Vores læser Jens Adler Nielsen har spurgt:

Jeg har længe undret mig over, at man i fødevarer kigger på brændværdien, når man skal se på energiindholdet, som sammenlignes med det udførte arbejde under motionering. Kan disse to tal overhovedet sammenlignes?

For det første er der vel en 'base load', hvor kroppen (f.eks. hjernen) bruger energi, uafhængig af hvor meget musklerne bruger. Denne baseload er måske negligibel?

For det andet skal maden jo fordøjes, og energien skal transporteres ud til og lagres i musklerne, hvorefter musklerne skal bruge energien, når de udfører arbejde. Alle disse processer er vel ikke 100% energieffektive?

F.eks. varierer det sikkert meget alt efter madtyper, kroppens alder og generelle fitness? Så for at opsummere: Hvor effektiv (i thermodynamisk forstand) er menneskekroppen?

Inge Tetens, professor i ernæring på DTU Fødevareinstituttet, svarer:

Den energiværdi, som angives på fødevarer, er en beregnet værdi ud fra viden/målinger af indhold af fedt, kulhydrater, protein og alkohol i fødevarerne.

Ved at benytte de såkaldte Atwater-energifaktorer, som er gennemsnitlige værdier for hhv. fedt (37 kJ/g), alkohol (29 kJ/g), kulhydrater og protein (17 kJ/g) og sukkeralkoholer (10 kJ/g), opnås en samlet energimængde, der er tilgængelig for kroppen (den såkaldte omsættelige energi).

Den beregnede mængde omsættelige energi fra maden kan direkte sammenlignes med energiforbrug.

Størstedelen af det samlede energiforbrug går til vedligeholdelse af de basale funktioner, der primært bestemmes af alder, køn, vægt og højde. Mængden af energi til fysisk aktivitet afhænger af aktivitetsform og -længde.

Det er korrekt, at kroppen ikke er en effektiv maskine med 100 procents udnyttelse af den energiværdi, der er i maden. Det koster energi at fordøje og absorbere maden, og det koster energi at omsætte energien i kroppen.

Her taler vi om fordøjelig energi, omsættelig energi og nettoenergi. For at kunne regne på effektiviteten af kroppens energiudnyttelse, kræves flere detaljerede oplysninger om personen, kosten, den fysiske aktivitet m.v.

Anders Sjödin, professor på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, supplerer med et par eksempler:

At fordøje og forbrænde maden 'koster' cirka 10 procent af energien i maden. Lidt mere, hvis det indeholder meget protein og mindre, hvis det indeholder meget fedt.

I hvilestadiet er energiforbruget for de fleste mennesker lidt under 2.000 kcal om dagen. Dette bestemmes hovedsageligt af den del af kropsvægten, der ikke er fedt, så det kan variere temmelig meget fra en stor mandlig bodybuilder til en lille stillesidende kvinde.

Det betyder også, at energiforbruget som regel er lavere i kvinder end i mænd med samme vægt og typisk bliver mindre med aldreren, efterhånden som vi mister muskelmasse.

Kroppens ydeevne ligger på omkring 20 procent (hvilket i nogen grad minder om en normal bilmotor - i det mindste, hvis vi taler en lidt ældre bil). Det betyder, at hvis du skal producere 100 watt-timer på f.eks. en motionscykel, vil du selv skulle bruge cirka fem gange så meget energi. Forskellen ender som varme, og det er derfor, du sveder, når du arbejder.