Spørg Scientariet: Hvilke lagringsmedier er mest holdbare i tilfælde af solstorm?

1. august 2016 kl. 13:5525
Spørg Scientariet: Hvilke lagringsmedier er mest holdbare i tilfælde af solstorm?
Illustration: NASA/SDO.
En læser vil gerne vide, hvordan han sikrer sig bedst mod ælde og solstorme. Rigsarkivet svarer.
Artiklen er ældre end 30 dage

Vores læser Rigo har spurgt:

Er det sikkert at gemme sine digitale fotos/film på hardiske/ram, hvis et stort soludbrud skulle ramme os? Er det klogere at lagre sine 'kostbare' gemmer på cd/dvd-disks? Hvilket medie er mest holdbart i forhold til ælde og solstormudbrud?

René Mittå, specialkonsulent i Rigsarkivet, svarer:

Læs også: VIDEO: Derfor slog kraftig solstorm ikke Jordens elektronik i stykker

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det korte svar er, at en solstorm (en geomagnetisk storm) er farlig for al elektronik, herunder harddisk/SSD. Da cd og dvd ikke har elektronik i sig, vil de være de mest sikre mod solstorme.

Det lidt længere svar er, at sandsynligheden for, at en solstorm skader harddisk/SSD er meget lille. De medier er ikke nær så magnetisk sårbare som fx en gammeldags floppydisk.

Faren ved en solstorm er snarere, at deres elektronik kunne brænde af sammen med vores el-net, hvis de er forbundet til dette, og ikke kan aflede strømmen. Teori samt erfaringer fra de få kraftige solstorme i nyere tid tyder imidlertid på, at sandsynligheden for dette er meget lille.

Læs også: Solstorme kan lægge finansmarkederne ned

Forældelse er en større risiko end solstorm

Formentlig er faren ved en solstorm meget mindre end ved et målrettet angreb med en elektromagnetisk puls, som næppe er rettet mod en privatperson.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvor længe et lagringsmedie teknisk kan holde på data, kommer fuldstændig an på kvaliteten. Hvad angår dvd er der skrevet meget om holdbarheden, nogle kan holde i få år, andre i ti år eller måske mere. Det er ikke enkelt at svare på med sikkerhed. Til gengæld er det sikkert, at man altid skal sørge for at have et apparat, der kan læse mediet.

På Rigsarkivet lagrer vi både på optiske medier og på magnetiske. Moderne magnetbånd har en stor kapacitet og lav pris, og er magnetisk set kun sårbare for meget kraftige magnetfelter, så de vil formentlig også overleve en solstorm. Ellers har vi de optiske eksemplarer. Man skal stadig have en båndlæser, men her er den teknologiske forældelse en større fare end solstorme, der næppe kan ødelægge alle båndlæsere.

Læs også: Nasa: Gigantisk solstorm var tæt på at ramme Jorden

Generelt er det bedst at mindske risikoen for datatab ved at sprede data på flere medier, flere typer af medier og flere steder.

Privat har jeg mine egne billeder tre steder: På Dropbox i ’skyen’, på harddisken og på dvd’er. I min kælder har jeg et pengeskab med en ekstern harddisk og nogle dvd’er. Skulle jeg ikke kunne aflæse harddisken, har jeg måske dvd’erne. Man kan også aflevere et eksemplar hos familiemedlemmer, der bor et andet sted.

Kommer der en kraftig solstorm, kunne Dropbox måske slås ud, og måske ryger harddisken, men så håber jeg, at dvd’erne er i orden. Det kan lyde som ’overkill’ med tre eksemplarer, men mange mister deres billeder, så det handler meget om sund fornuft. Her er faren for solstorm meget lille i forhold til forældelse af medier, oversvømmelse, brand, tyveri, og ikke mindst ransomware og menneskelige fejl.

25 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
20. oktober 2016 kl. 01:33

Spørgsmålet lød: "En læser vil gerne vide, hvordan han sikrer sig bedst mod ælde og solstorme"

Det er faktisk fuldstændigt ligegyldigt hvad rigsarkivet gør over en kort årgange for at lagre data, eller en bank gør for den sags skyld. Eneste grund til at rigsarkivets svar kan bruges, er at de har erfaring med at lagre ting i lang tid, og her er vi i min optik allerede ud over 100 år. Roterende diske, som der ikke findes interfaces til om 100 år, er derfor allerede forkert at tænke på.

Et pengeskab er derudover ikke særligt brandhæmmende - mener de fleste lover sikret mod brand i 30minutter. Pengeskabe er ikke faradays bure, det er en metal kasse. En betonbygning, og vel at mærke deres armeringsjern, yder bedre beskyttelse mod solstorme end en et pengeskab, mod solstorme.

Et SAN system består blot af flere raids, det gør det ikke mere sikkert at det er et SAN alene, og da slet ikke på langtidsfronten.

Spørgeren spørger efter en stor solstorm; her læser jeg sådanne som har ristet flere landes el net. Vi snakker derfor ikke dem man ser lidt nord for polar cirklen. Vi må mindst snakke om 100 års events, hvis ikke endda 1000 års events. Når de rammer, hjælper det ikke meget at man har lagret sine data redundante i Lyngby og på Rådhuspladsen i sine to datacentre. Begge vil med sikkerhed blive totalt lammet af sådanne en storm.

Så, tilbage til hvad rigsarkivet forslår, specielt i forhold til ældning;

"Generelt er det bedst at mindske risikoen for datatab ved at sprede data på flere medier, flere typer af medier og flere steder."

At vores debattører så forslår hvad der har virket før, altså stentavler, hulemalerier og andre medier der er totalt uhåndterbare, må du tage med et glimt i øjet, også selvom denne trend starter allerede ved 2nd post.

1
19. oktober 2016 kl. 18:49

En almindelig harddisk baseret på roterende magnetiske plader er voldsomt sikre mod enhver tænkelig solstorm, hvis den iøvrigt er elektrisk off-line (i.e ligger i dit pengeskab).

De magnetiske plader befinder sig i et Farraday bur der garanterer en feltstyrke på NUL "inde i buret".

Og hvis man vil snakke om højeste mulige MTBF bør man vel starte med spejlede RAID6 (eller 10) eller SAN-systemer ..

Jeg forestiller mig ikke at et organ som Rigsarkivet overhovedet "orker" at tage stilling til et enkelt medie .. ?

Man betragter vel sit storage-system som en form for "peta-byte-pool" der i øvrigt er spejlet efter alle kunstens regler til flere fysiske lokationer .. Et antal datacentre.

Jeg mener, - Sikkerheden for at Rigsarkivets data består er vel ikke lavere end den sikkerhed enhver anden bank benytter ? :-)

Singulære medier er vel kun relevante når i modtager data der skal bevares.

Disse singulære medier (USB-diske og USBKeys) "tømmes" vel over i "sikre" systemer som beskrevet ovenfor ?

4
11. august 2016 kl. 20:36

Jamen, det fik de da svaret på før :)

Gem på flere forskellige medier, på flere forskellige lokalisationer, helst forskellige kontinenter.

Om det så er hulemallerier, stentavler, papyruses, floppydiske, cd's, bluray, tapes, harddiske, krystal strukturer eller sågar dna storage, er faktisk et eller andet sted ligegyldigt, så længe der tages højde for hvert medie's svaghed.

Lige pt, hvis det bare skal klare de "mest kendte solstorme", så burde harddiske, tapes virke fint, blot de er sikret behørigt vis. Længere ude i fremtiden vil det sikkert være krystial/glas og dna storage han skulle kigge på, men det er ligesom ikke det spørgsmålet ligger op til.

Men det bringer mig så til modspørgsmålet: Hvilke solstorme skal lagermediet beskyttes imod? Snakker vi: De solstorme vi ser ved nordpolen/norge, som sker hvert år? De solstorme som sker ved polbytninger, som sker hver 4-8000 år? Den solstorm, som solen slutter af med, før den dør?

Offsubject, og dog alligevel ikke;https://www.nierle.com/dk/artikel/32554/Verbatim_M-DISC_DVD_R_4.7_GB_-_120_min,_4x,_Full_printable,_10_stk_i_cakebox.html"Data is engraved in a patented rock-like layer which resistant to heat and light, protecting it for many lifetimes. " "Full spectrum of the sun, including UV rays" Jeg ved godt at 4.3GB lagermedie er dødens pølse... men nu er det, de skriver :)

4
10. august 2016 kl. 14:14

Nu drejer det sig ikke om at 'gemme data i millioner af år', men at gemme enorme mængder af data i millioner af år...!

Jeg ved ikke hvor mange runesten eller hulemalerier der skal bruges til at gemme indholdet af en gammeldags 5-en-kvart-tomme diskette, men jeg tror det er en del!

Hvis internettets samlede datamængde skulle hakkes ind i runesten vil vist kræve flere sten end jorden har plads til at opbevare (afhængig af runernes størrelse, selvfølgelig).

Man skal med andre ord have fat i store mængder af et uforgængeligt materiale, som man kan skrive på med tilstrækkeligt små tegn.

4
10. august 2016 kl. 13:05

Stentavler har det blot med at stå uden for I naturen, hvor folk igen til tider er "fjolser". Jeg tænker at vi måske i denne tro, i stedet bør satse på hulemalerier. De vil godt nok blive vasket væk hvis der en dag kom regn ind i grotten hvor de er "lagret", og ville også være sårbare over for røg/sod hvis nu folk skulle synes det var sjovt at sætte ild "til" grotten.

Grotten har dog en fordel, som er svær at komme uden om. Den er forholdsvis godt beskyttet mod folk med klumpsede fingre, er modstandsdygtig over for EMP/røntgen/microwave osv. stråling, og er i et naturligt habitat ganske glimrende beskyttet mod naturens elementer.

Kraftige jordskælv kan dog altid ske, men generelt har grotter vist sig ganske modstandsdygtige over for dette.

måske man bør overveje at kombinere hulemallerier med stentavler?

Evt. lave totalt kombi på det, og udhugge runerne direkte i grottevægen!

4
10. august 2016 kl. 08:07

Jeg ville nok være mere bekymret over om jeg kan læse mine lagrede data. Uden et DVD-drev og en computer er mine DVD backup'er ikke meget værd. Og nævnte hardwarestumper vil med stor sandsynlighed høre til det der bliver brændt af ved en virkelig stor "event".

En solstorm genererer magnetiske felter som inducerer strøm i lange elektriske ledninger. Det kan overbelaste elnettet, især transformatorstationer, og kan slå højspændingsnettet ud. Men DVD drevet i din laptop har ikke lange ledninger og er derfor upåvirket lige som laptoppen selv. Jokeren er så om der kommer overspænding i lysnettet.

EMP er mest kendt fra kernevåben detoneret i rummet. Prøv at Google Starfish Prime Hawaii 1962. USA testede en 1,4 megatons brintbombe 1500km fra Hawaii i 400km højde. Man vidste godt at den ville generere EMP, men undervurderede styrken. Gadelamper og en del elektronik døde øjeblikkeligt i Hawaii 1500km fra eksplosionen. Så EMP kan helt sikkert ødelægge DVD drev.

Se evt. her: https://blogs.discovermagazine.com/badastronomy/2012/07/09/the-50th-anniversary-of-starfish-prime-the-nuke-that-shook-the-world/#.V6rAHU3r2Uk

4
10. august 2016 kl. 00:23

Runer mejslet i granit. Harald Bluetooth er enig. ;-)

Og stentavler har en anden stor fordel: De er ikke afhængige af en elektronisk aflæsnings"kasse" (diskdrev, laserbaserede DVD'er eller hvad man nu bruger).

Jeg ville nok være mere bekymret over om jeg kan læse mine lagrede data. Uden et DVD-drev og en computer er mine DVD backup'er ikke meget værd. Og nævnte hardwarestumper vil med stor sandsynlighed høre til det der bliver brændt af ved en virkelig stor "event".

4
9. august 2016 kl. 19:54

Desværre ikke hvis du taber den, eller udsætter den for rystelser som ved kraftige jordskælv. Du kan selvfølgelig være heldig at glasset kun knækker en gang, og det derfor er muligt at læse noget af indholdet; men, værende "perfekt", er der vist intet der er.

Noget helt andet; Glas kan også smelte, uanset om hvor usandsynligt vulkanudbrud er på vores breddegrader, skal man aldrig sige aldrig... Jeg ved ikke om en brand I bygningen vil være nok til at smelte glasset, men det er måske nok til at gøre det mørt nok til at knække itu. Derudover, hvad sker der hvis man fryser det ned til -25°?

Måske mindre sandsynligt igen; Engang i fremtiden vil vi måske få emiteret vores strøm ned som mikrobølger eller sågar røntgentstråling -> jeg er heller ej sikker på at glas lagermediet kan lide at blive ramt af sådanne (eller dine harddisk, blurays eller lign.).

4
9. august 2016 kl. 17:00

Man kan skrive inde i en krystalkugle med laser, der har været en artikkel her om det. Et sådan medie burde kunne holde menneskeheden tid ud.

4
9. august 2016 kl. 14:15

En CD / DVD tåler ikke en tur i mikrobølgeovn.

EMP og måske også solstorm ligner en svag mikrobølgeovn en smule. Så kan vi være 100% sikre på, at CD/DVD er sikre?

Der kan nemt være forskel på købte/pressede, brændbare, og RW medier.

Har nogen undersøgt, hvilken type medier, der klarer en svag mikrobølgeovn bedst?

4
9. august 2016 kl. 13:42

Og afspilleren en Thorens TD 124 MKII kan godt klare en solstorm, så musik kommer vi ikke til at mangle.

4
9. august 2016 kl. 00:06

Det kan godt være at glaspladen har det fint efter 10 år, men vat'en bibeholder ikke sine beskyttende egenskaber over tid. Bestemte typer vat bliver tilmed hårdt når det bliver gammelt, eller udsat for fugt, mug eller lign. Vil ikke tro at glaspladen har godt af det... Generelt kan glas heller ej lide at blive rystet, som ved f.eks. Jordskælv, eller fjolser der taber opbevaringskassen - uanset hvor forret du gør denne. Stive materiale kan ikke flekse, og det gør deres struktur sårbar.

Kort sagt; Sats på flere forskellige lagermedier, der ikke er opbevaret samme sted.

4
2. august 2016 kl. 17:44

Hvis man skar 0'ere og 1'ere ind i glasplader, som man så lagde i æsker foret med vat, kunne de så ikke holde i æoner? Det burde være en smal sag at få en laser til at skære mikroskopiske symboler for hhv. 0 og 1 i en stak glasplader, som så kunne gemmes. 5 GB burde ikke fylde mere end en DVD-skive gør i dag.

4
2. august 2016 kl. 13:30

Man kan vel pakke sin back up-harddisk ind i bly?

Arbejdspladser.

Efter en snak med Joakim Boldhenter, fik jeg af vide at vi skal sætte de syge i gang med at bruge sten, hammer og mejsel.

Enten bliver de raske og finder de sig et rigtigt arbejde, eller også så dør de tidligere af stenlunger hvormed vi sparer både understøttelse og pension. 100% win-win

4
2. august 2016 kl. 12:52

Man kan vel pakke sin back up-harddisk ind i bly?

4
2. august 2016 kl. 12:20

Stenene skal da 3D printes, så kan de lettest 3D læses bagefter :-)

4
2. august 2016 kl. 11:36

Jeg ville have sagt hulkort, da en sten er lidt besværlig at bakse i en læser.....

Men hey, en stor kælder med ting mejslet i sten (som så er beskyttet imod vind og vejr) ville vel teknisk også være brugbar, om end hulkort nok ville være lidt mere vægt-/pladsbesparende.

4
1. august 2016 kl. 21:03

Det ville koste formuer at sikre jordens elektriske og elektroniske installationer mod en bare nogenlunde kraftig solstorm

Som jeg har forstået det påvirker det kun udstyr med meget lange ledninger (km skala), og dermed store loop arealer. Udstyr der modtager svage radiosignaler fra Satellitter kan også blive forstyrret, men ikke ødelagt. Elektronik der ikke er forbundet til noget, har ikke store nok loop arealer til at kunne opsamle nok energi til at beskadige det. Set fra en husinstallation er problemet overspænding udefra (el og tele net). Højspændings nettet er meget sårbart da det strækker over store afstande, og de høje spændingsniveauer er ringforbundet (store loop arealer). En 'Coronal Mass Ejection' kan ødelægge højspændings materiel, og forårsage spændings transienter på højspændings nettet, der udbreder sig til lavspændings nettet. Men hvis bare problemet opstår et par høj/mellem spændings niveauer væk fra 0.4kV, så vil transformerne filtrerer det værste af overspændingen væk. (Jernet går i mætning ved ca. 160% overspænding) I EN60950 angiver at 230V udstyr tilsluttet CATII skal kunne kunne klare transienter på op til 2.5KV. Jeg vil også forvente at en switch mode Class II forsyning vil kunne beskytte sekundær siden imod (difference mode) overspænding, selvom den bliver udsat for en alt ødelæggende overspænding på primærsiden. Kræver så at udstyret der f.eks. er under opladning ikke er tilsluttet andet end opladeren, og ikke er i nærheden af jordpontiale (F.eks radiator)

Jeg vil ikke være bekymret for at denne hændelse vil slå en harddisk i en NAS box ihjel, specielt ikke hvis den ikke er tilsluttet andet end forsynings kablet. (bruger Wlan).

4
1. august 2016 kl. 17:23

Carrington solstormen i 1859 er berømt/berygtet og ødelagde en masse elektrisk installation allerede langt inden elektronikkens tidsalder. · · · · · Det var en mild solstorm set med langtids-historiske briller:https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/solstorme-soludbrud-korona-carringtonstormen-voldsommere-end-hidtil-antagethttps://jyllands-posten.dk/nyviden/ECE8561985/en-tikkende-bombe-gigantiske-solstorme-kan-ramme-jorden-hvert-1000-aar/

HARSARDSPIL IKKE AT SIKRE JORDENS ELEKTRONIK BEDRE END NU !!! Det ville koste formuer at sikre jordens elektriske og elektroniske installationer mod en bare nogenlunde kraftig solstorm ––– men det nærmer sig den moderne civilisations undergang at undlade en langt bedre sikring en den nuværende.

Ved den førstkommende virkeligt kraftige solstorm får folk (menneskeheden) problemer af en helt anden størrelsesorden end tab af personlige data+fotos.

Hvornår den kommer, det aner ingen, men begivenheden er slet ikke så sjælden, som den gøres til i ovenstående svar.

Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

4
1. august 2016 kl. 17:11

"Hvilke lagringsmedier er mest holdbare i tilfælde af solstorm?"

Runer mejslet i granit. Harald Bluetooth er enig. ;-)

Desuden også sikker mod vandstigning, hul i ozonlag, temperaturstigning, regnvejr, hagl og sne. IP68 godkendt. ;-)

4
1. august 2016 kl. 16:51

er ingen backup, så 3 sæt data lyder da fint. Problem: jeg har omkring 8T data, det er ret mange DVD'er så jeg har 3 sæt fysisk adskildte hardiske, men alle er magnetiske pladelagre... hvad er altenativet til harddiske, en (moderne) båndstation ????