Spørg Scientariet: Hvor mange mennesker skal vi sende af sted til en ny planet for at undgå indavl?

Vores læser Marie Pedersen har spurgt:

Hvor mange mennesker skal man have med op på en planet, for at der ikke skal blive indavl i de næste generationer?

Lone Sunde, professor på institut for biomedicin på Aarhus Universitet, svarer:

Begrebet 'indavl' er et begreb, man bruger i relation til avl af f.eks. husdyr. Man ser det sjældent brugt om mennesker, som vi jo sædvanligvis ikke 'avler'.

Læs også: Dansk sædbank vender sig mod genetisk selektion: Det er en blindgyde

I forhold til mennesker har vi kulturelle og juridiske regler for, hvor tæt beslægtede personer der må få børn. Hvis man vil overholde disse regler, kan man ikke nøjes med at sende én mand og én kvinde af sted, fordi alle individer i 2. generation i givet fald ville være indbyrdes søskende.

Men i princippet skulle det være muligt at overholde loven, hvis to par tager afsted, og hvis begge par lover at få børn, indtil der er født mindst en dreng og en pige, der ikke er søskende.

Læs også: Trods drømmen om et nyt hjem i rummet: »Jorden vil altid være vores hjemplanet«

Men et andet forhold, man ville skulle forholde sig til i en hypotetisk befolkning som den skitserede, er det, der kaldes 'flaskehalsfænomenet': Hvis en ny befolkning grundlægges ud fra et lille antal 'nybyggere', vil hyppigheden af genvarianter, herunder genvarianter der kan medføre sygdom, blive anderledes end i den oprindelige befolkning.

Nogle genvarianter vil blive hyppigere i den nye befolkning, og andre vil blive sjældnere eller slet ikke forekomme. Og på samme måde vil nogle genetiske sygdomme blive hyppigere og andre sjældnere. Og overordnet vil den genetiske variation blive mindre.

Hvis vi for eksempel forestiller os, at de fire 'nybyggere' på planeten enten havde blodtype A eller blodtype O, og altså ingen af dem havde blodtype B eller AB, så ville blodtyperne B og AB ikke forekomme i den nye befolkning, og typerne A og O vil blive hyppigere end i den oprindelige befolkning.

Læs også: Hvorfor giver indavl degenererede børn?

Og på samme måde for sygdomme. Et eksempel: Sygdommen cystisk fibrose skyldes mutation i genet CFTR og nedarves vigende. Dvs., at de syge har en mutation i begge udgaver af CFTR, altså både i den udgave, de har arvet fra deres far, og i den udgave, de har arvet fra deres mor. Faderen og moderen er raske anlægsbærere med én muteret udgave af CFTR og én normal udgave af CFTR.

3% af danskere er raske anlægsbærere for cystisk fibrose, og 0,02% arver en muteret udgave af CFTR fra begge forældre og udvikler cystisk fibrose.

Hvis vi forestiller os, at en af de fire personer, der tager afsted i rumraketten, bærer en muteret udgave af CFTR, og at i de første generationer får alle par nogenlunde lige mange børn, så vil 25% af befolkningen blive raske anlægsbærere og 1-2% vil blive syge.

Læs også: Indavl giver risiko for arvelige defekter

Hvis vi derimod forestiller os, at ingen af de fire nybyggere bærer en muteret udgave af CFTR, så vil sygdomme cystisk fibrose ikke forekomme på planeten.

Med tiden vil der opstå nye genvarianter, hvoraf nogle vil medføre sygdom. Og andre genvarianter vil gå tabt, f.eks. på grund af at de syge gennemsnitligt får færre børn end de raske. Men der vil gå meget lang tid, før fordelingen af genvarianter, og fordelingen af arvelige sygdomme vil blive den samme som på Jorden.

Sandsynligvis er store dele af Jordens befolkning efterkommere til populationer, der har oplevet flaskehalse. F.eks. er den genetiske variation i befolkningen syd for Sahara større end blandt befolkningen andre steder på Jorden, hvilket sandsynligvis skyldes, at kun en mindre gruppe mennesker forlod Afrika og koloniserede den øvrige verden.

Hvis man har lyst til at læse mere om betydningen af populationens størrelse og andre interessante genetiske aspekter af mennesket udvikling, kan jeg anbefale en række bøger skrevet at min kollega Peter K. A. Jensen, f.eks. 'Da mennesket blev menneske', 3. udgave 2012.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Men i princippet skulle det være muligt at overholde loven, hvis to par tager afsted, og hvis begge par lover at få børn, indtil der er født mindst en dreng og en pige, der ikke er søskende.

Så er anden generation sikret, men i 3. går det da galt, da der igen kun er et forældre par.

Så svaret er vel at der mindst skal være 2 par og de mindst skal reproducere sig selv. Det er først når der kommer flere end 2 børn pr. par fremtiden sikres. (Og i starten mindst et af hvert køn).

  • 5
  • 0

Egentligt et interessant spørgsmål. Og jeg syndes det fortjente en mere seriøs besvarelse. At sige at man kun bruger begrebet indavl om dyr og ikke mennesker er, måske, teknisk rigtigt. Men der er nu meget almindeligt at bruge det om mennesker også. At så komme med en besvarelse som følger en fortolkning af dansk lov, og som så ovenikøbet er forkert, det finder jeg useriøst. Specielt når forklaringen er så snæver at selv hvis den havde været lavet rigtigt, så havde den krævet at man gjorde netop det forfatteren siger man ikke gør: avle mennesker!

Hvis man lavede et scenarie hvor man kun lige kan undgå den juridiske definition på indavl, så vil man også blive nød til at diktere hvem der får hvor mange og hvilken køn af børn med hvem. Det lyder for mig i hvert fald som avl.

Så kommer der noget om genetisk ”flaskehals” fænomenet. Dette er noget der er sket nogle gange i menneskets udvikling, og der er en række interessante fænomener forbundet med dette. Men vi får bare en sludder for en sladder. Og så lidt reklame for en bog.

Alt i alt et meget utilfredsstillende svar, syndes jeg.

  • 20
  • 1

Som én, der interesserer sig for begreber i perioder, kan jeg med sikkerhed sige, at jeg har været omkring en klar udregning/argumentation for 44.000 mennesker som et antal, der muliggjorde fødslen af minimum de gennemsnitlige 2.1 børn, der SKAL til for at perpetuere arten. Uden at kunne huske kilden til tallet.

Mennesker. Ikke farve, alder, tro eller matematisk IQ.

Jeg er sikker på, at man kan lave et weekend-projekt eller en science fiction-novelle ud af at tweake på sine personlige sym- eller antipatier (kun hvide akademikere, kun gule kristne, kun ISIS-muslimer, kun Amiga-nørder osv.), men måden Naturen har ordnet det på hidtil har været at skabe en fysisk levedygtighed i dét miljø, som vores totale og svage mentale tilpasningshastighed NU er ved at ødelægge, hvorved en ny naturlig udvælgelse foretages blandt os. Vi er en ekspansiv art. Naturen svinger med taktstokken. Overlevelse er musikken.

Måske er det hér, menneskeheden begynder en ny fortælling i universet: Dem, der kan og vil rejse af sted, og skal kunne tilpasse sig hidtil fremmede omgivelser under rejse og ankomst og bosættelse, og dém, som villigt eller ufrivilligt tvinges at blive og overleve de ændrede vilkår til at sætte afkom i verden, der overlever osv.

Hvis mit erindrede tal på 44.000 er korrekt, ville jeg som projektmanager nok sørge for en vis redundans, f.eks. have funktionelle kunstige livmødre med og en masse genetisk materiale, samt 50% ekstra voksne for hver landsætning. Altså ca. 70.000 pr. forsøg.

Man skal samtidig tænke sig, at ankomsten er ret speciel. Rejsen vil givet foregå sovende, da den uanset retning i rummet vil være ret lang. Hvis mange kender hinanden forud, er der stor risiko for kollektiv krise som følge af dem, der uværgelig vil dø på rejsen. Kender ingen hinanden, vil ankomsten basalt set være ét stort dating-game, med mulighed for konflikter på alle niveauer, herunder klikedannelser, uforudsigelige nye parringspræferencer, eller ulyst f.eks. som følge af højrisiko-miljø på ankomststedet. Og meget andet.

Send rigelig med mennesker afsted. Plus sæd og æg. Send flere grupper mod de samme planeter. Send MANGE af sted. RIGTIG mange. Det vil lykkes for nogle. Nogle vil fejle. Overhovedet at overveje at bevæge os ud i verdensrummet i metalskibe er rigtig dumdristigt.

Reelt burde vi vente til vi kan teleportere over universets kollosale afstande, sende skibe af sted med teleportørmodtagere og sende gen-godkendte mennesker af sted. Sandsynlighederne for at lykkes med kolonisering på dén måde er større end med rumskibe, fordi man bare kan blive ved så længe der er folk, som vil tage chancen. Og kan man teleportere uden at ødelægge originalen, har man endnu flere muligheder.

Imens vi venter på dén teknologi, kan vi jo så forsøge at rydde op i butikken og få den på fode igen. Æde lorten. Komme igennem krisen. Droppe systemerne, der ikke understøtter artens overlevelse - med eller uden anerkendelse af hver enkelts betydning i dén ligning - og holde fast i afgrundens rand, indtil vi kan bakke ind på tryg grund igen. Det kommer til at tage tid, og skal vi undgå panik før lukketid, er vi nødt til alle sammen her i Rumskib Jorden at være med på modellen.

God rejse, alle.

  • 5
  • 9

Helt enig med Thomas Lodberg .

Endnu en gang et interessant spørgsmål, der ikke bliver svaret på. Det afvises med en retorisk forklaring om at ordet "indavl" ikke bruges om mennesker, men kun om avlsdyr. Så er den skid slået. At det så ikke engang er korrekt, er en anden sag. Man snakker også om indavl hos vilde dyr samt hos mennesker. Jvf. det engelske inbreeding.

Sekundært bruges der krudt på at sikre at vores lovgivning omkring ikke at få børn med sine søskende overholdes.

Forstod professor Lone Sunde slet ikke essensen af spørgsmålet: Hvor mange folk skal man sende afsted, hvis man vil sikre en nogenlunde sund population på lang sigt?

I virkeligheden må aben gives til Ingenørens redaktion, der enten er alt for dårlige til at finde kompetente folk til at svare på læsernes spørgsmål, eller er alt for dårlige til at bede dem forholde til en besvarelse af det aktuelle spørgsmål. En anden mulighed er selvfølgelig, at det står meget værre til med danske forskeres formidlingsevne end antaget.

Det er simpelthen ikke godt nok, og spørgsmålet er vel snart, om Scientariet overhovedet har sin berettigelse, når de "svar" det som oftest gives er komplet ubrugelige.

Jeg vil ikke selv komme med et svar, men henvise til et andet medie, der har gennemgået samme spørgsmål noget mere seriøst: http://www.popularmechanics.com/space/deep...

  • 13
  • 1

et andet medie, der har gennemgået samme spørgsmål noget mere seriøst: http://www.popularmechanics.com/space/deep...

"And a new study sets the bar much higher than Moore's 150 people.

According to Portland State University anthropologist Cameron Smith, any such starship would have to carry a minimum of 10,000 people to secure the success of the endeavor."

Jeg føler mig helt overbevist om, der ikke var noget der bare ligner 10.000 (endsige 40.000) individer i den første indvandringsbølge i Australien. Slet ikke indenfor en generation. Som må formodes, at have været ret kort dengang, for ca. 70.000 år siden. Hvis man antager, der var flere indvandringsbølger, eller måske mere en svag strøm af små eller mindre grupper, burde 50-100 i den første gruppe være rigeligt. Måske endda så lidt som 20-30 stykker. - Hvis altså de efterfølgende kunne finde hinanden. ;-)

  • 3
  • 0

Man kan nøjes med at sende 1 person afsted: En fertil kvinde. Derudover medbringes nedfrossen sæd og æg, så kan kvinden føde alle de genetisk forskellige børn der skal til via reagensglasbefrugtning.

  • 3
  • 2

At forsøge at sende noget afsted med de teknologier vi har i dag og inden for de næste mange år vil være rent ressourcespild.

Inden et rumskib kommer frem med til en beboelig planet om tusindevis af år. Ja så vil vi, der er efterladt tilbage have opfundet både hurtigere rumskibe og "Beam me up scotty" systemer.

Dermed vil vi kunne overhale de stakler der blev sendt ud i rummet med nuværende og nær fremtids teknologi.

  • 2
  • 4

så kan kvinden føde alle de genetisk forskellige børn der skal til

Et eller andet siger mig, at tiden skal divideres med godt 9 måneder, og at selv en kernesej Marie vil blive træt før tid af de mange fødsler.

Det hjælper tvillinger næppe heller ikke på

Lars :)

PS! Man kan jo bekæmpe indavl, hvis man må sætte effektiv sortering og (evt kan) sætte DNA kniven ind mod ethvert befrugtet æg. Men det varer vel et par generationer, før vor normale etik er pløjet dybt nok ned.

  • 4
  • 0

Så fik vi det sat på plads. Adam og Eva har aldrig eksisteret, for så ville alle efterkommere være blevet alvorlig syge af dette indavl?

  • 9
  • 1

Adam og Eva har aldrig eksisteret, for så ville alle efterkommere være blevet alvorlig syge af dette indavl

Det er der en god kristen forklaring på.

For det første fik Adam og Eva mange flere børn end Abel, Kain og Set. Ifølge jødisk tradition 33 sønner og 23 døtre.

For det andet var de genetisk perfekte, da de jo var skabt direkte af en ufejlbarlig Gud. Ergo ingen genetiske defekter at nedarve.

For det tredie blev incest først en synd med moselovene.

Og det kan man så tro på, hvis man vil.

  • 4
  • 1

Der er nok ikke noget man kan sætte et enkelt fast tal på (Udover minimum 2. Kunstig befrugtning og des lige tæller ikke! Det svare jo blot til at have flere genetiske personer) Mig bekendt regner man med at der har været flere perioder i historien hvor dem menneskelige befolkning menes at have været nede på ”få tusinde” individer. Og der har i hvert fald været mange lokale episoder hvor befolkninger har overlevet efter at have været igennem et nåleøje på få tusinde, og nok også få hundrede individer. Så når der kommer tal på mange tusinder eller titusinder så tænker jeg: Njaaa, kan det nu passe. Jeg tror nok at vi kan gå ud fra at tallet er meget lavt. Nok i nogle få hundrede. Men der er nok heller ikke nogen tvivl om at risikoen for at uddø stiger med faldende start population. Og så begynder spørgsmålet så at blive hvilken risiko man vil acceptere. Og hvor meget frihed man vil lade individerne have med valg af partner.

Men. Nu var spørgsmålet jo om det at befolke en anden planet. Det forudsætter jo et rimeligt høje teknologisk niveau. Nok lidt højre end det vi har i dag. Det åbner jo for nogle mugligheder. De fleste falder nok udenfor esensen af spørgsmålet, men det kan jo være sjovt at se på muglighederne. Kunstig befrugtning via medbragt æg og sæd er allerede blevet nævnt. Man ville også kunne gøre meget med kunstig befrugtning indenfor en befolkning. Det ville give mugligheder for, i en lille befolkning, at optimere genetisk variation, og undertrykke arvelige sygdomme, uden at påtrykke avls lignende regler. Men hvis man tænker lidt dybere over det grundlæggende problem (Og lige ignorere etiske problemstillinger) så drejer det sig jo ”kun” om at have en genetisk variation som undertrykker at uheldige genetiske egenskaber i at blive dominant i en stor del af befolkningen. Og at befolkningen som helhed ikke er følsom overfor enkelte sygdomme. Med det i mente, så kan man jo spørger sig selv om det ikke vil være mugligt at tilføre en sådanne variation ved manipolering af den forhåndenværende genetiske masse. Vi har i dag værktøjer til at lave ret præcise ændringer i et genom. Og vi ved en masse om hvilke genetiske variationer der kan forøge risikoen for visse sygdomme, og noget om hvilke der har forskellige neutrale (Øjenfarve etc.) eller positive egenskaber (gluten resistens, for eksempel). Denne teknologi er i rivende udvikling, og selvom den endnu ikke er på et stadige hvor vi kan forstå de langsigtede konsekvenser ved brug på en befolkning, så vil vi nok komme dertil indenfor de næste årtier. Så mon ikke vi i fremtiden vil kunne medbringe den nødvendige genetiske variation i form af en database og nogle algoritmer, og så,i den grad der er nødvendig for at holde en befolkning sund, manipulere med generne i æg og sæd. Det vil gøre at man kan minimere risikoen ved at have en meget lille genetisk diversitet i en befolkning. Og, efterhånden som befolkningen vokser, kan man øge diversiteten til et niveau hvor det ikke længere er nødvendig med sådanne indgreb.

  • 4
  • 0

Det rigtige svar for Europa er her - 7+10 mennesker "krydret" med lidt neandertaler og lidt denisova?:

Ing.dk, 10.11.2000: Europa har ti forfædre: http://ing.dk/artikel/europa-har-ti-forfae... Citat: "... To af Europas ti forfædre vandrede ind i fra Nærøsten inden slutningen af den sidste istid for et sted mellem to millioner år og 13.000 år før vor tidsregning. De andre otte forfædre indvandrede til Europa i slutningen af stenalderen for mellem 7-3.000 år siden. ... En analyse af 22 små genetiske markører i y-kromosomer viser, at næsten alle mænd kan opdeles i ti forskellige kategorier, der hver repræsenterer en forfar. ..."

Ing.dk, 26.04.2000: Europa har syv mødre: http://ing.dk/artikel/europa-har-syv-modre... Citat: "...De er lidt sent blevet døbt Ursula, Xenia, Tara, Helena, Katrine, Valda og Jasmine..."

-

.6. sep 2012, 'Denisova-pigens' genom kortlagt ud fra knoglestump. Genomet for 'Denisova-pigen' er kortlagt til samme nøjagtighed, som man kan kortlægge nulevende menneskers dna. Det er ud fra en 41.000 år gammel knoglestump: http://ing.dk/artikel/denisova-pigens-geno... Citat: "... Ironisk nok er Denisova hominin nu den forhistoriske type menneske, hvis dna er bedst kortlagt. Forskerne bekræfter, at Denisova hominin er krydset med nogle af nulevende menneskers forfædre. Neandertalerne bidrog til den genetiske arv hos alle nutidens befolkninger undtagen Afrika. Men Denisova hominin bidrog kun til de oprindelige befolkninger i Sydøstasien, Australien, New Zealand og Papua Ny Guinea. ..."

.18. januar 2012, Hvor meget neandertaler er du? Vil du gerne vide, hvor stor en del af dig der kommer fra dine forfædres seksuelle eventyr med neandertalerne? Genetisk laboratorium tilbyder at finde ud af det for dig. http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/h... Citat: "... Vores forfædre cro-magnonerne havde sex med vores fjerne slægtninge neandertalerne. Det blev slået fast én gang for alle sidste år, da forskere fandt ud af, at alle med europæisk eller asiatisk afstamning har én til fire procent af sine gener fra neandertalerne. ..."

.7. jan 2011, Hulemænd havde let ved at score mennesker. En ukendt menneskeart viser sig måske at være nært beslægtet med neandertaleren og kaster nyt lys over menneskets udviklingshistorie. http://ing.dk/artikel/hulemaend-havde-let-... Citat: "... Men Pääbos nye paper foreslår i stedet, at Denisovans oprindelse må spores tilbage til en fælles forfader med neandertaleren, som boede i Afrika for cirka 500.000-400.000 år siden. ... Der er store forskelle på f.eks. kindtænderne, og vi har i dag en meget mindre robust kropsbygning end tidligere. Det anslås, at ansigtet, kæbepartiet og tænderne på mennesker for blot 10.000 år siden i gennemsnit var 10 procent mere robuste, mens mennesker fra palæolitisk tid, dvs. for ca. 30.000 år siden, var 20-30 procent mere robuste. De australske aboriginals har f.eks. mere arkaisk udseende tænder, mens de mindste tandstørrelser i dag kan findes i områder, hvor levnedsmiddelforarbejdende teknologier har været brugt i længst tid. ... Den generelle konsensus ser nu ud til at være en modificeret variant af 'Ouf of Africa'-modellen, dvs. at vi alle sammen er primært beslægtet med de mennesker, der udvandrede fra Afrika for 60-40.000 år siden, men også blandet med 5-10 procent af lokale varianter af neandertal- og Denisovan-gener. [] Man skal huske på, at forskellen mellem os og neandertalerne (og Denisovans) kun er cirka 33 procent større end mellem de to mest forskellige menneskepopulationer (San-folket i Afrika sammenlignet med befolkningen i Papua Ny Guinea). [] Da alle mennesker sagtens kan få børn på tværs af regionale populationer, er det i princippet ikke utænkeligt, at vi også ville kunne få børn med en neandertaler eller med en Denisovan den dag i dag, hvis en sådan altså stadig levede et sted. ..."

