Vores læser Laila Kjærgaard har spurgt:
Det multistribede bomuldstof, jeg har syet gardiner af til min campingvogn, er bleget af solen. Det har fået mig til at tænke på, hvad det er ved solens stråler, der gør, at de bleger forskellige materialer?
Hvor forsvinder farverne hen? Hvorfor er de røde farver bleget meget, og de blå næsten ikke? Og hvordan kan det være, at f.eks. stof bliver lysere, mens f.eks. fyrretræ bliver mørkere af solen?
Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor lyser fjernsynet blåt fra stuen?
Lars Aasbjerg Jensen, Præventiv konservator, Miljøarkæologi og Materialeforskning på Nationalmuseet, svarer:
Kort fortalt er det energien i solens stråler, der bryder de farvebærende kemiske forbindelser og forårsager falmning.
Her er en nærmere forklaring:
Solen er en energikilde, der udsender enorme mængder af energi. Uden for Jordens atmosfære indeholder strålingen fra solen en stor del UV-stråling. I Jordens atmosfære sørger ozonlaget for at fjerne al UV-C stråling - lidt UV-B og al UV-A slipper igennem sammen med det synlige lys.
Læs også: Danske forskere løser klassisk problem med pH-måling
I figuren til højre er det elektromagnetiske spektrum afbildet. Synligt lys findes i området med bølgelængde fra 400nm (blåt lys) til 700nm (rødt lys).
Falmningsmæssigt er det i princippet ligegyldigt, om lyskilden er solen eller en kunstig lyskilde, men forskellige lyskilder har forskellig spektral fordeling og intensitet. Blåt lys er mere energirigt end rødt lys, og vi kan forvente omkring 10 gange så hurtig skade ved blåt lys (400-450nm) som ved en lignende mængde gult lys (550nm).
Vi har brug for hele det synlige spekter for at kunne se alle farver, men på blandt andet museer bortfiltreres al lys under 400nm (UV), da vi ikke har brug for UV-strålingen for at kunne se farver. På museer har vi skarpe grænser for, hvor meget lys genstandene må udsættes for. Alt sammen for at nedsætte hastigheden, hvormed museumsgenstandene nedbrydes i form af blandt andet falmning.
Der er sikkert ikke UV-filtre på vinduerne i din campingvogn, og gardinerne udsættes derfor for meget lys – også UV-stråling!
Når tekstil mister farve, siger vi, at det bleger eller falmer. Vi taler om tekstils lysægthed, der er udtryk for, hvor hurtigt farven forsvinder i lyspåvirkning. Høj lysægthed opnås først og fremmest ved hensigtsmæssigt valg af farvestof, men også farvningsprocessen har indflydelse. Der er standarder til bestemmelse af lysægtheden. Hvor lysægte dine gardiner er, vides ikke - men i dine gardiner er den blå farve tydeligvis mere lysægte end den røde.
Læs også: Hvilken farve er en gul væg?
Det er kemiske forbindelser, kaldet konjugerede dobbeltbindinger, der er de farvebærende (chromofore) grupper, som giver farveoplevelsen i dine gardiner. Når farven i dine gardiner udsættes for energi i form af lys, brydes de kemiske bindinger, og farven bleges.
Når bindingen brydes, forsvinder farveoplevelsen, men det er ikke sådan, at farven fordamper eller flytter sig et andet sted hen. Effekten er irreversibel, så farven er tabt for altid.
Op til sidst i 1800-tallet blegedes tekstil i solen for at gøre det hvidt. Tøjet blev gjort vådt i blegdamme og lagt til blegning på græsset. Det er den samme blege-effekt du ser i dine gardiner – blot med den forskel, at du jo ikke vil have dine gardiner bleget!
Til sidst skriver du, at for eksempel fyrretræ bliver mørkere af sollys. Dén effekt kan jeg ikke genkende, og jeg oplever, at også fyrretræ bliver bleget af solen. Måske er den effekt, du ser, at harpiks i træet bliver trukket frem af solens varme, og træet dermed ser mørkere ud? Eller at udendørs træ bliver angrebet af alger og dermed bliver mørkt og frønnet?
