Spørg Scientariet: Hvor meget energi bruger man på at lave en vindmølle?

En læser vil gerne høre, om der er lavet udregninger på, hvor meget energi der bruges på at lave vindmøller, og hvor længe det tager at hente energien hjem. Siemens svarer.

Vores læser Gert Steffensen har spurgt:

Er der nogensinde lavet en udregning på, hvor meget energi, der skal bruges for at lave en vindmølle – fra den helt spæde start med udvinding af jernmalm og frem til, at den begynder at producere strøm?

Og hvor mange år skal en vindmølle producere strøm, før den har lavet mere strøm, end der er blevet brugt på at lave den?

Rasmus Windfeld, pressechef i Siemens, svarer:

Det korte svar er 9,5 måneder. Det er den tid, en vindmøllepark skal være operationel, før den har produceret grøn energi, svarende til den energi, der er brugt til at producere den.

Læs også: 6 MW vindmølle betaler sig energimæssigt tilbage 33 gange

I en livscyklusanalyse opererer man med udledning af CO2 sat op over for, hvor meget møllen sparer miljøet for. Foto: Siemens

Sagt på en anden måde producerer en vindmøllepark i sin forventede livscyklus 33 gange så meget energi, som det har kostet at lave den.

Hvis vi ser på en havmøllepark bestående af 80 7 MW-møller, der kører i 25 år – og det er den størrelse, de bygges i i dag – producerer den 53 millioner MWh og sparer kloden for 45 millioner tons CO2.

Det svarer til den mængde CO2, der bliver absorberet af en skov på 1.286 km2 i en tilsvarende 25 års-periode.

Læs også: Den svære balance mellem mad og energi: Spis mindre kød og flere planter

I en egentlig livscyklusanalyse kan vi se mængden af CO2-udledninger under de forskellige faser af møllens produktion. Her opererer vi med fem faser: Materialer, produktion af dele, installation, operation og vedligehold samt nedtagning, genbrug og bortskaffelse.

Den mest krævende del er materialeudvindingsfasen, som står for 69 procent af CO2-udledningerne, herunder fortrinsvis materialerne til tårnet og fundamentet, da stålindvinding er en krævende proces.

Produktion, installation og operation står for hhv. 6, 12 og 13 procent. Derudover kalkulerer vi med at kunne modregne 18 procent som følge af genbrug af materialer til fremtidige produkter.

Spørg Scientariet

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til Scientariet.

Kommentarer (20)

I sammenligningen mellem energien det tager at produvcere møllen, og energien den producerer, er der en fejl. Energien til produktionen er meget dyrere per kWh, end energien møllen producerer. Man burde sammenligne udfra pengeværdien, ikke udfra kWh.

  • 4
  • 32

Energien til produktionen er meget dyrere per kWh, end energien møllen producerer

Hvor får du dét fra? Det er snarere tværtimod :
Det meste af energien går til tårn (stål) og fundament (beton). Tårne produceres ofte i lavtlønslande med lave energipriser, mens opstilling ofte foregår i højtlønslande med højere elpriser. Cement produceres med brændsel, ikke strøm. De særlige danske forhold med middel erhvervs-strømpris (og lav pris på vind-el) er en meget lille del af verdensmarkedet.

Undtagelsen er fx Kina, hvor en del stål produceres direkte med kul til lavere pris end strøm.

Er du interesseret i at lære mere, så læs ovenstående link om godt 50 analyser, som endda ikke inkluderer nyeste produktionsmetoder.

  • 21
  • 1

Spørgsmålet går på mængden af energi. Hvad har det med kWpris at gøre?

Energien til en ny mølle udvindes i dag, men den producerer strøm de næste 25år. Med vindmøller kender man produktionsomkostningerne på strøm om 25år - markedsværdien er mindre forudsigelig.

  • 20
  • 0

Jeg vil mene at det kommer an på om det er din pengepung eller miljøet der læser analysen.

Kun i et vist omfang. Det er jo rigtigt at penge mest er udtryk for menneskers her og nu efterspørgsel. Men de er også udtryk for den mængde resurser en given aktivitet beslaglægger.

Vindstrøm kan ikke gemmes og produceres til tider til ingen pris = ingen nytte.
Sådan vindstrøm nedsætter jo indlysende ikke andre CO2 udledninger og gavner ikke miljøet.

Lars :)

  • 1
  • 30

Vindstrøm kan ikke gemmes og produceres til tider til ingen pris

Forkert og misvisende; Jylland sender masser af dansk og tysk vindstrøm på "lager" i Norge i god vind, og henter det tilbage i vindstille, med rigtigt god effektivitet. Eksportprisen var 157kr/MWh og importprisen var 212kr/MWh i 2014, hvoraf halvdelen af forskellen tilfalder Energinet. http://ing.dk/artikel/varmepumper-kunne-ha...

I 2014 var der 82 timer (1% af årets 8760 timer) med jysk elpris på nul eller under, mest når Tyskland havde endnu mere negative priser grundet interne flaskehalse (som de arbejder på); altså tjente Danmark lidt penge på at sende videre til Norge. Kabler til Holland og måske England udvider muligheden for mere vindkraft, hvor det især erstatter fossile brændsler.

På verdensplan er andelen af vind meget lavere, og går som regel direkte ind i elsystemet til standardpris.

  • 21
  • 2

  • at det saglige svar på det stillede spørgsmål drukner i allehånde andre diskussioner, som næppe kan føres sagligt.

Hvorfor ikke sagligt ? Fordi, som også nævnt, lokale lønforhold og ikke mindst afgifts- og skatteforhold spiller ind.
Meget af det der med penge er jo pseudo - fordi de pålagte skatter og afgifter på alle leder og kanter ikke er objektive, men enten har til formål at skabe provenu, eller til formål at regulere forbruget.

Da der ikke har været saglige indvendinger mod producentens tal, så kan vi vel tro at de er korrekte ?

Da energi vel kan betragtes som en knap ressource, så er et energiregnskab efter min opfattelse meget relevant.

Hvem kender til svarende opgørelser for anden energiproduktions-former?
F.eks. Et kraft-varmeværk for eksempel ?
Dels konstruktionen, dels opgravning/udvinding af brændsel med tilhørende transport (fra en mine i Sydafrika / Australien) eller en boring i Nordsøen.
Eller det samme for vandkraft, hvor dæmninger skal anlægges, turbiner og generatorer produceres, kabler og luftledninger ......

Eller solkraft i Nordafrika ?

Der er vel under næsten alle forhold tale om førsteordens ligninger ? Ax+B, hvor B er energi til konstruktion, og A er energi prr produceret energi, hvor x er produceret energi. (Kræver brændsel at producere, men også energi at etablere anlæg).
(Eksempel: med valgt x (for e.g. 20 år) kan samlet energi beregnes - og sammenlignes mellem energiformer. For vindenergi vil A være meget lille (energi til vedligehold; for kraft-varmeværk meget større: produktion, transport og forbrug til at producere).

  • 3
  • 0

Lars F. Jensen skriver om "ingen pris".

Det er jo et helt præcist eksempel på, at skatter, afgifter og misforstået markedsøkonomi regulerer dette marked.
Istedet kunne det besluttes, at "energi må ikke spildes". Dette dogme ville bevirke, at først når alle kabel- og luftlinieforbindelser fra e.g. Danmark er fuldt belastet med eksport, så stopper vi vindmøller. Det vil også bevirke, at kraftværksejere i Norge, Sverige, Tyskland i kortere perioder ikke ville kunne sælge deres produktion - men bortset fra atomkraft, så ville det da være en miljøgevinst.

Det der med 0-pris er bare noget vi leger - noget som er opfundet i et forsøg på at lave en el-børs. Det virker øjensynlig ikke altid hensigtsmæssigt - hvis hensigten er at reducere miljøpåvirkningerne.

  • 3
  • 1

> Vindstrøm kan ikke gemmes.
Sååååhhhh
http://ing.dk/artikel/nu-etableres-10-stor...

Kan også lagres I batterier (el-biler, hus-batterier) om natten hvor det blæser mest.

Det kan godt være at kul, olie og naturgas er "billige" når man kun medregner udvinding og transport. Hvis man regnede lidt på hvor meget det har kostet af resourcer at "producere" (millioner af år og rigtigt meget biologisk material under særligt tryk) så ville vind, sol, tidevand, thorium nok vise sig en del billigere. Selv uden at være hippie og medregne belastningen på miljø og sundhed.

Partikelforureningen belaster sundheden med 80kr/kg men beskattes fremover kun med 5kr/kg.
Tænk hvis trafikkens del kunne flyttes væk fra der hvor det gør mest skade og så filtreres fra langt mere effektivt.

I år har vindenergi dækket 40% af Danmarks samlede energi forbrug (og 140% I peak). Man satser på at det skal blive 60%. Med nye billigere og mere effektive solceller kan kul, olie og naturgas reduceres til at være backup. Det er et område med stort vækstpotentiale.

Det kunne være interessant med en tilsvarende artikel om batterier. Hvor meget koster de ifht production hvis man fyldte dem med sol/vind? Hvornår ville de tjene sig ind?

  • 4
  • 1

Rasmus Windfeld svarer fyldestgørende på spørgers spørgsmål.
Men spørgsmål og svar bygger på præmissen at der kan opstilles et meningsgivende kalorimetrisk energiregnskab.

Som vores kollega Klaus Illum argumentere for så kan vi måle energi i joule per sekund lige som vi måle masse i kg. Men ligesom at et kg vand har en værdi og et kg guld en anden, og det ikke vil give mening i et værdiregnskab at addere deres værdi i kg, ligeledes kan der argumenteres for at et energiregnskab MWh for MWh i sig selv ikke giver megen indsigt.

Således kan spørgsmål og svar nuanceres ved også at tale om energikvalitet.

  • 1
  • 4

bedre, bare at importere strømmen fra de lande, hvor den er billig

Glimrende forretningsmodel ! Skynd dig at laste et skib med batterier, lad dem op i Vietnam, og sælg strømmen på NordPool.

For beton er fidusen at varme har lav energikvalitet, mens strøm har høj energikvalitet. Selv i velstående lande som Danmark med høje energipriser er det en værditilvækst, oveni at energien betales tilbage så mange gange.

Mon ikke nogle af de ovennævnte 50 analyser går dybere ind i tingene?
Og ligesom Heisterberg vil jeg også gerne vide hvilke analyser der er lavet af andre elproduktionsformer, og er de ligeså grundige?

  • 2
  • 0

"Det svarer til den mængde CO2, der bliver absorberet af en skov på 1.286 km2 i en tilsvarende 25 års-periode."

Eksisterende skove har ingen netto absorbtion, med mindre man tilregner hugst.

Sammenligningen gælder kun for nyanlagt skov.

  • 1
  • 0