Vores læser Jens Frederiksen har spurgt:
Hvor får armeret beton sin styrke fra?
Byg en bro alene i armering, og den vil kollapse, byg en bro i beton uden armering, og den vil kollapse - men kombineret opnås en fantastisk styrke.
Hvordan beregnes dette?
Læs også: Stålfibre frem for armeringsjern skal skubbe til tunneltraditionerne
Per Goltermann, professor på DTU Byg, svarer:
Vi kan jo godt bygge en bro med stålstænger alene, det giver blot en gitterkonstruktion (stålstænger er gode til at tage trækkræfter, men kan bære noget mindre i tryk, da de risikerer at bukke ud til siden, ligesom når man stiller en plastlineal op på enden og trykker til).
Vi kan også godt bygge en bro af beton alene, bare vi laver den som en trykbue (romerne brugte tit beton i deres konstruktioner).
Beton er vældig godt til at tage trykkræfter, men kan kun tage 5-10% af så store kræfter i træk. Men hvis vi laver en lige bjælke af beton, så knækker den nemt, fordi man får trækkræfter i undersiden.
Det ideelle er derfor at tage trækkræfterne i stålstænger og trykkræfterne i beton.
Læs også: Ny metode sparer tid og armering i betonbygninger
Vi kan godt lave et gitter eller et spær med nogle trykstænger i beton og nogle trækstænger i stål, og det kan man regne nogenlunde simpelt på (Newtons love og kraftligevægt).
I praksis koster det lidt for meget i arbejdsløn at lave sådanne gitre, og vi støber derfor bjælken helt ud, lægger armering i de steder, hvor der er trækkræfter, og sikrer så, at der kan løbe trykkræfter inde i betonen, og at denne er stærk nok.
Det præcise og optimale forløb af disse trykkræfter afhænger af, hvor lasten placerer sig. Derfor er det normalt godt, at der er mulighed for, at disse trykkræfter kan løbe rundt på forskellige måder afhængigt af lastens placering.
