Svarer 400 kg til vægten af 2-3 familiebiler?
Vores læser René Bjerg Madsen spørger:
Hvor meget stress kan Lego-klodser holde til? Jeg har prøvet at sætte en motor til mit Lego, men risikerede at smelte det pga. friktion. Men risikoen kunne også have været et tvist på akslen.
Dr. Ian Johnston, Open University i UK, svarer:
Vi undersøgte sagen på universitetet for nogle år siden som led i et samarbejde med BBC, hvor vi hver uge anvendte matematik til at svare på forskellige spørgsmål.
Udgangspunktet var en ophedet debat på Reddit, hvor det blev diskuteret, hvor mange klodser man kunne stable oven på hinanden, før den nederste gik i stykker.
Der kom alle mulige mærkelige svar på, hvordan man kunne lave en computer-modellering, men vi syntes, det ville være nemmere at prøve at ødelægge en og se, hvad der skete.
I første omgang kiggede vi faktisk rundt om på nettet, fordi vi tænkte, at det måtte mange have prøvet af, men vi kunne slet ikke finde noget. I hvert fald ikke noget, der var publiceret.
Så vi gik selv i gang med et standardapparat til tryktest, hvori vi indsatte en 2x2 Lego-klods, som vi havde mange af på universitetet, fordi vi bruger Lego-robotter i undervisningen.
Vi trykkede så hårdere og hårdere på klodsen, og den viste at kunne klare over 4.200 Newton, svarende til mere end 400 kg vægt, før den ligesom begynder at bule ud og blive deformeret.
Det var ikke sådan, at den splintredes eller noget, den begyndte mere at ligne en smeltet klods, selv om den ikke var smeltet sådan i faseskift-forstand.
Ved at gange op fra, hvor meget en enkelt klods vejer, nåede vi frem til, at før klodsen bukkede under, skulle der stables i omegnen af 375.000 lignende klodser ovenpå, så Lego-klodser er utroligt stærke.
Og denne udregning er ganske teoretisk, for det ville aldrig være muligt at bygge et så højt tårn af Lego-klodser, i alt 3.591 meter, uden at det ville fejle på strukturen og vælte, så under almindeligt Lego-byggeri vil der ikke ske noget.
Vi har kun testet 2x2-klodser, hvilket vi prøvede otte gange med ensartede resultater. Men man kan sagtens konkludere, at 4x2-klodser ville kunne tåle lidt mindre, fordi de har en større midte, der ikke er støttet af kanterne. Der vil dog stadigvæk skulle rigtig meget til, før den nederste klods i et tårn ikke ville kunne klare mere.
Hør radioindslaget fra BBC om testen her:
Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.
Svarer 400 kg til vægten af 2-3 familiebiler?
God pointe. Der er vist noget, jeg har glippet, men de ca. 400 kg skulle være god nok, så jeg har slettet bilerne. Tak for tippet. Vh. Mie, ing.dk
Hvorfor man jokker på dem med bare fødder midt om natten. Dem og hundens kødben. ;-)
Mvh Tine- det må høre under "Loven om altings nederdrægtighed".
Joda! Vi går ind for mikrobiler! Så der skal rigtigt mange til for at opnå 400 kg.
Jeg tænker nok at en familiebil trykker en del mindre end hvad der svarer til 400 kg på en overflade på størrelse med en legoklods ... men det er jo bare at prøve. Desværre har vi ingen Lego i husholdningen :)
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard