Spørg Scientariet: Hvor meget elektricitet kan menneskekroppen holde til?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Hvor meget elektricitet kan menneskekroppen holde til?

Illustration: Torben R. Simonsen

Vores læser Jacob Beltoft Jørgensen spørger:

Hvor meget elektricitet kan menneskekroppen holde til? Og kan man vænne sig til at få stød?

Winnie Jensen, professor på SMI – Sensory-Motor Interaction på Aalborg Universitet, giver denne eksemplificering:

Der er utroligt mange faktorer, der vil spille ind på, om strøm vil være farligt for kroppen eller ej.

Læs også: Røffel til elektronikindustrien for lemfældigt forhold til statisk elektricitet

Hvis man f.eks. har våd hud/våde hænder, så vil den mængde strøm, man kan tåle, være mindre, fordi vand leder elektricitet.

Hvis man f.eks. har et hul på huden (et sår), så vil den mængde strøm, man kan tåle, være meget mindre – og går man under huden, så kan selv små strømme være meget farlige.

Mængden af strøm, man kan tåle, afhænger også af, hvor på kroppen man bliver påvirket, og her ser man – fra et elsikkerhedssynspunkt – på, om strømmen går gennem hjertet eller ej, og om det påvirker hjertets slag.

Om man kan vænne sig til ‘stød’? Tja, det tror jeg, er meget individuelt.

Det føles meget underligt de første gange, man prøver at få elektrisk stimulation (under de skadelige grænseværdier), og der har mennesker forskellige tærskelværdier for, hvornår de kan mærke strømmen og ikke mindst for, hvornår de føler, at den er ubehagelig.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvordan svejser man under vand?

Finn Sonnenborg, Technology Research Manager hos medicoselskabet Ambu, supplerer:

Der sker tre ting, når man leder strøm igennem væv:

1) Hvis strømmen er stor nok, så aktiveres de små nervetråde i huden eller vævet (muskler), hvilket kan føre til, at man føler strømmen, eller at musklen aktiveres.

2) Hvis påvirkningen sker over lang tid, så vil der ske en pH-ændring, dvs., at vandet spaltes med H+ under den ene elektrode og OH- under den anden, hvilket kan give en ætsningsskade (selv om vi også kalder det forbrænding).

3) Er strømmen så høj, at den går igennem vævet som en gnist, giver det en rigtig forbrænding og ødelagte celler.

Læs også: ‘Ny’ ampere stiller nye målekrav

Alle tre ting kan ske på samme tid, hvis strømmen er høj nok.

Af naturlige årsager har vi ikke eksperimenteret med, hvornår/hvor meget der skal til, før det er skadeligt, men benytter de oplysninger som også Sikkerhedsstyrelsen har.

Som Winnie Jensen beskriver, er det meget individuelt, og der er mange, mange betingelser, som spiller ind.

Men man kan sige, at det er strømtætheden, dvs. mA pr. mm2, som er det farlige, sammen med hvilket væv det løber igennem.

Læs også: Spørg Scientariet: Kan vi udnytte vandkraft fra Grønland?

Værst er selvfølgelig hjertet, der har sin egen ’taktgiver’, der giver grundpulsen (det er autonomt og ikke styret af hjernen som sådan). Hvis man påvirker dette kredsløb i hjertet, så kan det gå meget galt, og derfor arbejder man med nogle lave grænseværdier for apparater, som kan lede strøm direkte over hjertet, f.eks. en pacemaker.

Man kan se på strøm, som om det er vand. Det vil løbe, hvor der er mindst modstand. Derfor er det ikke sikkert, at en strøm vil løbe igennem det mest sårbare væv, det vil i stedet fordele sig ud over en hel masse væv. Derved falder strømtætheden og risikoen for skader.

Følelsen af strømmen (når den er lav og kun er en følelse) kan nogle mennesker vænne sig til og mentalt undertrykke, eller omvendt.

Når man skruer op, og muskler bliver aktiveret, så er det meget svært at undertrykke dette. Man kan spænde imod, men ikke undertrykke det.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I mener vel spænding. Kroppen kan ikke tåle ret høj strømstyrke ( afhængig af spændingen ) og det kan man ikke vænne sig til.

  • 1
  • 4

Det er vel ikke mængden af Ampere der er farligt. Det er vel effekten, altså spændingen gange strømmen?

Finn Sonnenborg taler om en spaltning der foregår, også kaldet en 'forbrønding'. Han glemmer at nævne effekten af dette; at denne spaltning ætser blodårene. Så får man sår og sårskorper/skadet væv fra indersiden af blodårene vil falde af og de render direkte op til hjertet og kan give blodpropper. På hospitalerne scanner man det skadet område for netop at vurdere mængden af sårskorper, for at vurdere hvor lang tid man skal rende rundt med en EKG på sig.

Derfor skal man efter et stød være særlig opmærksom på blodprop-lignende symptomer.

  • 4
  • 5

Som oftest er et svar fra Scientariet, så brugbart og fyldestgørende som havde man spurgt en væg!

At svaret er kompliceret er en ting, men at spring alle eksempler fra virkeligheden over, er nærmest tåbeligt.

Kan man fx overleve et lynnedslag?
Ja, rekorden er 7 gange fordelt over 20 år.

Kan man dø af at røre ved startbatteriet i bilen på 12 volt / 60 amp-timer.
Nej, ikke sandsynligt, da spændingen er for lav til at give en stor strøm gennem hjertet, pga høj modstand i huden!

Hvor stor en strøm, gennem hjertet, resulterer i hjertestop?
Over, ca 7 mAmp, især hvis det er gennem længere tid, som fx 30-40 sec.

Se, der er nok at tage fat på, istedet for artiklens ævle bævle.

  • 9
  • 4

I USA siger man:

"It's the volts that jolts but it's the mills that kills.".

Ved 230 volt skal der kun ca. 50 mA. til for at dræbe et menneske.

  • 1
  • 3

I USA var der engang en sort amerikaner, som overlevede tre strømstød i den elektriske stol og han blev derefter benådet.
En elektrisk stol benytter ca. 2000 volt og der kan forekomme strømstyrker på nogle Ampere - alt efter, hvor svedig man er osv.
Dette er normalt dræbende og man kan være næsten sikker på at blive "ristet".
Da fangen kom tilbage til sin fængselscelle, spurgte en medfange ham: Hvordan overlevede du disse strømstød og svaret var følgende: Ha, sig det ikke til nogen, jeg havde i forvejen sprøjtet hele kroppen til med: Graphit 33 !

http://uk.farnell.com/kontakt-chemie/graph...

  • 0
  • 2

Strømmen som går i kroppen forstyrrer musklerne, og kan give f.eks. hjertestop.
Effekt kan medføre forbrændinger - ofte ved kontakt punktet.

  • 0
  • 3

Der blev udført forsøg syd for grænsen i 40'en mener det er omkring 25,7 volt 50 hz og ca. 50 mA de fandt frem til. Min kilde var en underviser (elingeniør) på maskinmesterskoleen med tysk afstamning.

  • 0
  • 0

For mange år siden skilte jeg en tre stiks forlængerledning ad for at undersøge hvorfor den ikke virkede.

Da jeg havde forbundet den løse ledning, tjekkede jeg om den nu virkede, ved at sætte den i en stikkontakt. Og uden at have samlet den holdt jeg stikket fra en lampe på de to metalskinner. Da jeg havde konstateret, at den nu fungerede, var det tid til at samle den igen. For at sikre mig, at skinnerne var helt nede nede i de slidser, som holder dem, trykkede jeg dem på plads med mine to tommelfingre - men... jeg havde glemt, at slukke for strømmen.

Selve stødet var ikke så behageligt, men efterfølgende føltes hver en muskel i min krop, som jeg forestiller mig en dobbelt maraton løbers benmuskler må føles, når smerten og eventuel krampe har fortaget sig. Egentlig en ret behagelig afslappet følelse.

  • 0
  • 1

Nej det er strømmen, som er det farlige i forhold til kroppen. Hvis man forstillede sig at kroppen var en god leder, som kunne lede 1A ved 1nV, ville effekten kun være 1nW, men strømmen ville stadigvæk kunne forstyrre kroppen, da det er mange elektroner der bliver flyttet gennem kroppen, og de mange negative ladninger kan potentielt vandre gennem hjertet, og forstyrre dens sinusknude, som er hjertes signal generator. Jeg mener man siger, at der ikke må passere mere end 25nA gennem hjertet før det begynder at blive farligt. Det er også svært at svare på hvor meget elektricitet vi kan tåle, da det er meget afhængig af frekvensen på strømmen, hvis den er meget høj vandre strømmen på overfladen af huden og det behøver ikke at være farligt. Det samme fænomen ser man i kabler, og kalder for pentrerings dybden eller "skin effect" på udenlandsk. Ligningen for det er d=1/sqrt(pifµS), 5d er dybden hvor 99% af strømme løber, og f er frekvensen og µ er den magnetiske egenskaber for lederen og S er ledningsevne for lederen. Så hvis frekvensen er meget høj kan 99% af strømmen befinde sig i den første 1µm af huden, og ikke være til fare for hjertet eller andre vitale organer, og ledere store effekter via kroppen.

  • 4
  • 0

65 milliampères (65 mA = 0.065 A) is life-threatening when the current goes through the heart. When the current doesn't pass through the heart, the current still may be life-threatening when it destroys other organs and limbs.

Here is a description of amperages and how they affect the body: remember-1/10th of 1 amp will stop your heart

0.100-0.200 AMPERES (DEATH) THIS RANGE GENERALLY CAUSES FIBRILLATION OF THE HEART. WHEN THE HEART IS IN THIS CONDITION, IT VIBRATES AT A FAST RATE LIKE A "QUIVER" AND CEASES TO PUMP BLOOD TO THE REST OF THE BODY.
0.060-0.100 AMPERES (EXTREME DIFFICULTY IN BREATHING)
0.040-0.060 AMPERES (BREATHING DIFFICULTY)
0.030-0.040 AMPERES (MUSCULAR PARALYSIS)
0.020-0.030 AMPERES (UNABLE TO LET GO OF THE CIRCUIT)
0.010-0.020 AMPERES (VERY PAINFUL)
0.009-0.010 AMPERES (MODERATE SENSATION)
0.002-0.003 AMPERES (SLIGHT TINGLING SENSATION).

  • 2
  • 0

Mon man kan få udregnet en anslået strøm, som jeg selv har oplevet gennem min krop.

Som teenager havde jeg et linestyret fly, som jeg styrede med tynde stålwirer. Disse wirer (to) var vel lidt under en millimeter i diameter og 12 - 14 meter lange.

En dag tog tre kammerater og jeg ud på en relativ tør græsmark, hvor vi havde fløjet før med vore modelfly. Af en eller anden grund trak vi lidt længere hen af marken den dag end vi plejede. Problemet var (blev) bare at der hen over marken gik en 60 KV højspændingsføring, fire kabler mindes jeg.

Jeg startede og fik mit fly i luften og efter få omgange trak jeg den helt op - - og så "eksploderede verden uden lyd" og jeg blev blændet. Samtidigt fik jeg "the mother of all" strømstød.
Det næste jeg opfattede var at græsset kom "op" mod mig. Der var en underlig lugt og det sang i hovedet.
Efter få sekunders uvirkelighed kom jeg på benene og kunne jeg konstatere at min højre arm var lammet til over albuen og mit venstre ben ligeså var lammet til knæet. Meget mærkelig at vakle rundt på et ben man ikke havde føleevne i. Jeg husker ikke for godt hvordan de næste minutter forløb sammen med mine skræmte kammerater, men min arm og mit ben "tøede" op, og vendte tilbage til normal igen.

Nu var stemningen ikke til mere flyvning, og vi tog hjem. Ikke noget med læger eller noget. Efter en time eller to var alt normalt bortset fra en øm venstre fod under fodsålen.
Ved nærmere eftersyn opdagede jeg at der var brændt to huller på størrelse med en tiøre i venstre sok, og det passede ganske godt med mine træsko, som var sålet med søm. Ømheden stammede fra to brændsår. Desværre smed jeg sokkerne væk, som ellers kunne have været et specielt minde om dagen.
Det mærkelige er dog at der ikke skete noget med højre hånd, som holdt om et plastikhåndtag. Måske skyldtes det lidt fugt af brændstof på håndtaget, som har ledt strømmen direkte over i armen, - I don't know.

Som nævnt ved jeg at jeg stod på venstre ben i det splitsekund hvor wirerne ramte højspændingsledningerne og wirerne brændte over.

Udover det nævnte oplevede jeg ingen følger af mit uheld.

Nogen som har et bud på hvilken strømstyrke, som gik tværs gennem min krop?

  • 5
  • 1

En ståltråd kan nok føre en strøm på ca. 3-5 Ampere med et tværsnit på 1 mm2.
Men, ved 60 kV. spænding sker dette kun i nogle få millisekunder og tråden eksploderer.
Spændingen løber udvendigt på kroppen og ned til jord - ligesom ved et lynnedslag.

  • 1
  • 0

Ved høj spænding går der nemt stor strøm, og derfor er det farligt. Der vil ofte være et stort effekttab ved kontaktpunkterne, og det medfører forbrænding. Hvis strømmen ikke går igennem kroppen, men f.eks. gennem to punkter på hånden, så kan forbrændingen på grund af effektafsætningen være det største problem. Går strømmen igennem kroppen, så er det strømmen som får musklerne til at trække sig sammen og "dræber".

  • 2
  • 0

Spændingen løber udvendigt på kroppen og ned til jord - ligesom ved et lynnedslag.

Nej, STRØMMEN løber

Ja, det er sådan set rigtigt nok, men det er spændingen, som giver overslaget ned langs i kroppen......

Et induktionsapparat har f.eks. mange kilovolt og næsten ingen strøm (nogle få hundrede mikroampere).

  • 0
  • 1

Det var da en elendig fremstilling.
Der er normalt enighed om at det er strømmen og dens vej gennem kroppen, der er det farlige.
Ligeledes er vekselstrøm netop 50 Hz der svarer til en periode på 20 msec og det er netop halvdelen af taktgiveren i sinusknuden. Derfor er opstår der let en krampesituation ved strøm direkte gennem hjertet.
De elektroder vi anvender ved hjerte genstart ('skeer') er derfor også meget mindre end de store elektroder der anvendes eksternt på kroppen.
Modstanden igennem kroppen varierer ganske meget. Derfor er situationer med våde kropsdele mere farlige end en tør krop. Ligeledes er en strøm fra hofte til fod mindre farlig end en en strømvej direkte gennem hjertet.
Nogen kan sagtens tåle 100 mA eller mere, det ved vi lidt om fra lyn og den elektriske stol.
Man vil slippe godt fra 30 mA som er grænsen i HPFI relæ. Udløsestrømmen er nok nede på under 15 mA hvilket ganske ofte får relæet til at udløse pga. lidt dårlige varmeplader eller vaskemaskiner (varmelegemet). Efter at man har indført de følsomme relæer falder relæet ud også i tordenvejr - resultat fryseren stopper og alt indhold ødelægges. HFI relæet med mærke 300 mA kunne bestemt være farligt men det beskyttede mod brand som fælge af fejlstrøm (ikke kortslutning)
Der er mig bekendt ingen belæg for at effekten betyder noget bortset fra brændt kød.
Jeg vil ikke men man kan vende sig til stødet - det virker lige voldsomt hver gang - prøv ellers et elektrisk hegn hvis du er i tvivl. At vand (ikke destilleret) leder kan du overbevise dig ved at tisse på hegnet.

  • 1
  • 2

Det er 10µA gennem hjertet der er grænsen.

Nej, fordi en Pacemaker kan indstilles til en max.-strømstyrke på 10 mA. (pulsstrøm)

Er der ikke tale om to forskellige ting?

Jeg har hørt fra en lægestuderende, at under nogle omstændigheder skal der ikke meget strøm til at forstyrre hjertet - nogle gange gang med en årelang (livsvarig) virkning.

En pacemaker giver en impuls for at få hjertet i gang/få pulsen på plads, og der skal derfor et vis stød til for at give effekt på hjertets bevægelse.

  • 0
  • 0

Min kemilærer i gymnasiet havde et (efter min opfattelse) særdeles uansvarligt syn på sikkerhed.

"Strøm er ikke farligt", udtalte han, og for at bevise det holdt han den ene pol af 220 Volt vekselspænding i den ene hånd og den anden pol holdt han i den anden hånd, hvilket tilsyneladende overhovedet ikke generede ham. Han må have haft en meget tør hud.
En anden gang blandede han et halvt kilogram sukker med et halvt kilogram kaliumklorat og tændte det på bordpladen til første række (med en dråbe koncentreret svovlsyre). Det exploderede ikke, men flammerne slikkede hen ad loftet (i det særdeles højloftede kemilokale).

Sådan skal man ikke undervise.

(Dengang kunne kaliumklorat købes i kilovis i papirsposer, og man kunne lave højeffektivt krudt selv.)

Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

  • 0
  • 3

Debatter kan, og skal, ikke styres!


Nu har denne kommentar tråd jo generelt ikke været tynget af egentlig debatteren, men nok snarere af hvad man lige kunne finde i diverse opslagsværker om emnet.

Alle disse til trods, så fastholder jeg min tidligere påstand om, at hvor megen elektricitet det menneskelige legeme kan overleve, er individuelt.

Og dette bygger jeg dels på beskrivelsen af min oplevelse med husholdningsstrøm i ovenstående kommentar, og så mine oplevelser, som barn på landet, med elektriske hegn.

Jeg har dog aldrig (nok heldigt nok for mig) tisset på tråden - for så havde nok ikke gummistøvlerne hjulpet, da kroppen vel egentlig også er en biologisk kondensator.

Ham, der lærte os at tage fat om tråden var vores nabo. Han havde et stift ben med et søm i knæet (og for lige at tage luften ud: Ja, det var kun benet, som var stift), og han sagde: Bare tag fat, i dør ikke.

Selv brugte han det faktisk som smertestillende middel i sit ødelagte ben. Han tog gummistøvlen af og satte sin svedige sok til jorden, og tog derefter et fast greb om tråden.

  • 0
  • 1

Og dette bygger jeg dels på beskrivelsen af min oplevelse med husholdningsstrøm i ovenstående kommentar, og så mine oplevelser, som barn på landet, med elektriske hegn.

Jeg har dog aldrig (nok heldigt nok for mig) tisset på tråden - for så havde nok ikke gummistøvlerne hjulpet, da kroppen vel egentlig også er en biologisk kondensator.

Der sker ikke så meget ved at tisse på en hegnstråd ---

--- da jeg var knægt (for mange år siden) stod jeg og legede på et fladtaget hundehus. Det var jo på landet, så når man var tissetrængende så tissede man. Da jeg var i færd med det tænkte jeg om jeg kunne ramme hegnstråden med strålen --- det kunne jeg :-0

Nu vidste jeg at jeg godt kunne ramme tråden, og så har det ikke nødvendigt at prøve det siden ;-9

Og ja, jeg har fået et par knægte siden og de er vist ret normale....

  • 0
  • 1

Det er lidt en fejl at tale om at det ikke er volt, men ampere, der dræber. Enhver der kender ohms lov vil jo vide at spændingen afgør hvor meget strøm der løber (det kompliceres så lidt af kapacitet/indre modstand etc.)

Det er også et spørgsmål om tid. Et elektrisk hegn giver f.eks. en spænding på et par tusinde volt. Mange steder kan man blive oplyst om at grunden til at det ikke er farligt er at strømmen er lav - I virkeligheden er strømmen jo høj når man kortslutter hegnet, men da den kun løber i en meget kort puls er den afsatte energi lav.

  • 1
  • 0

På spændingsgiveren er den maksimale spændingsforskel normalt 10.000 volt. Spændingen på hegnstråden ligger som regel i intervallet 2.000-8.000 volt, afhængigt af en række forhold, fx afstanden til spændingsgiveren og hegnstrådens elektriske ledeevne. Impulserne afgives med ca. 1 sekunds mellemrum, og de har normalt en varighed af 2-4 millisekunder. Den mængde energi, der afgives fra spændingsgiveren til hegnstråden, kaldes impulsenergien og måles som regel i Joule. I EU kan privatpersoner købe spændingsgivere med impulsenergi fra 0,1 – 37 Joule.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten