Vores læser Hans Kyster har spurgt:
I september 2015 annoncerede Arla følgende: Minimælken er forbrugernes foretrukne mælk. Og nu reducerer Arla fedtprocenten i minimælken fra 0,5 pct. til 0,4 pct. Den nye lette mælk vil årligt spare danskerne for mere end 200 ton fedt. Hvad bruger man så sådanne 200 ton fedt til? Der er jo i forvejen udtrukket masser af fedt fra den naturlige mælk, så man får let og minimælk. Bliver det til hundemad, eller bliver det indblandet i andre føde- eller nydelsesmidler?
Jonas Søndergård, PR-chef i Arla, svarer:
Vi sænkede ganske rigtigt fedtprocenten i minimælk fra 0,5 procent til 0,4 procent for et par måneder siden. Det gjorde vi, fordi vi har en strategi om at optimere ernæringssammensætningen i alle vores produkter, så vi sparer på salt, sukker og fedt, samtidig med at vi bevarer smagen, som forbrugerne vil have. I dette tilfælde viste blindtest, at folk ikke kunne smage forskel, og så ville vi gerne lette produktet.
Læs også: Spørg læserne: Holder kaffen varmen bedre med mælk i?
I forvejen har vi en del fedt til dette formål, da naturlig mælk – alt efter årstiden – har en fedtprocent på mellem 3,5 og 4,5 procent. Den bliver skimmet fra mælken og tilsat igen, så vi er sikre på at ramme den præcise fedtprocent hver gang. Resten går til produkter som smør, Kærgården, fløde og ost.
Det samme gælder de 200 ton fedt årligt, som vi får ekstra at gøre godt med i forbindelse med sænkningen af fedtprocenten i minimælk. Fedtet bliver også brugt til langtidsholdbart mælkepulver og andre eksportvarer.
Tidligere brugte vi bl.a. den tynde valle fra osteproduktionen til dyrefoder, og det er måske derfor, der bliver spurgt til hundemad, men i dag kan vi udvinde protein og mælkesukker fra vallen, der ligeledes kan bruges i produktionen af fødevarer med højere værdi.
Landmændene har tidligere været underlagt EU-kvoter, men de blev hævet i april, så landmændende, der ejer Arla, bestemmer selv udbuddet. Det betyder, at vi har måttet øge produktionen og finde nye afsætningsmarkeder for at sikre vores ejere værdi for deres mælk. Derfor regner vi også med, at de 200 ton fedt kan blive til enten andre produkter til danskerne eller anvendes i eksportvarer.
