt glemme alt om CO2 udslip ! Yellowstone er en af disse der går i udbrud sådan ca. hvert 600000 år og for tiden er det netop omkring 600000 år siden at den sidst var i udbrud. Hvis det sker så hele USA og Canada blive dækket med aske og atmosfæren være fyldt med støv der i flere år derefter vil skygge for solen

http://mmm.dk/underholdning/6-supervulkaner

Noget andet er solens aktiviteter

http://videnskab.dk/blog/var-solen-skyld-i...

Den lille istid i 1658-59

Men en blanding af en lav solaktivitet og et stort vulkanudbrud ....Uha!

De eneste måder at begrænse CO2 udslippet er at begrænse befolkningstilvæksten og anvende Akraft....mener jeg.

  • 1
  • 1

Antageligt fra vulkansk aktivitet.


Bjarke, et udmærket indlæg.
Der kommer et bidrag af CO2 fra jordens organiske stoffer, når jorden opvarmes.
Det skyldes at den mikrobielle aktivitet stiger med temperaturen, som vi især har oplevet
i landbruget siden man begyndte med at dræne og kalke.
Det er korrekt at vanddamp er meget effektiv som drivhusgas, faktisk absorberer den
mange af de samme bølgelængder som metal og CO2 - derfor er deres effekt noget mindre, hvis der er
meget vanddamp tilstede.
Vi har for resten også haft tropisk klima for ca. 8000 år siden, hvor der levede sumpskildpadder i vor land sammen med andre subtropiske organismer. Den varmeperiode skyldes sikkert orbitale forhold.

  • 1
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten