Spørg Scientariet: Hvad sker der med kviksølvet fra sparepærerne?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Hvad sker der med kviksølvet fra sparepærerne?

Vores læser Kamilla har spurgt:

Hvad sker der med kviksølvet fra sparepærer og lysstofrør, når man afleverer det på genbrugsstationen?

Jan Bielefeldt, adm. direktør i Lyskildebranchens WEEE-forening (LWF), svarer:

Når forbrugerne afleverer deres sparepærer og lysstofrør på genbrugspladsen, sikrer man sig, at materialerne i lyskilderne bliver genbrugt.

Lyspulveret, hvori kviksølvet forefindes, bliver efter en knusning sorteret fra glas, metal og plastic. Derefter bliver kviksølvet fjernet fra lyspulveret ved vakuum-destillation.

Illustration: Armin Kübelbeck/Wikicommons

Kviksølvet bliver derefter blandet med et kemikalie, typisk svovl, for at gøre det fast, hvorefter det deponeres på et special-deponi, da det ifølge lovgivningen ikke er lovligt at genbruge kviksølvet.

Fra lyspulveret udvindes sjældne metaller, som indgår i produktionen af nye lyskilder.

Det er vigtigt at sortere lyskilderne i sparepærer og lysstofrør, da glas af brugte lysstofrør kan genbruges til nye lysstofrør, hvorimod glas fra sparepærer bliver genbrugt i isoleringsmaterialer og glassten (byggesten).

Aluminium fra lyskilderne omsmeltes til nyt aluminium og indgå i produktionen af andre aluminiumholdige produkter.

Emner : Affald

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vi er blevet narret af opfindere og fidusmagere. Petroleumslampen er det skinbarlige fup.

Lampen sælger de billigt, men glemmer at oplyse om prisen på petroleumen, som vi må købe i dyre domme. Desuden giver den karlen og pigen en mulighed for at blive oppe for længe, så de syvsover! [cit. fra ing.dk årgang 1896]

  • 21
  • 2

Lyspulveret, hvori kviksølvet forefindes, bliver efter en knusning sorteret fra glas, metal og plastic. Derefter bliver kviksølvet fjernet fra lyspulveret ved vakuum-destillation.

Kviksølvet bliver derefter blandet med et kemikalie, typisk svovl, for at gøre det fast, hvorefter det deponeres på et special-deponi, da det ifølge lovgivningen ikke er lovligt at genbruge kviksølvet.

Så man skal bruge frisk Hg til lyspulver, for det må man vel stadig lave - eller er der også forbudt?

  • 4
  • 2

Jeg arbejder på en skole, der efter ombygning for 4 år siden, har måske 100 el spare pærer som ikke er særligt godt beskyttet. Hvad sker der med kviksølvet hvis en pærer går i stykker. Kan det være farligt?

  • 2
  • 0

Hvorfor må kviksølvet ikke genbruges?

Genbrug var også den fortrukne metode førhen. Det er ikke tilfældet længere grundet flere årtiers hård regulering især i Norden, og sidenhen EU, heriblandt med totalt import og eksport forbud. Forbruget er derfor faldet kraftigt, og betyder i dag, at der ikke er nogle internationale aftagere til det genvundne kviksølv. Man har derfor vurderet, at det er sikrest at slut deponere det. Forbrug og salg forventes i de kommende år, at falde endnu mere grundet vedtagelsen af Minamata-konventionen i UNEP.

  • 8
  • 0

Er hele historien om disse sparepærer ikke netop historie?

Diodepære har jo erstattet disse gamle sparepære som er baseret på gammel lysstofsteknik!
Kan de i det hele taget købes mere?

Selvfølgelig helt fint at de destrueres på en rigtig måde, istedet for blot at havne som skrald.

  • 5
  • 0

Vi taler ofte om at vi genbruger og opsamler farligt affald. Men det er altså kun her i vores lille boble i den vestlige verden. I Afrika ser jeg de steder hvor jeg ofte kommer at ALT affald bliver dumpet på en losseplads uden nogen sortering. Hvis der er mulighed for det, bliver det hældt i havet! Så er de jo væk :-) Ellers sørger åbne dræn og monsunregn for at det før eller siden ender i havet alligevel.
Måske skulle vi tænke lidt over hvilke produkter vi sætter i produktion, når de ender i naturen på den måde.

  • 5
  • 0

Der stadig utallige af dem rundt omkring, og egentlig burde de indsamles og erstattes med "diodelys" i stedet, men for mange der stadig har de kviksølvsholdige sparepærer kan det være en stor ekstraudgift.

De burde så i stedet beskyttes mod slag og lignende, og så stille og roligt med tiden blive skiftet ud.

Men hellere nu end senere, samtidig får man også mere lys og længere holdbarhed med diode lamper.

  • 2
  • 0

.. og det er dentalt Hg ikke?
Hvad er forskellen?
I amalgam (tandfyldning) bruges Hg
Amalgam is an alloy that consists chiefly of silver mixed with mercury and variable amounts of other metals and is used as a dental filling


Er du blevet vanvittig? Anklager du vores tandlæger for at deponere gift i munden på folk? Det er ganske rigtigt at amalgam der fjernes fra folks tænder er farligt affald og skal behandles som sådan, men mange artikler fra mange tandlægehøjskoler har bevist at kviksølv, når først den er anbragt som amalgam i folks tænder, danner en ubrydelig legering med dentin og med de øvrige metaller.

  • 1
  • 3

Jeg arbejder på en skole, der efter ombygning for 4 år siden, har måske 100 el spare pærer som ikke er særligt godt beskyttet. Hvad sker der med kviksølvet hvis en pærer går i stykker. Kan det være farligt?


Det er naturligvis ufarligt. Og hvis du alligevel skulle få symptomer der ligner dem man får fra en kviksølvforgiftning, eksempelvis
https://en.wikipedia.org/wiki/Erethism#Sym...
'Acute mercury exposure has given rise to psychotic reactions such as delirium, hallucinations, and suicidal tendency. Occupational exposure has resulted in erethism, with irritability, excitability, excessive shyness, and insomnia as the principal features of a broad-ranging functional disturbance. With continuing exposure, a fine tremor develops, initially involving the hands and later spreading to the eyelids, lips, and tongue, causing violent muscular spasms in the most severe cases. The tremor is reflected in the handwriting which has a characteristic appearance. In milder cases, erethism and tremor regress slowly over a period of years following removal from exposure. Decreased nerve conduction velocity in mercury-exposed workers has been demonstrated. Long-term, low-level exposure has been found to be associated with less pronounced symptoms of erethism, characterized by fatigue, irritability, loss of memory, vivid dreams, and depression (WHO, 1976).'

vil du altid kunne få en henvisning til en psykolog.

Seriøst: ja, det er farligt. Endnu mere eftersom symptomerne er så vage at du ikke vil kunne få dine neurologiske skader behandlede fordi ingen vil anerkende at de skyldes kviksølvdamp. Ikke at det gør megen forskel, da en del af skaderne er permanente og ubehandlelige.

  • 2
  • 0

Er du blevet vanvittig? Anklager du vores tandlæger for at deponere gift i munden på folk? Det er ganske rigtigt at amalgam der fjernes fra folks tænder er farligt affald og skal behandles som sådan, men mange artikler fra mange tandlægehøjskoler har bevist at kviksølv, når først den er anbragt som amalgam i folks tænder, danner en ubrydelig legering med dentin og med de øvrige metaller.


Er du?
Hg er Hg, og du påstod at 'dentalt kviksølv' er ugiftigt/ufarligt, hvilket er noget sludder. Men at amalgamen (hvori kviksølv - der er kun en slags kviksølv - indgår) anses for at være ufarlig, er en anden historie.
Og så danner det ikke en ubrydelig legering med dentin kun med de andre metaller - en amalgam.

http://www.denstoredanske.dk/It%2c_teknik_...

amalgam, (lat. amalgama, vist fra arab. al-malghama 'kviksølvlegering som blødgørende salve'), legering med et eller flere andre metalliske grundstoffer. Det af tandlæger anvendte amalgam fremstilles ved sammenrivning (blanding) af kviksølv med sølv- og tinpulver; en beskeden tilsætning af kobber og zink bevirker, at tandfyldningen hurtigt størkner.

PS Begge mine forældre var tandlæger. :-)

  • 3
  • 0

Hvem kan find på at kom kviksølv i vores lyskilder? Hvem finder på at kom asbest i tagplader? Hvem finder på at kom bly i benzinen?

De stoffer har været brugt længe inden man fandt ud af hvor farlige de var.


Nå det mener du?
http://penelope.uchicago.edu/~grout/encycl...
'Sheets of lead were used to line Roman aqueducts (as was cement) and lead pipes to convey water. But lead also was known to be unwholesome and, for that reason, pipes made of clay were preferred—as Vitruvius, who wrote during the time of Augustus, explains.

"Water conducted through earthen pipes is more wholesome than that through lead; indeed that conveyed in lead must be injurious, because from it white lead [ceruse or lead carbonate, PbCO3] is obtained, and this is said to be injurious to the human system. Hence, if what is generated from it is pernicious, there can be no doubt that itself cannot be a wholesome body. This may be verified by observing the workers in lead, who are of a pallid colour; for in casting lead, the fumes from it fixing on the different members, and daily burning them, destroy the vigour of the blood; water should therefore on no account be conducted in leaden pipes if we are desirous that it should be wholesome. That the flavour of that conveyed in earthen pipes is better, is shewn at our daily meals, for all those whose tables are furnished with silver vessels, nevertheless use those made of earth, from the purity of the flavour being preserved in them" (VIII.6.10-11).

Columella, too, remarks on the advantage of terracotta pipes. "Rain-water is after all most suitable to the body's health, and is regarded as uncommonly good if it is conveyed through earthen pipes into a covered cistern" (I.5.2).'

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten