Spørg Scientariet: Hvad vil Arla bruge 200 ton ekstra fedt fra minimælk til?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Hvad vil Arla bruge 200 ton ekstra fedt fra minimælk til?

Vores læser Hans Kyster har spurgt:

I september 2015 annoncerede Arla følgende: Minimælken er forbrugernes foretrukne mælk. Og nu reducerer Arla fedtprocenten i minimælken fra 0,5 pct. til 0,4 pct. Den nye lette mælk vil årligt spare danskerne for mere end 200 ton fedt. Hvad bruger man så sådanne 200 ton fedt til? Der er jo i forvejen udtrukket masser af fedt fra den naturlige mælk, så man får let og minimælk. Bliver det til hundemad, eller bliver det indblandet i andre føde- eller nydelsesmidler?

Jonas Søndergård, PR-chef i Arla, svarer:

Vi sænkede ganske rigtigt fedtprocenten i minimælk fra 0,5 procent til 0,4 procent for et par måneder siden. Det gjorde vi, fordi vi har en strategi om at optimere ernæringssammensætningen i alle vores produkter, så vi sparer på salt, sukker og fedt, samtidig med at vi bevarer smagen, som forbrugerne vil have. I dette tilfælde viste blindtest, at folk ikke kunne smage forskel, og så ville vi gerne lette produktet.

Læs også: Spørg læserne: Holder kaffen varmen bedre med mælk i?

I forvejen har vi en del fedt til dette formål, da naturlig mælk – alt efter årstiden – har en fedtprocent på mellem 3,5 og 4,5 procent. Den bliver skimmet fra mælken og tilsat igen, så vi er sikre på at ramme den præcise fedtprocent hver gang. Resten går til produkter som smør, Kærgården, fløde og ost.

Det samme gælder de 200 ton fedt årligt, som vi får ekstra at gøre godt med i forbindelse med sænkningen af fedtprocenten i minimælk. Fedtet bliver også brugt til langtidsholdbart mælkepulver og andre eksportvarer.

Tidligere brugte vi bl.a. den tynde valle fra osteproduktionen til dyrefoder, og det er måske derfor, der bliver spurgt til hundemad, men i dag kan vi udvinde protein og mælkesukker fra vallen, der ligeledes kan bruges i produktionen af fødevarer med højere værdi.

Landmændene har tidligere været underlagt EU-kvoter, men de blev hævet i april, så landmændende, der ejer Arla, bestemmer selv udbuddet. Det betyder, at vi har måttet øge produktionen og finde nye afsætningsmarkeder for at sikre vores ejere værdi for deres mælk. Derfor regner vi også med, at de 200 ton fedt kan blive til enten andre produkter til danskerne eller anvendes i eksportvarer.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Selvfølgelig kan folk ikke smage forskel på minimælk med 0,4% eller 0,5% fedt. Det smager jo ikke af noget i forvejen,..

Hvorfor dog tage et produkt, og fjerne dets kendetegn (eksempelvis den gode fede smag) i sundhedens tegn? Så kan man lige så godt drikke vand eller noget helt tredje.

Jeg drikker ikke selv mælk "rå", men når jeg bruger den i mad, kager, kaffe etc. er det altid sødmælk. Jeg foretrække også 10% græsk youghurt fremfor den fedtreducerede Skyr-lignende efterligning.

Men Arla kender selvfølgelig deres kunder, og jeg er nok i undertal siden de begynder på de numre.

  • 12
  • 6

Nu er folk jo forskellige og der er tydeligvis et marked for Minimælken, når det nu er deres mest populære mælk. ;-)

Personligt er det også min favorit - jeg synes den smager langt bedre end f.eks. den fede sødmælk.

  • 6
  • 3

Sænkes prisen på minimælk ved samme lejlighed?

Nej, mon? Derimod får Arla en ekstra indtægt på 200 ton mælkefedt årligt.

Detailprisen på et kilo smør fra Arla er næppe under 50 kroner. Så altså 10.000.000 kroner lige op af forbrugernes lommer.

  • 6
  • 7

De sparer os altså for 200 ton mælkefedt om året i minimælken og sælger den så til os som smør ved siden af?!?

  • 8
  • 2

Det er egentlig sjovt med disse præferencer. Jeg bruger altid sødmælk - helst 'Gårdmælk' fra Irma, der er uhomogeniseret, stort set ubearbejdet og har en dejlig koncistens (som 'almindelig' sødmælk slet ikke har). Men omvendt bruger jeg slet ikke smør.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at alle disse forarbejdninger med at fjerne ting fra mælken, for måske derefter at tilsætte dem igen - for at opnå præcis det samme resultat - virker en smule 'overgjort', da det jo ligger i sagens natur at forskellige køer danner forskellig mælk alt efter foderstand og årstid. Og dén 'naturlige' fluktuation synes jeg jeg kan smage og fornemme og sætter pris på.

Men måske tiden er for at prøve prøve at markedsføre 'Cowey' igen - det store flop i 80'erne - fordi nu vil folk nok gerne have de sundhedsfremmende stoffer fra vallen. Det er måske bare ikke lige appelsinjuice man skal blande i, fordi mælk og appelsinjuice passer bare ikke sammen :)

  • 5
  • 0

Sænkes prisen på minimælk ved samme lejlighed?

Nej, mon? Derimod får Arla en ekstra indtægt på 200 ton mælkefedt årligt.

Detailprisen på et kilo smør fra Arla er næppe under 50 kroner. Så altså 10.000.000 kroner lige op af forbrugernes lommer.

0,1% af et kilo er 1 gram. Med din detailpris er det 5 øre. Med en timeløn på - for at være flink - 150 kr, så svarer det til et sekund hårdt arbejde. Hvor mange måneders mælkeforbrug med nedsat fedtprocent går der før du har tabt flere penge på den nye minimælk end på at skrive din kommentar?

  • 8
  • 1

0,1% af et kilo er 1 gram. Med din detailpris er det 5 øre. Med en timeløn på - for at være flink - 150 kr, så svarer det til et sekund hårdt arbejde. Hvor mange måneders mælkeforbrug med nedsat fedtprocent går der før du har tabt flere penge på den nye minimælk end på at skrive din kommentar?


Helt enig, Anders. Og det ville vel også være helt ude i hampen, at justere prisen på minimælk på baggrund af denne reducering af fedtindholdet.
(og i øvrigt er prisen på minimælk og skummetmælk jo også den samme de fleste steder)

Men det ændrer ikke på, at Arla tager mælkefedt fra forbrugerne til en samlet værdi af ca. 10.000.000 kroner årligt.

Og argumentet om, at det skulle være af hensyn til forbrugernes sundhed... :o)
Hvis det var tilfældet, hvorfor så ikke bare udfase minimælken helt, og så animere forbrugerne til at købe skummetmælk?

  • 2
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten