Spørg Scientariet: Hvor meget energi bruger man på at lave en vindmølle?

Spørg Scientariet: Hvor meget energi bruger man på at lave en vindmølle?

En læser vil gerne høre, om der er lavet udregninger på, hvor meget energi der bruges på at lave vindmøller, og hvor længe det tager at hente energien hjem. Siemens svarer.

Vores læser Gert Steffensen har spurgt:

Er der nogensinde lavet en udregning på, hvor meget energi, der skal bruges for at lave en vindmølle – fra den helt spæde start med udvinding af jernmalm og frem til, at den begynder at producere strøm?

Og hvor mange år skal en vindmølle producere strøm, før den har lavet mere strøm, end der er blevet brugt på at lave den?

Rasmus Windfeld, pressechef i Siemens, svarer:

Det korte svar er 9,5 måneder. Det er den tid, en vindmøllepark skal være operationel, før den har produceret grøn energi, svarende til den energi, der er brugt til at producere den.

Læs også: 6 MW vindmølle betaler sig energimæssigt tilbage 33 gange

I en livscyklusanalyse opererer man med udledning af CO2 sat op over for, hvor meget møllen sparer miljøet for. Foto: Siemens

Sagt på en anden måde producerer en vindmøllepark i sin forventede livscyklus 33 gange så meget energi, som det har kostet at lave den.

Hvis vi ser på en havmøllepark bestående af 80 7 MW-møller, der kører i 25 år – og det er den størrelse, de bygges i i dag – producerer den 53 millioner MWh og sparer kloden for 45 millioner tons CO2.

Det svarer til den mængde CO2, der bliver absorberet af en skov på 1.286 km2 i en tilsvarende 25 års-periode.

Læs også: Den svære balance mellem mad og energi: Spis mindre kød og flere planter

I en egentlig livscyklusanalyse kan vi se mængden af CO2-udledninger under de forskellige faser af møllens produktion. Her opererer vi med fem faser: Materialer, produktion af dele, installation, operation og vedligehold samt nedtagning, genbrug og bortskaffelse.

Den mest krævende del er materialeudvindingsfasen, som står for 69 procent af CO2-udledningerne, herunder fortrinsvis materialerne til tårnet og fundamentet, da stålindvinding er en krævende proces.

Produktion, installation og operation står for hhv. 6, 12 og 13 procent. Derudover kalkulerer vi med at kunne modregne 18 procent som følge af genbrug af materialer til fremtidige produkter.

Spørg Scientariet

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til Scientariet.

Kommentarer (20)

I sammenligningen mellem energien det tager at produvcere møllen, og energien den producerer, er der en fejl. Energien til produktionen er meget dyrere per kWh, end energien møllen producerer. Man burde sammenligne udfra pengeværdien, ikke udfra kWh.

  • 4
  • 32