Vores læser Thomas Scherrer har spurgt:

Hvor meget forurener nytårsaften? Vi kender det alle, luften er TYK af røg og møg fra alt fyrværkeriet, men betyder det noget? hvad svare det til i normale bildage, osv.?

Thomas Ellermann og Jacob Klenø Nøjgaard, Institut for Miljøvidenskab, Atmosfærisk kemi og fysik, Aarhus Universitet, svarer:

Nytårsaften og -nat har vi vist alle oplevet, hvordan nytårsfyrværkeriet giver en masse røg og krudtlugt, og at det nogle år virker til at være værre end andre.

Denne variation mellem årene kan selvfølgelig hænge sammen med, hvor meget fyrværkeri der bliver fyret af, der hvor man er, men det hænger i høj grad også sammen med vejret. En nytårsnat med ringe vind vil man kunne opleve en meget intens krudtlugt og røg, mens man i kraftig blæst vil opleve langt færre gener fra fyrværkeriet, fordi vinden blæser røgen væk og fortynder den med den omgivne luft.

På vores målestationer, hvor vi løbende overvåger luftkvaliteten, kan vi hver nytårsaften og -nat måle effekten af nytårsfyrværkeriet.

På figuren ovenfor kan man se partikelforureningen målt som PM10 (massen af luftbårne partikler med en diameter under 10 µm) ved målestationen på H.C. Andersens Boulevard, som ligger omkring 200 m sydøst for Rådhuspladsen i København.

For at reducere effekten af de naturlige variationer i de meteorologiske forhold har vi beregnet et gennemsnit for december og januar i de seneste fem år. Den 1. januar er partikelforureningen ca. 10 µg/m3 højere end de højeste toppe alle de øvrige dage i december og januar, og omkring dobbelt så høj som gennemsnittet for de to måneder.

Forøgelsen af partikelforureningen nytårsnat kan også måles på de øvrige målestationer - selv på vores baggrundsmålestation på toppen af H.C. Ørsted Instituttet. I øvrigt kan man se, at partikelforureningen den 25. december når et minimum, hvor vi alle holder fri og fejrer julen.

Udover partikelforureningen kan vi også måle en stigning i koncentrationerne af nogle af de grundstoffer, som giver de flotte farver, når fyrværkriet brænder af. Eksempler på dette er strontium og barium, som giver henholdsvis de flotte røde og grønne farver i fyrværkeri. Koncentrationerne af disse to er henholdsvis 13 og 9 gange højere end gennemsnit for en normal dag.

De viste tal angiver døgnmiddelkoncentrationerne. Den forøgede partikelforurening er derfor meget større i de to timer lige efter midnat nytårsaften. Her er partikelforureningen formodentligt 10-20 gange højere end normalt. Når vi alligevel har valgt at kigge på døgnmiddelkoncentrationer, skyldes det dels, at vi har mulighed for at sammenligne med 'almindelige bildage', og dels at vi kan sammenligne med grænseværdien for PM10 baseret på døgnmiddelkoncentrationer.

Når vi sammenligner døgnmiddelværdierne for den 1. januar med gennemsnit for resten af januar, kan vi se, at partikelforureningen den 1. januar er omtrent dobbelt så høj de almindelige dage med normal trafik.

Grænseværdien for døgnmiddelkoncentrationen af PM10 ligger på 50 µg/m3. For at der skal være tale om en overskridelse, skal denne værdi være overskredet mere end 35 gange på et kalenderår. Den målte værdi for H.C. Andersens Boulevard ligger på 46 µg/m3 som gennemsnit for de seneste fem år, mens den for Jagtvej ligger på 53 µg/m3. En stor del af årene vil de 50 µg/m3 dermed være overskredet den 1. januar.

Typisk bliver de 50 µg/m3 overskredet 15-25 gange om året på H.C. Andersens Boulevard og Jagtvej, så på trods af den høje partikelforureningen fra fyrværkeri er der ingen problemer med at overholde grænseværdien i Danmark.

Det er efterhånden almindeligt kendt, at partikelforurening kan føre til helbredsskader, men hvorvidt partikelforureningen fra nytårsfyrværkeri kan føre til helbredsskader, kan vi ikke vurdere. Det ligger uden for vores kompetenceområde. Dog vil vi råde folk til at søge indendørs eller mod områder med mindre fyrværkeri, hvis man får gener som vejrtrækningsproblemer.