  • 2
  • 1

For at opretholde generne på så lang en rejse, er det ikke nok at starte ud med gode og varierede gener, der skal også ske en kraftig selektion undervejs. Hvert individ skal få 5-10 børn, og de bedst egnede få skal videreføre arten.

De fravalgte behøver ikke leve dårligere af den grund.

  • 0
  • 0

Lone Sunde fra Institut for Biomedicin har bedt mig publicere dette svar til jeres spørgsmål:

Tak for interessen for mit svar på spørgsmålet ang. hvor mange mennesker man skulle starte en ny population med, hvis man vil undgå indavl. Dejligt at se at det kunne starte en akademisk diskussion. (Da jeg afleverede mit svar til Ingeniørens redaktion blev jeg opfordret til at gøre det mere præcist. Jeg insisterede på at holde svaret i det simple format, både fordi man ikke kan svare både præcist og korrekt, se nedenfor, men også fordi jeg regnede med at akademiske læsere, som Ingeniørens læsere, hellere ville have et diskussionsoplæg end yderligere én persons bud på et konkret estimat) Og en særlig tak til Frank Dahlin: Du har selvfølgelig ret: I det meget tænkte eksempel hvor man valgte at starte en ny population på den minimalistiske måde jeg skitserede (to par), måtte vi sikre os at populationen heller ikke på et senere tidspunkt kom ned på ét par. Som du gør opmærksom på, burde jeg have skrevet de to første par skulle blive ved med at få børn, indtil det i næste generation var muligt at danne to par der ikke var søskende, og disse skulle så også få nok børn .... Ift. at præcisere svaret: Så vidt jeg kan se kan det ikke lade sig gøre at svare klart på spørgsmålet, uden at specificere hvilken grad af ”indavl” man anser for acceptabel. Derfor valgte jeg at eksemplificere ved at ”teste” ”acceptabilitetsgrænsen” sat i det danske samfund. Og som flere læsere gør opmærksom på, så er det jo tydeligt at denne grænse ikke kan være sat mhp. at sikre en hensigtsmæssig genetisk diversitet i den hypotetiske situation at man skulle etablere en ny population. Dels ville det kræve nogle ret umenneskelige retningslinier for ”avlen” i de første generationer, som bl.a. Frank Dahlin gør opmærksom på. Men det er jo også tydeligt at selvom man teknisk kunne sige at vi havde undgået indavl ved at ingen forældrepar var mere beslægtede end fætter-kusine, så ville der komme nogle groteske ændringer i hyppighederne af forskellige arvelige sygdomme/tilstande. Som andre læsere har gjort opmærksom på, har andre, f.eks. John Moore og Cameron Smith, budt ind med konkrete estimater af hvor mange personer man skulle ”starte med” hvis en ny population skulle blive vellykket. Disse estimater er stærkt varierende, bl.a. affødt af hvilke krav og hvilke forudsætninger man har sat for sine beregninger. Man kan få information om konsekvensen af at en population er startet ud fra et lille antal personer, ved at studere de ”eksperimenter” der allerede er udført, f.eks. ved at se på de flaskehalse som store dele af jordens befolkninger har været igennem f.eks. ved udvandringen fra Afrika eller efter store epidemier. Rigtigt mange af os i den vestlige verden er efterkommere til personer er sluppet igennem en eller flere flaskehalse .... så afhængigt af hvordan man definerer indavl .......

  • 4
  • 0

Et eller andet siger mig, at tiden skal divideres med godt 9 måneder, og at selv en kernesej Marie vil blive træt før tid af de mange fødsler.

Det hjælper tvillinger næppe heller ikke på

Lars :)

Æg og sæd kan holdes nedfrosset i generationer og befrugte både kvindes børn og børnebørn og ved hjælp af ægsortering sikrer man sig, at der kun fødes piger (da drenge ikke kan føde børn!), så hvis kvinden føder 7 piger, der hver føder 7 piger og de hver føder 7 piger, så står vi i 3. generation med 7^3 = 343 genetisk forskellige piger.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten