Vores læser Laurits C. Henriksen har spurgt:

For et stykke tid tilbage udtrykte eksperterne med én stemme, at 30 % af vort daglige fedtindtag bør ske i form af fedtstoffer. Hvis 30 % er det optimale, er mere eller mindre ikke optimalt.

Der er masser af informationer om problemer med for stort fedtindtag, men hvilke problemer kan opstå, hvis vi får for lidt? Det informerer ingen rigtigt om. Vil I?

Lotte Lauritzen, lektor på Institut for Idræt og Ernæring, har været med ved udarbejdelsen af de nordiske næringsstofanbefalinger og svarer:

Tidligere hed anbefalingerne, at mellem 25 og 35 procent af vores energi bør stamme fra fedt, heraf 5-10 procent fra flerumættede fedtsyrer, og i 2013 blev denne anbefaling ændret til 25-40 procent.

Det skyldes, at vi er blevet mindre fedtforskrækkede og bevidste om vigtigheden af at få nok fedtstoffer, for at kroppen fungerer optimalt.

Børn, ældre og gravide, som typisk har brug for lidt mere energi, bør have et fedtindtag i den høje ende. Og er man ikke for tyk samt ellers sund og rask, bør voksengruppen heller ikke være så fedtforskrækkede. Godt nok kender vi til begrebet ’tyndfed’, men det skyldes primært for lidt muskler og forebygges ved at dyrke mere motion, mens fedtindtaget ikke har den store betydning.

Man bør til gengæld heller ikke få for lidt fedt. Alle vores celler i kroppen er omgivet af membraner, som består af fedt, og som sørger for, at uvedkommende stoffer ikke trænger ind i cellerne, og at vigtige stoffer ikke trænger ud. Fedtsyrer er derfor medvirkende til opbygningen af vores væv.

Desuden er fedt vigtigt for hjernen og for reproduktionen, da også sædceller har brug for fedt. Samtidig er der brug for fedtstoffer i det signalsystem, der sætter gang i fødslen, og som regulerer immunforsvaret.

Mangel på fedt kan også lede til tør hud og eksem, og der er hypoteser om, at flere flerumættede fedtstoffer som planteolie og omega-3 fra fisk kan hjælpe på dette.

Når vi har sat laveste procent til 25, skyldes det, at undersøgelser har vist, at befolkninger rundt om i verden, der har en kost med fedtenergiprocenter på under 20, ikke er så sunde som dem, der spiser mere fedt.

I nogle fattige lande spiser de mange kulhydrater i form af f.eks. ris, og her ser vi typisk underernæring med alt, hvad det medfører i form af en højere børnedødelighed og en højere sygdomsrate generelt.