HOFOR gør drikkevandet blødere: Vær med til at sikre bæredygtig indvinding i stort vandforsyningsprojekt menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Vores læser Bjørn på 10 år spørger:
Hvad ville der ske med min krop, hvis jeg spiste slik resten af mit liv?
Lars Klingenberg, ph.d. på Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet, svarer:
Det lyder som et interessant projekt, du dér har gang i. Desværre kommer du ikke til at kunne bruge mit svar til at plage for mere slik…
Man kan forstå dit spørgsmål på to måder. 1) Du spiser slik resten af dit liv ved siden af din almindelige kost eller 2) du spiser kun slik – og intet andet!
Jeg har en fornemmelse af, at du tænker på det sidste – altså, at du KUN vil spise slik resten af dit liv!
Det vil starte med sand lykke! Fordi så har du enten en mor eller en far, som havde givet dig lov til det. Men jeg er nok desværre nødt til at ødelægge festen for dig ved at fortælle, hvad der sker med din krop, hvis du KUN spiser slik…
Men lad mig lige først kort fortælle om den anden situation: At du spiser slik resten af dit liv VED SIDEN af din normale kost. Hvad vil der så ske med din krop? Formentlig ingenting – hvis du altså ikke spiser for meget slik og ellers spiser varieret og ikke for meget.
Og hvad er så for meget slik? En knægt i din alder skal helst ikke have mere end 45-55 gram sukker om dagen. Det passer med ½ L sukkersødet sodavand eller 10-12 vingummibamser. Og så er der altså ikke plads til andet sukker, kammerat!
Og der er sukker i rigtig mange ting, som man måske ikke lige tænker over: rugbrød, yoghurt, müesli, kindersnitter, cornflakes og figenstænger. Og så selvfølgelig saftevand, kage, flødeboller, chokolade og alt det dér, som du sikkert godt ved, indeholder en masse sukker.
Så du kan godt regne ud, at hvis du plager dine forældre for 200 g fredagsslik, så har du allerede fået ca. halvdelen af alt det sukker, du må få på en hel uge. Og hvis du så også får lidt sukker på dine havregryn om morgen, får en figenstang med i madpakken og får en morgenbasse søndag morgen, så kommer du hurtigt til at spise for meget sukker på en uge.
Det er også derfor, at børn ikke skal spise slik (og alt det andet sjove) eller drikke sukkersødet sodavand eller saftevand hver dag – du får simpelthen for meget sukker.
Og hvad er der så galt med det her sukker. Ja, det er lidt indviklet. For egentlig er der ikke noget galt med sukker. Faktisk har du brug for den energi, der er i sukkeret, for at du kan løbe, tænke, hoppe, og for at dit hjerte kan slå.
Men energien behøver altså ikke komme fra sukker. Det er bedre, den kommet fra den mad, du ellers spiser. For der er nemlig en masse andre gode ting i (det kommer vi til).
Problemet med sukker er, at mange mennesker – også børn – både spiser for meget sukker OG spiser for meget mad sådan i det hele taget. Og det kan man risikere at tage på af. Og det er ikke sundt. Så det skal man helst undgå, og derfor skal man ikke spise for meget sukker og heller ikke for meget mad.
Man kan også risikere, at få sukkersyge, hvis man spiser alt for meget sukker og samtidig ikke bevæger sig så meget. Det er ikke en rar sygdom, så det skal man helst undgå.
Og hvad sker der så, hvis du kun spiser slik – og intet andet. For det første vil dine tænder nok blive kede af det. Man kan selvfølgelig børste sine tænder rigtig meget, men tænderne vil nok alligevel ikke have så godt af det.
Men det er ingenting! Dine muskler er bygget af nogle små molekyler – vi kan kalde dem en slags legoklodser – som hedder aminosyrer. Og dem er der ikke mange af i slik. Så forstil dig dine muskler som tårne af legoklodser. Hvis der ikke er flere legoklodser, så bliver tårnene jo ikke så høje. Dvs., at dine muskler holder op med at vokse. Og det er slet ikke godt for en 10-årig knægt som dig, som sikkert gerne vil have nogle ordentlige bøffer på armen.
Dine knogler får heller ikke de ting, de skal bruge. De skal bl.a. have noget, der hedder kalk. Det er derfor, din mor eller far siger, du skal drikke din mælk (hvis de da gør det). Der er masser af kalk og andre gode sager i mælk. Og uden kalk kan dine knogler ikke vokse – ligesom med dine muskler og legoklodserne. Og så blive du jo ikke meget højere, end du er nu. Faktisk bliver din knogler hurtigt meget svage og kan brække, hvis de ikke får kalk.
Men vi er slet ikke færdige… Der er en masse vitaminer, mineraler og fedt i din mad også. De ting er der ikke i lakridser. Dem skal hele din krop bruge for at kunne fungere rigtigt. Og får du ikke vitaminer, mineraler og fedt, så vil dine organer – altså din lever, nyrer, lunger, hjerne, hjerte, og hvad de alt sammen hedder – simpelthen ikke fungere. Og det kan du nok se, ikke er så godt.
Så du kan nok se, at selvom det kunne være en fest KUN at spise slik, så er det nok ikke så smart – jeg er bange for, at du nok ikke bliver hverken stor eller stærk. Så spis sundt og varieret. Og lav en masse aktive ting. Sport og leg og andre ting, som giver dig sved på panden, er altså lige så vigtigt som maden.
Og hvad skal du så spise? Grøntsager, fisk, frugt, mælk, ost, kød, groft brød og den slags. Det er rent guf for kroppen! Og hvis du ellers holder dig fra de ting, hvor der er meget sukker, i løbet af ugen, så kan du altså godt plage dine forældre for en ordentlig omgang fredagsslik – men kun om fredagen!
Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.
En lille historie fra engang:
En flok teenagere var kommet på et 1-uges overlevelseskursus. De havde ikke fået et program for kurset, blot en liste med ting de skulle have med; gymnastiktøj, løbesko osv. (Ankomst og første nat springer vi over). Til morgenmad var der opstillet et bredt udvalg: frugt, grønt, brød osv, og diverse wienerbrød o.l. De sukkerglade tog godt for sig af wienerbrødet og skyllede det ned med en halv liter sodavand.
Efter morgenmaden fik alle besked på at trække i gymnastiktøj, og stille op ude på pladsen. "Så, nu løber vi en tur på 5 km" meddelte gruppelederen, og så var de afsted.
Inden de var kommet 2 km, havde alle dem, som spiste usund morgenmad, brækket al morgenmaden op.
Rigtig god historie! Så kan de lære det ;-)
Det er også en umådelig dårlig idé at snuppe en løbetur lige efter et stort måltid, men ikke nødvendigvis pga. sukkeret. Selvom den store mængde sukker sender insulinen i vejret (hvilket kan give kvalme), så er det nok netop en stor fyldt mavesæk og løbeturen i kombination, der har givet udslaget.
at supermarkederne bruger mere og mere plads på slik, og at slik kan købes i større partier. Spande med 2 kg slik, Mars barer i 10-pak, ekstra store Marabou plader, osv. er selvfølgelig et tegn på, at kunderne vil have mere slik på en nem og bekvem måde.
I det lokale supermarked er slik og chips sektionen dobbelt så stor som sektionen for grøntsager og brød.
Selv er jeg alt for sukkertrængende, og fristelsen er alt for stor. Min hjerne kører i, hvor meget slik jeg kan få for pengene, og det lykkes ofte at finde slik til halv pris.
Om der burde være en absolut minimumspris pr. kg, eller at slik ikke må sælges til udsalgspriser, ved jeg ikke, men det er alt for nemt at købe slik til flere dages max. doser til under 50 kr.
Man burde tro, at slikfabrikanterne havde interesse i at sælge så lidt slik som muligt til højst mulige pris, så de kan spare på produktionsudgifterne.
Jeg ville helt bestemt købe mindre slik, hvis det var dyrere.
Man kunne lave en hyldemeterlov hvor butikken selv bestemte hvad der stod der, men ikke længden.
"Og hvad skal du så spise? Grøntsager, fisk, frugt, mælk, ost, kød, groft brød og den slags" Det slap du nemt om. Man kan nøjes med frugt og grønsager - ikke at jeg gør det.
Så skift supermarked. Der er rigelig af dem, og en del af dem har sågar "bake-off" og sektion for grønt og en for frugt. Sågar nødde-afdeling uden at nøde nogen.
Der er ikke stor nok variation mellem supermarkedernes sliksektioner, og derfor er et skift heller ikke nogen løsning. Alle supermarkeder jeg har besøgt i 25 km omkreds har store og voksende sliksektioner.
Slik sælger! Så vil det være økonomisk dumt ikke at sælge det.
At skifte supermarked er heller ikke hvad min hjerne vil gøre. Jeg køber slik, hvor jeg gør, fordi jeg ved det er billigt, og hvornår Marabou pladerne er på tilbud. Det er jo det samme, man gør med alle mulige andre varer.
Nu er sund mad ikke nødvendigvis dyrt, men problemet er måske ikke hos supermarkedet, men den svage sjæl. I så fald er prisen desværre heller ikke løsningen.
Mon ikke det netop er løsningen, fordi slik ikke er strengt nødvendigt, det købes uden forudgående planlægning, og derfor er meget mere følsomt for prisstigninger?
Det samme skete iøvrigt for cigaretter, hvor der har været folkelig støtte for øgede priser, samt mere begrænset adgang til cigaretter fra supermarkedernes side.
Det er let at skyde skylden på den enkelte, men kollektivet af svage sjæle er for alt svært og bekosteligt at rette individuelt.
Det er fint, hvis man kan afholde sig. Jeg rører f.eks. ikke alkohol.
Men mange har på et eller andet tidspunkt lyst til slik, og der kan oparbejdes en risiko for at gøre daglig slikspisning til en vane, fordi slikket er billigt og let tilgængeligt i store mængder, hvad enten det er fra supermarkedet eller fra slikautomaten nede på arbejdet.
Og mon ikke der spises rigtigt meget slik her i Danmark, når nu sliksektionerne er store og fortsat vokser?
Måske afholdskursus a la vægtvogtere eller anonyme alkoholikere være en hjælp. Nogle butikker har dog fjernet det mest usunde fra kasserne. Derimod er der tørret frugt mm. Ellers prøv at købe de sunde erstatninger, som snack-gulerødder, nødemix eller ristede græskarkerner. Afledning af sukkertrangen til noget andet, er det der virker. Undgå desuden at købe ind hver dag. Og et tip: spis et lille måltid inden indkøb, så er trangen lidt mindre, desuden reducerer det impulskøb.
Kære Kurt, Jeg er ikke helt sikker på, hvad ud mener, når du skriver "Det slap du nemt om" i kontekst af din overskrift. Jeg vil gerne uddybe det yderligere, men jeg vil lige være sikker på, hvad du mener. Vh. Lars