Spørg Scientariet: Hvor mange vindmøller kan dække halvdelen af Danmarks elforbrug?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Hvor mange vindmøller kan dække halvdelen af Danmarks elforbrug?

Illustration: DEIF

Vores læser Boe Carslund-Sørensen spørger:

Hvor mange MW-vindmøller skal der til for at dække 50 % af Danmarks elforbrug 24/7/365? Og er det overhovedet en realistisk mulighed?

Søren Klinge, Seniorøkonom i Danmarks Vindmølleforening, svarer:

Elforbruget i Danmark (inkl. nettab) var i 2015 på 33,6 TWh (er steget med 0,4 % siden 2014), hvor 33,6 TWh svarer til 33.600.000.000 kWh.

En 3 MW–mølle (en pt. alm. størrelse) producerer fra 9-12 mio. kWh afhængigt af placeringen.

Læs også: Nu har EU's vindmøller større kapacitet end kulkraftværkerne

Hvis vi - for at forenkle billedet - bruger tallet 10 mio. kWh, kan Danmarks elforbrug altså dækkes af 3.360 møller. Og 50 % af elforbruget altså af 1.680 møller.

Det er en konservativ vurdering, for fremtidens møller vil ikke blive mindre og vil sikkert også i høj grad blive placeret på vindrige placeringer, så tallet bliver snarere mindre end større.

Spørgsmålet er også: 24/7/365? Og er det overhovedet en realistisk mulighed?

Ja, det er det. Men forudsætningen for at forstå det, er at erkende, at de meget gamle dage, hvor dansk selvforsyning kunne forstås som en verden, hvor Danmark energimæssigt var en ø, for længst er historie og aldrig kommer tilbage.

Læs også: Hvor skal strømmen komme fra på en tåget og vindstille vinterdag?

Det er ikke en nyhed, at det ikke blæser hele tiden, at Solen ikke skinner hele tiden, og at der ikke altid er samme mængde energi til rådighed fra vandkraftværker.

Til gengæld er energikilderne ’vedvarende’, og der er f.eks. med vindkraft mange års erfaring med, hvor stor de årlige udsving er.

Energiforsyningssikkerhed i dag og i fremtiden er derfor et spørgsmål om et velfungerende internationalt elmarked og om fornuftig brug af fluktuerende produktion nationalt.

I Danmark kunne dette f.eks. være en omlægning af elafgifter og andre markedsrammer, så det bliver attraktivt at bruge billig vindmøllestrøm til varme og transport.

Læs også: Spørg Scientariet: Kan vi udnytte vandkraft fra Grønland?

Produktionen på en vindmølle afhænger af den geografiske placering, og hvis en vindmølle på 3 MW står ved Jyllands vestkyst, kan den producere i størrelsesordenen 12-13 mio. KWh om året, hvilket medfører, at der kun ville være brug for 1.300-1.400 vindmøller til at dække halvdelen af Danmarks elforbrug, hvis alle møllerne stod ved vestkysten.

Det giver sig selv, at dette kræver, at alle møller står på vindrige placeringer ved vestkysten, og at de alle har en størrelse på 3 MW.

Står en 3 MW-vindmølle alternativt inde i landet, kan den producere i størrelsesordenen 9 mio. KWh om året, og det giver så behov for omkring 1.900 møller til at dække halvdelen af landets elforbrug.

Bemærk, at beregningen er forudsat, at der er tale om en moderne 3 MW-mølle. Hvis eksemplet havde været beregnet på en mindre og ældre mølle, ville forskellen i produktion mellem møller på kysten og møller inde i land være større, da ældre møller typisk har en lavere navhøjde.

Alderssammensætningen for de danske vindmøller i 2017 er i øvrigt beskrevet her:

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

De installerede møller på 3MW ydede i 2016 ca. 7,5 mio kwh.
Så tallene virker lidt optimistiske?
Vi har 500 møller på denne størrelse eller lidt større. Så der skal udskiftes ca. 5.603 møller før denne vision kan blive reel.
Og prisen er omkring 80 milliarder kroner. med en pæn stor andel der går lige til skat.

  • 2
  • 2

Jeg syndes svaret er lidt undvigende.
Der bliver spurt: Hvor mange MW-vindmøller skal der til for at dække 50 % af Danmarks elforbrug 24/7/365? Og er det overhovedet en realistisk mulighed?

Når der specifikt skrives "24/7/365" så fortolker jeg det som et spørgsmål om hvor mange vindmøller der skal til for at produktionen aldrig kommer under 50 % af Danmarks forbrug.
Det er selvfølgeligt en fortolkningssag, og jeg kan tage fejl.

Nu står der ikke noget om den geografiske distribution. Men hvis vi går ud fra at de skal stå i Nordeuropa, så er svarte: Nej, det er overhoved ikke en realistisk muglighed.
Selv hvis vi inddrager hele Europa, helt ned til middelhavet, så skal der over 10 gange så mange møller til for at overholde 50 % kravet.
Plus 2500 Km HVDC kabler med flere GW kapacitet. Til en pris på mange, mange milliarder.

  • 11
  • 1

Søren Klinge slipper for let, men spørgsmålet kan jo fortolkes på mange måder. Jeg opfattede det som hvor mange MW vindmøllekapacitet der skulle til for minimum at dække 50% af vores forbrug hver eneste time på året. Og så har Boe endda begrænset sig til kun 50% af vores behov.
Opfattet sådan, hjælper det jo ikke i væsentlig grad med følgende:
"I Danmark kunne dette f.eks. være en omlægning af elafgifter og andre markedsrammer, så det bliver attraktivt at bruge billig vindmøllestrøm til varme og transport."
Det kan måske tage toppen, men bunden er jo problemet. Hvor mange timer kan du spare på forbruget, så det bedre følger produktionen. Der tales altid om at forbruget kan følge produktionen hvis prisen afspejler det bedre, men det kan også betyde at prisen bliver vildt høj, når produktionen er lav. Denne side glemmes ofte, når man taler om variable priser og deres virknng på balancering.

  • 4
  • 2

Hvis spørgsmålet skal forstås, således at 50% af Danmarks elforbrug kan dækkes, når det er vindstille, så er svaret kort og klart: Det kan ikke lade sig gøre. Det er helt normalt, at det er vindstille over hele Danmark, og vindmøller er ikke så effektive, at det er realistisk at dække Danmark behov for strøm med vindmøller, når vinden ikke blæser her til lands. Derfor er det kun muligt at besvare spørgsmålet som Søren Klinge har gjort, hvor han giver et godt estimat på hvor mange vindmøller, der skal til for over et år at producere halvt så meget strøm, som Danmark bruger på et år.

Søren Klinge burde efter min mening også have lavet en beregning for havmøller. Havmøller er interessante, fordi det normalt blæser mere på havet, og fordi de er større. Vattenfall forventer, at kunne bruge vindmøller på et tocifret antal MW til Kriegers Flak, og så kan man klare sig med 1/3-1/4 så mange møller.

Det er også værd at bemærke, at der er langt flere vindmøller i Danmark i dag, end Søren Klinges estimat. De fleste er bare ikke så store.

  • 7
  • 0

Hvor mange MW-vindmøller skal der til for at dække 50 % af Danmarks elforbrug 24/7/365? Og er det overhovedet en realistisk mulighed?

Det undrer nok mest, at spørgsmålet overhovedet bringes her, uden en præcisering af hvad der menes.

Hvad er mærkeeffekten af en MW-mølle?
Kan møllerne opstilles hvorsomhelst - også uden for Danmarks grænser?
Er transportomkostningerne af strømmen ligegyldig?
Er der ubegrænset batteri/lagermulighed, er det uden lager, eller med lager til få dage?
Osv. osv..

  • 4
  • 1

Energiforsyningssikkerhed i dag og i fremtiden er derfor et spørgsmål om et velfungerende internationalt El marked og om fornuftig brug af fluktuerende produktion nationalt.

Hvis vi i lille Danmark fortsat kan få tilstrækkelig hjælp fra Norge og Sverige, ja så går det nok.

Men al tale om at Danmark skal være et foregangsland, det går ikke.
Hvis man laver sit hjemmearbejde vil man se at den nordeuropæiske vindkraft stort set er synkroniseret.
Det er naturligvis rigtigt at engelsk vind kommer omtrent en time før den danske.
Men selv om man betaler det hvide ud af øjnene og laver et kabel der kan overføre det nødvendige.
Så kommer vi, trods alle gode drømme, i den situation hvor vi skal fordele det der ikke er.
Vi må huske at en times forskydning hjælper meget lidt ved en uges ”næsten vindstille.”
Et ændret forbrugsmønster vil hjælpe – MEGET LIDT.
Det burde ikke komme som en hemmelighed at vi – både i Danmark og i Europa – skal vurdere ”den værst tænkelige situation.”

Med mindre der kommer realistiske data, må vi konstatere at:
Atomkraft er mere vedvarende end "Vedvarende energi"

  • 6
  • 11

Ja, spørgsmålet er stillet meget upræcist, og derfor er svarene "som vinden blæser!
Et korrekt svar er, at hvis vi kan regne 100 % med at få strøm fra vore nabolande, når det ikke blæser, så kan det lade sig gøre. - Og så er det et politisk spørgsmål - ikke et teknisk!
Uden denne mulighed er svaret et klart NEJ!
Effekten fra vindmøllerne kommer af og til så langt ned (omtrent nul), at selv en ti-dobling af antallet af store vindmøller ikke kan levere den nødvendige strøm.
Derfor er det misvisende, når ministeren, vindmølleindustrien og "de grønne" påstår, at vi nu "dækker" f.eks. 42 % af strømmen med vindkraft. Nej, vinden leverer strøm "svarende" til 42 % af det årlige elforbrug, men allerede nu har vi ikke tilstrækkelig backup til at klare os på en vindstille dag. Vi importerer den strøm, vi mangler.
Og det er fint, så længe vore naboer ikke også bygger så mange møller. For gør de det, så har de måske ikke el-overskud til at eksportere hver gang, vi mangler strøm.
Det samme gælder for satsningen på biomasse (træpiller og flis), som også kun virker, når de andre ikke gør det samme!

  • 7
  • 1

Mange nævner (og tror), at hvis vi blot opretter solide kabelforbindelser mellem alle lande i Europa, så kan vi udligne elproduktionen og hele tiden få strøm fra hinanden.
En flittig ingeniør (Søren Kjærsgaard) har fundet vindmølle-data fra 14 europæiske lande for hele 2016, og har sammenlagt ydelserne for et, to, tre osv. lande op til 14 lande. Og resultatet er MEGET overraskende: Somme tider er den samlede ydelse så lille (den blå sumkurve), at al snak om et "Smart grid", der redder situationen - næsten forstummer! - Se selv:
http://www.reo.dk/CustomerData/Files/Folde...
PS: I kan overspringe nogle af de første billeder - og nøjes med at scrolle ned til sumkurverne for de 14 lande, nederst.

  • 10
  • 0

En flittig ingeniør (Søren Kjærsgaard) har fundet vindmølle-data fra 14 europæiske lande for hele 2016, og har sammenlagt ydelserne for et, to, tre osv. lande op til 14 lande. Og resultatet er MEGET overraskende: Somme tider er den samlede ydelse så lille (den blå sumkurve), at al snak om et "Smart grid", der redder situationen - næsten forstummer! - Se selv:

Lad os tænke videre og ikke sige piv-piv-lad-os-opgive, bare fordi vi endnu ikke er færdige med at opstille nok vindmøller, solceller og HVDC.

Vilde visioner:

Vi, Danmark firedobler vores vindmølle kapacitet.
Alle øvrige EU lande (ikke kun de 14) laver samme Vindmølle/indbygger kapacitet.

Masser af solceller måske 4000Kwh pr indbygger spredt rundhåndet over hele EU
Der er lyst udenfor over EU i ca 12 timer dagligt, selv i december Grækenland til Portugal
24 timer i døgnet om sommeren. (kræver dog vi plastrer alt nord for polarcirklen til)

Hvor havner vi så henne?
Vi får en hulens masse overproduktion det meste at tiden, væsentligt mindre træk på Hydro, dvs fyldte reservoirer i meget længere tid end nu.

Dog vil hydro til gengæld få lov at levere alt hvad remmer og tøjler kan klare i de timer der ikke er megen sol/vind. Men selv disse har grænser for hvad der kan lade sig gøre.

Hvor megen regulerbar reserve kraft har vi så brug for?
Hvad kan dette kraft behov reduceres til med fleksibelt el-forbrug?

  • 3
  • 1

@ Michael Mortensen

Hvor havner vi så henne?

Vi havner i en stor regning - Helt ufattelig stor.
Og hvis der skal være så mange vindmøller, bliver der også brug for kompensation til de støjplagede.
Meget - Virkeligt meget.

For resten bliver de danske vejrudsigter beregnet for næsten en uge frem.
Man bruger mange data - også fra Grønland.

  • 5
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten