Vores læser Jan Bidstrup Ottesen har spurgt:
Hvad bliver der af alt det materiale, der slides af dæk? Det må dreje sig mange ton hvert år. Og hvor problematisk er det for naturen?
Mikkel Aaman Sørensen, biolog i Miljøstyrelsen, svarer:
Miljøstyrelsen udkom sidste år med en rapport, som undersøger udledningerne af mikroplast fra Danmark. Den samlede mængde af partikler, der slides af dæk, er beregnet til at udgøre 4.200-6.600 ton pr. år.
En stor del af denne mængde føres til rensningsanlæg, men en del ender også til den omgivende jord og overfladevandet. Det vurderes, at der i alt tilføres 2.000-5.600 ton pr. år til spildevand, hvor netop dæk, men også tekstiler er hovedkilderne.
Læs også: Mikroplast forhindrer østers i at yngle
Man skelner mellem primær og sekundær mikroplast, hvor den primære er de små plaststykker, som f.eks. tilsættes nogle kosmetikprodukter og typer af maling.
Den sekundære udgør langt den største mængde mikroplast, op mod 99 procent af den udledte mængde, og den stammer altså fra produkter, som bliver slidt, herunder bildæk. Hertil kommer, at der i vandmiljøet dannes mikroplast ved nedbrydning af større plaststykker. Det er meget vanskeligt at vurdere, hvor stor denne mængde er, men den kan måske være lige så stor som den mængde, der tilføres fra land.
Der findes kun begrænset viden om effekten af mikroplast på havmiljøet, herunder de fisk og andre dyr, der måtte optage mikroplast. Det er derfor vanskeligt at vurdere de konkrete effekter på havmiljøet.
Ligeledes lyder det fra Nanna B. Hartmann, seniorforsker på DTU Miljø:
Noget af den mikroplast, der dannes på vejene, ledes med overfladevandet via kloaksystemet til renseanlæg, men noget vil ganske rigtigt blive udledt direkte til miljøet.
Bildæk er hovedsageligt lavet af gummi, men indeholder også en række tilsætningsstoffer, urenheder og biprodukter. Tilsætningsstofferne afhænger af de specifikke egenskaber, som producenten ønsker at opnå, såsom styrke, hårdhed og elasticitet. Det kan dreje sig om f.eks. zink-oxid, carbon black og mineralske olier, der indeholder aromatiske kulbrinter (PAH’er).
Der er stigende interesse for at undersøge effekterne af mikroplast i miljøet og på mennesker. De effekter, som man fokuserer mest på at undersøge, er:
Fysiske effekter: Når dyr fejlagtigt indtager mikroplast i stedet for føde, hvilket kan føre til et mindsket fødeoptag.
Giftige effekter af tilsætningsstoffer: Når de skadelige stoffer, som er tilsat plasten, frigives.
Mikroplast som ’bærer’ for andre forurenende stoffer: Når andre forurenende stoffer i miljøet adsorberer til mikroplasten og bliver transporteret sammen med disse. Dette kan have indflydelse på optaget af forurenende stoffer i de vandlevende dyr.
Det er endnu ikke klart, præcis hvilke konsekvenser mikroplast har på vores miljø og helbred. Det er dog sandsynligt at forskellige typer af mikroplast (forskellige polymerer) og forskellige størrelsesfraktioner vil kunne påvirke miljøet på forskellig vis.
Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.
