Vores læser Søren Eggert Jensen spørger:

Findes der nogen estimater for, hvor stor en energi mængde stormen Urd (fra december 2016, red.) omsatte?

Energianalytiker Henrik Thomsen og Energistrategisk rådgiver Carsten Vittrup fra Energinet, svarer:

Uanset om stormen hedder Urd, Bodil eller noget tredje, så vil vi se samme udfald. Derfor har vi i første omgang tilladt os at basere vores svar på de helt friske tal fra blæsevejret i julen 2017. Men vi tager også fat i Urd i slutningen af svaret.

Når vi snakker ’registreret energimængde i en storm’, er det vigtigt at påpege, at det vi ser, kun er elproduktion fra vindmøllerne. Vindmøllerne henter kun en meget lille brøkdel ud af den energi, som der faktisk er i vinden ved høje hastigheder. Hvis vindmøllerne høstede al energien fra en storm, ville det slet ikke blæse bagved vindmøllerne.

Egentlig er der meget mere energi i en storm med middelvindshastigheder på f.eks. 25 m/s end i en frisk blæst med en middelvind på f.eks. 12 m/s. Vindens energiindhold stiger med hastigheden i 3. potens – altså er en fordobling af vindhastighed lig med en 8 dobling af energi – 2x2x2.

Men – det betyder ikke, at vindmøllerne høster mere energi under en storm. En typisk vindmølle producerer allerede det, den maksimalt kan, omkring ca. 12 m/s.

Det betyder altså, at det næsten er ligegyldigt for vindproduktionen, om det blæser 12-14 m/s eller 24 m/s. Faktisk kan det være nærmest omvendt. Ved vindhastigheder over 25 m/s er der mange vindmøller, der lukker ned af sikkerhedshensyn, sådan at de slet ikke producerer strøm ved meget høje vindhastigheder.

I det efterfølgende forstår vi altså ’registreret energimængde’ som energiproduktionen fra de danske vindmøller.

Under stormen – eller den kraftige blæst – i juledagene fra 23. december til 26. december 2017 blev der i alt produceret ca. 381,5 GWh el fra vindmøllerne i Danmark.

Fordelt per dag er dette:
• 23. december: 102,3 GWh
• 24. december: 86,4 GWh
• 25. december: 95,7 GWh
• 26. december: 97,1 GWh

Det betyder, at der forekommer adskillige timer og dage, hvor elproduktion fra danske vindmøller dækker hele danskernes elforbrug.

For ovennævnte blæsende juledage dækkede vindproduktionen nedenstående procentdel af danskernes brutto elforbrug:

• 23. december: 104%
• 24. december: 93%
• 25. december: 109%
• 26. december: 105,5%

Ovenstående er et gennemsnit for det pågældende døgn, men som det fremgår af vind-andelen, var der 23., 25. og 26. december en overproduktion af vind i forhold til danskernes elforbrug. Denne strøm bliver solgt og transporteret via Danmarks elektriske udlandsforbindelser til udenlandske elforbrugere i enten Norge, Sverige eller Tyskland.

Da størstedelen af de danske land- og havvindmølleparker er placeret i Vestdanmark (og i Vesterhavet), hvor vindforholdene er bedst, bliver elektriciteten fra vindmøllerne ført i land i Vestdanmark. Men der er også mulighed for at udveksle strøm mellem Jylland og Fyn med Sjælland, så sjællænderne også kan få gavn af vindproduktionen.

For lige at runde Urd, som jo er den storm, der specifikt spørges ind til, så blev der hentet lidt mindre energi der. Den gennemsnitlige vindandel under Urd den 25.-27. december 2016 udgjorde således blot 81 procent af elforbruget.

Som man kan se af de to figurer til højre fulgtes vindproduktion og forbrug ganske tæt ad under 2017-stormen, mens der var større 'huller' i produktionen under Urd.

At forbrug og produktion generelt følges så fint ad skyldes simpelthen negative priser, og så bliver der 'curtailed', dvs. indført begrænsning, på vindparkerne. F.eks. har Anholt en aftale om, at de skal 'curtaile' i sådanne tilfælde.