Vores læser Torben Risbo spørger:
El Niño var kraftig i 1997/98 og gav det varmeste år i nyere tid. Varmen i atmosfæren angives at være kommet fra oceanet (Stillehavet).
Men det blev koldere igen. Hvor gik varmen hen? Gik den ned i oceanet eller ud i rummet?
Læs også: Nyt studie: Sandsynlighed for hedebølge i Danmark er firedoblet
Peter Thejll, klimaforsker og statistiker hos DMI, svarer:
Strømninger i oceanet kan bringe vand, der normalt er tættere på ækvator, hen til breddegrader, hvor det er lidt varmere end omgivelserne, og da varmes dette område op – dvs. varmen overføres fra vand til luft. På samme måde kan varm luft blive kølet af, hvis det blæser ud over et koldt hav – da forsvinder varmen langsomt ned i vandet.
Varme er energi, og energi kan ikke forsvinde – det er en bevaret størrelse. Men du spørger til ændringer i fordelingen af varmen. Energien kan forsvinde fra et sted, men dukker jo op et andet sted.
Varmen har såmænd bare bevæget sig et sted hen, hvor observatøren ikke står med sit termometer og sveder. Varme kan bevæge sig på flere måder. Her menes der nok ’varm luft’ – jamen, den kan køles af eller blandes op med køligere luft.
Hele tiden stråler Jordens atmosfære ud i rummet. Så selv på en helt vindstille dag ville det blive koldere af sig selv.
Læs også: Dødelige hedebølger kan gøre tætbefolket del af Kina ubeboelig
Energien på vej ud i rummet
Heldigvis er der drivhuseffekten fra vanddamp og kuldioxid, der beskytter os mod at fryse ihjel på et par dage. På en vinterdag med tør luft kan lufttemperaturen falde med 30 grader – f.eks. i Nordsverige om vinteren på en klar dag kan dagtemperaturen måske være +10, mens den sidst på natten kan være -20.
Den energi er heller ikke ’væk’ – den er blot på vej ud i rummet med lysets hastighed.
Den menneskeskabte drivhuseffekt ligger ud over det, vi har fra naturens side. Ved at ændre mængden af kuldioxid i atmosfæren øges et slags ’varmetæppe’ om Jorden, så temperaturen stiger lidt. Der er tale om en balance mellem den energi, der kommer fra Solen hele tiden, og det, der stråles ud i rummet.
I en periode, hvor gennemsnitstemperaturen på kloden stiger, er der lidt ubalance mellem de to strømme – Solen lyser på Jorden som før, men atmosfæren er blevet lidt mindre gennemsigtig af den øgede kuldioxid, så den skal varme lidt op, før den er i stand til at stråle samme mængde ud som før (evnen til at stråle energi væk fra planeten er en funktion af temperaturen i atmosfæren).
