Spørg Scientariet: Hvad styrer Soyuz-kaptajnen med kapslens stålpind?

Vores læser Steffen Schultz har spurgt:

Fartøjschefen, der sad i midten ved opsendelsen af Soyuz-raketten med Andreas Mogensen, havde et ca. 40 cm langt håndtag eller stålpind. Det var et par gange kort i brug under opsendelsen i panelet foran ham. Hvad regulerer eller justerer han med håndtaget?

Håndtaget eller stålpinden var i brug ca. 10 minutter efter lift-off.

John Leif Jørgensen, professor på Institut for Rumforskning og Rumteknologi på DTU Space, svarer:

Soyuz-fartøjet, der bragte Andreas op til ISS, er bygget op om en meget simpel kabine, hvor astronauterne sidder både under opsendelsen og under landingen. Denne kapsel har en indre volumen på lidt over 3m^3, dvs. 1m^3 pr. astronaut.

For at kunne komme ind og ud samt bruge kapslens volumen mest effektivt, sidder astronauternes kontrolpanel over for deres sæder i en afstand, der gør, at alle knapper ikke kan nås, når de sidder i sædet.

Det medfører, at nogle af de ikke så vigtige knapper kun kan nås med en forlængerpind. Det er den pind, der kan ses på videosekvenserne fra opsendelsen.

Da opsendelsen gik helt efter planen, og raketten performede bedre end forventet, har astronauterne ikke skullet betjene nogen kritiske knapper.

Hvad det præcist var, kaptajnen rettede på, må vi spørge Andreas om ved lejlighed. Man kan jo ikke se, hvad der blev rettet på af kaptajnen på videoen.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Citat: For at kunne komme ind og ud samt bruge kapslens volumen mest effektivt, sidder astronauternes kontrolpanel over for deres sæder i en afstand, der gør, at alle knapper ikke kan nås, når de sidder i sædet. Citat slut.

Det er da godt nok trist, at man ikke kan nå knapperne! I korrekt dansk hedder det: "at ikke alle knapper kan nås".

Jeg overlever nok de nedadvendte tommelfingre, der plejer at følge efter en sprogrettelse.

  • 5
  • 17

Hvad præcis er det du ikke forstår ? Og hvad præcis er det du ikke forstår når der står "skriv direkte til journalisten ?"

  • 15
  • 2

Hmmm! Jeg er ikke enig. Min sprogfornemmelse er dannet af min skoletid i 50-erne og megen læsning, men jeg vil ikke kaste mig ud i en lang debat. Men tak for kommentaren. Det er ikke ligegyldigt at værne om sproget, heller ikke på ingeniøren.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten