Spørg Scientariet: Hvor meget energi giver en storm?

Illustration: ajn/Bigstock

Vores læser Søren Eggert Jensen spørger:

Findes der nogen estimater for, hvor stor en energi mængde stormen Urd (fra december 2016, red.) omsatte?

Energianalytiker Henrik Thomsen og Energistrategisk rådgiver Carsten Vittrup fra Energinet, svarer:

Uanset om stormen hedder Urd, Bodil eller noget tredje, så vil vi se samme udfald. Derfor har vi i første omgang tilladt os at basere vores svar på de helt friske tal fra blæsevejret i julen 2017. Men vi tager også fat i Urd i slutningen af svaret.

Når vi snakker ’registreret energimængde i en storm’, er det vigtigt at påpege, at det vi ser, kun er elproduktion fra vindmøllerne. Vindmøllerne henter kun en meget lille brøkdel ud af den energi, som der faktisk er i vinden ved høje hastigheder. Hvis vindmøllerne høstede al energien fra en storm, ville det slet ikke blæse bagved vindmøllerne.

Læs også: Spørg Scientariet: Vælter orkaner flest træer om sommeren eller om vinteren?

Egentlig er der meget mere energi i en storm med middelvindshastigheder på f.eks. 25 m/s end i en frisk blæst med en middelvind på f.eks. 12 m/s. Vindens energiindhold stiger med hastigheden i 3. potens – altså er en fordobling af vindhastighed lig med en 8 dobling af energi – 2x2x2.

Men – det betyder ikke, at vindmøllerne høster mere energi under en storm. En typisk vindmølle producerer allerede det, den maksimalt kan, omkring ca. 12 m/s.

Det betyder altså, at det næsten er ligegyldigt for vindproduktionen, om det blæser 12-14 m/s eller 24 m/s. Faktisk kan det være nærmest omvendt. Ved vindhastigheder over 25 m/s er der mange vindmøller, der lukker ned af sikkerhedshensyn, sådan at de slet ikke producerer strøm ved meget høje vindhastigheder.

I det efterfølgende forstår vi altså ’registreret energimængde’ som energiproduktionen fra de danske vindmøller.

Under stormen – eller den kraftige blæst – i juledagene fra 23. december til 26. december 2017 blev der i alt produceret ca. 381,5 GWh el fra vindmøllerne i Danmark.

Læs også: Spørg Scientariet: Har vejret ændret sig, så det blæser mere?

Fordelt per dag er dette:
• 23. december: 102,3 GWh
• 24. december: 86,4 GWh
• 25. december: 95,7 GWh
• 26. december: 97,1 GWh

Det betyder, at der forekommer adskillige timer og dage, hvor elproduktion fra danske vindmøller dækker hele danskernes elforbrug.

Læs også: Spørg Scientariet: Er det noget, der hedder ’wind heat factor’?

For ovennævnte blæsende juledage dækkede vindproduktionen nedenstående procentdel af danskernes brutto elforbrug:

• 23. december: 104%
• 24. december: 93%
• 25. december: 109%
• 26. december: 105,5%

Her ses vindtallene for julestormen i 2017. Den blå masse viser vindmøllernes produktion hen over de fire juledage, og den røde linje viser, hvor stort danskerne elforbrug var i samme periode. Klik på figuren for at forstørre den. Illustration: EMD International A/S
Her ses samme tal for de tre stormdage med Urd i julen 2016. Her fremgår det, at forbruget ikke blev dækket helt så meget ind med vindenergi. Klik på figuren for at forstørre den Illustration: EMD International A/S

Ovenstående er et gennemsnit for det pågældende døgn, men som det fremgår af vind-andelen, var der 23., 25. og 26. december en overproduktion af vind i forhold til danskernes elforbrug. Denne strøm bliver solgt og transporteret via Danmarks elektriske udlandsforbindelser til udenlandske elforbrugere i enten Norge, Sverige eller Tyskland.

Da størstedelen af de danske land- og havvindmølleparker er placeret i Vestdanmark (og i Vesterhavet), hvor vindforholdene er bedst, bliver elektriciteten fra vindmøllerne ført i land i Vestdanmark. Men der er også mulighed for at udveksle strøm mellem Jylland og Fyn med Sjælland, så sjællænderne også kan få gavn af vindproduktionen.

For lige at runde Urd, som jo er den storm, der specifikt spørges ind til, så blev der hentet lidt mindre energi der. Den gennemsnitlige vindandel under Urd den 25.-27. december 2016 udgjorde således blot 81 procent af elforbruget.

Som man kan se af de to figurer til højre fulgtes vindproduktion og forbrug ganske tæt ad under 2017-stormen, mens der var større 'huller' i produktionen under Urd.

At forbrug og produktion generelt følges så fint ad skyldes simpelthen negative priser, og så bliver der 'curtailed', dvs. indført begrænsning, på vindparkerne. F.eks. har Anholt en aftale om, at de skal 'curtaile' i sådanne tilfælde.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvilke estimater findes der af 'curtailed' vind (evt. sol) for Danmark? I MWh og kroner? Da elprisen er nul (i godt 80 timer om året) er kroneværdien omtrent nul (indtil kabler til Holland og England kommer), men den afviste vindstrøm kunne 1) have opladt elbiler (hvis ikke yoyo-politikken havde erstattet en længere markedsorienteret udfasning af skatterabat) som så ikke skulle oplades fra kul og gas senere. 2) Eller varmepumper kunne afløse gas og biomasse mv. 3) Eller nye udlandskabler kunne udveksle strøm i tid og sted eller alle ovenstående. Ved at sætte tal på fås en angivelse af potentialet til at udbygge flere anvendelsesmuligheder efterhånden som vindkraften udbygges. 80 timer/år er for lidt til et udlandskabel, men kan i nogen grad gøre varmepumper billigere i brug.

  • 6
  • 2

Da elprisen er nul (i godt 80 timer om året)

Egentlig er det lidt lige meget hvor meget energi der er tale om så længe vi ikke har noget der kan aftage en kolossal energimængde i forhold til investeringen. Den begrænsende faktor bliver de 80 timer - hvad kan betale sig at bygge hvis det får gratis strøm i 80 timer om året?

Derimod vil der være en del flere timer hvor energien ikke er gratis men dog billig, og her er der med den rette afgiftsstruktur måske noget at hente, hvad der jo også vil påvirke de 80 timer.

  • 5
  • 0

Der er mange timer med underpriser (0-15 øre?)

Derfor er der mange timer hvor det må kunne betale sig at oplagre

Og siden sende strømmen på markedet ved overpriser

Et sådant anlæg vil producere nyttig varme

Det må snart være muligt at betale et anlæg ved denne handel

Hvis ikke afgiftsystemet gjorde det umuligt.

  • 4
  • 0

Den begrænsende faktor bliver de 80 timer - hvad kan betale sig at bygge hvis det får gratis strøm i 80 timer om året?

Foreløbig ikke meget andet end test-anlæg. Men Energinet.dk regner med 2.000 lavpris-timer om året for Nordsøregionen i 2040 https://ing.dk/artikel/energinet-danmark-p... Altså en fjerdedel af årets 8.760 timer. Heraf har 400 timer ekstra meget strøm til at lege med. Mon ikke det kan betale for forskellige typer konverteringsanlæg, men inden da kan man forsøge at udvikle teknikken i retning af bedre økonomi.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten