Spørg Scientariet: Hvem har fremstillet skrifttyperne til bøger og aviser?
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Hvem har fremstillet skrifttyperne til bøger og aviser?

Foto: Andrei Korzhyts/Bigstock

Vores læser Egon Jensen spørger:

Hvad for en ’mager’ fremstillede de uhyre mængder af skrifttyper, der anvendtes til bogtryk og avistryk i tidligere tider?

Ervin Nielsen, tidligere direktør for Mediemuseet, svarer:

Jeg går ud fra, at det drejer sig om den europæiske kulturkreds’ skrifter. I givet fald regner man traditionelt set med, at Johannes Gutenberg var den første både med hensyn til at fremstille skrift og til at bruge den til at trykke med.

Læs også: Sådan kan du regne den ud som en egypter

Håndstøbeapparatet med tilhørende støbeforme var Gutenbergs egentlige opfindelse – de andre dele, han skulle bruge for at trykke, var mere eller mindre kendte i forvejen.

For at støbe de løse typer (bogstaver), der skulle bruges til at sætte ord, linjer osv., skulle man bruger en patrice (et stempel) og en matrice (en støbeform).

I patricen, der var af hårdt metal, blev det enkelte bogstav skåret, så det stod retvendt i relief. En patrice for hvert bogstav, store og små og i alle de ønskede størrelser, spejlvendte, blev derefter banket ned i et blødere metal, f.eks. kobber, der kunne tjene som en støbeform.

Man kunne så med flydende bly støbe ét bogstav ad gangen i det antal, der skulle bruges. Så næste bogstav (type) osv. osv.

Læs også: Ombygget HP-printer skriver med vand og genbruger papiret 50 gange

Gutenberg skar formentlig selv sine patricer (han var jo uddannet guldsmed), mens andre kan have klaret det grovere arbejde med at støbe typerne.

Han kan naturligvis også selv have støbt sine typer, men efterhånden blev skriftstøbning specialiseret, således at ’skriftsnitterne’ skar matricerne, og ’skriftstøberne’ støbte. De, der designede skriften, hedder med en moderne titel ‘skriftdesigner’ eller ‘skriftformgiver’ – og nogle gange var denne også skriftsnitter og/eller trykker.

I bogtrykningens første år var der bogtrykkerier med egenfremstilling af deres blytyper, eller også købte de skrifter hos kolleger.

Men allerede fra 1500-tallet kendes de første skriftstøberier, der udelukkende arbejdede med at lave nye skriftdesign og støbe skrifter. Med 1800-tallets industrialisering udviklede skriftfremstillingen sig efterhånden til at foregå på store skriftstøbningsfabrikker.

Læs også: Kærlighedserklæring til 6.000 års opfindelser

Danmark fik sit første skriftstøberi i 1738, og fra da af og indtil 1960’erne eller 1970’erne blev der fremstillet skrift i Danmark (fra sidste del af 1800-tallet foregik støbningen med maskiner). Langt de fleste skrifter blev dog købt i udlandet – især i Tyskland og Holland.

I det sidste årti af 1800-tallet blev sættemaskinen opfundet. Disse maskiner kunne støbe ord eller linjer ved at bruge matricer, der automatisk blev placeret i en støbeform, før de blev fyldt med flydende bly. Det var ikke mindst avis- og bladtrykkerier, der tidligt benyttede denne teknik.

Sættemaskinen var den første store trussel mod de løse typer, fremstillet i skriftstøberierne.

Det blev 1900-tallets offset-trykketekningteknik, der overflødiggjorde den gamle skriftstøbningsteknik. Her benyttede man tynde trykplader, der fotografisk fik overført skriftbillederne. Disse var normalt fremstillet i fotosættere med fotografiske skriftplader.

Denne teknik blev i 1980’erne og 1990’erne afløst af computertegnede skrifter, stort set sådan som vi kender det i dag.

Spørg Scientariet

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til Scientariet.

Jeg ville være glad for skrifttyper hvor man kan se de enkelte bogstaver.Som eksempel: rn ligner m til forveksling , det blev brugt af svindlere der kabrede yahoo mail kontoer og ændrede navnet på den måde , med den skrifttype der blev brugt var det umuligt at se.

  • 0
  • 0