Spørg Scientariet: Hvor meget metan prutter mennesker på plantekost?

Illustration: Towsonu2003~commonswiki

Vores læser Niels Nørskov Stidsen spørger:

Når/hvis vi reducerer kød i vores kost og erstatter det med tilsvarende mængde grønt, flytter ’kødkvægets prutter’ så ikke bare over til vores mave-tarmfunktion og derfra ud i atmosfæren?

Peter Lund og Bent Borg Jensen, seniorforskere ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, svarer:

Metan dannes som følge af en mikrobiel forgæring af primært kulhydrat.

Hos drøvtyggeren omsættes en stor del af næringsstofferne i foderet af bakterier i vommen, og som et slutprodukt ved denne forgæring dannes kortkædede flygtige fedtsyrer, som koen absorberer og kan udnytte til f.eks. produktion af laktose og fedsyrer i mælken samt brint og kuldioxid, som efterfølgende omsættes af specielle mikroorganismer, metanogener, til metan.

Læs også: Jordbrug og kvæg skaber voldsom stigning i atmosfærisk methan

Produktionen af brint, og dermed metan, er under indflydelse af, hvilke kulhydrater som forgæres. Som en tommelfingerregel kan man sige, at forgæring af fiber og sukker medfører en øget produktion af brint, mens forgæring af stivelse forbruger brint, som ellers kunne omsættes til metan.

Kvæg producerer mellem 300 og 600 liter metan om dagen afhængig af rationens sammensætning og det daglige foderoptag. Produktion af 100 g oksekød har typisk en klimaomkostning på ca. 23 liter metan, som kan henføres til omsætning af foderet.

Hvis vi nu erstatter de 100 g oksekød i kosten med 100 g grønt, så er størrelsen af metanproduktion i vores blind- og tyktarm helt afhængig af, hvilke kulhydrater vores grønt indeholder.

Læs også: Kameler er bedre for klimaet end køer og får

Stivelse og sukker vil i langt overvejende grad fordøjes af vores enzymsystem og absorberes direkte som glukose i tyndtarmen og dermed ikke forgæres i bagtarmen, mens fiber ikke kan fordøjes af vores enzymsystem i tyndtarmen, men kan forgæres i bagtarmen - og dermed dannes brint, som potentielt er substrat for dannelsen af metan.

Fermentering af fiber er dog mindre effektiv i bagtarmen hos f.eks. mennesker og grise end i vommen hos drøvtyggeren. Derudover omsættes en større del af den mængde brint, der produceres ved fermenteringen i bagtarmen hos grise og mennesker, til andet end metan, end tilfældet er i vommen hos drøvtyggere.

Antager vi nu, at vores 100 g grønt har et højt indhold af fiber på 5 procent, og at det kun er fiber, som giver anledning til mikrobiel forgæring, så vil den potentielle metanproduktion i bagtarmen hos mennesker og grise være ca. 0,1 liter metan, hvilket er langt mindre end klimabelastningen på ca. 23 liter metan ved produktion af 100 g oksekød.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg formoder at spørger mener mht klimaet og drivhusgaser. Pointen med en plantebaseret kost er ikke rigtigt et spørgsmål om metan, men at det kræver langt mere energi og landbrugsjord at spise kød i stedet for planter. Der er lige meget energi i kulhydrater som i protein. Nogle grove tal siger, at du får lige meget energi af at spise kornprodukter, som at spise kød. Men for at få 1 kilo ekstra kokød, så skal du hælde 10kg korn på koen. Forskellige dyr kan være værre eller bedre til at omdanne føden til ekstra masse. Hvis vi så spiste løvebøffer, så skulle du fodre 10kg ko til løven for at få 1 kilo løvekød. Altså nu er dit korn reduceret til 1/100 ca. Der kan måske være lidt andre praktiske problemer med at holde løver!

  • 10
  • 2

men det industrialiserede landbrug før industrialiseringen var der ingen problemer. i stedet for råbe op om vi skal spise mindre kød skule mest muligt produceres bæredygtigt og lokalt. hvad nytter det droppe spise dansk bøf når den erstattes med soya og palmeolie fragtet fra den anden side af kloden.

  • 2
  • 12

Skal det forståes som 1 dyr producere 600 L methan om dagen, og hvis det er tilfældet hvordan kan det så ende med kun at være 23 L pr. 100g kød?

  • 3
  • 0

Køer i naturen, lever hovedsagelig af græs, og ikke af korn, soya, majs og hvad de ellers bruger i industrien. Hvis vi levede af rå kål og piratos, ville vi også prutte unaturligt meget. En anden ting er at mælkeprodukter jo er lige så slemt, måske værre end kødproduktion. Malkekvæg står meget længere i staldene og bøvser metan.

  • 3
  • 0

Den crowdfundede film Cowspiracy er bestemt værd at se. Den er vel stadig på Netflix, hvor Leaonardo DiCaprio's cut af filmen havde præmiere for 1½ års tid siden. Ellers kan den også ses på YouTube i fin kvalitet dog uden undertekster. Filmen giver et indblik i landbrugets og vores spisevaners resurseforbrug samt hvor lidt viden selv de, som passer på vores natur egentlig har. Den tager særligt fat i metangassen som drivhusgas, og det er rart at se, at journalisterne har taget metanens GWP(20) = 86 fra IPCC til sig, som værende den værdi, der bør bruges ift vores chancer for at bremse global opvarmning.

  • 2
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten