menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Vores læser Jan Bidstrup Ottesen har spurgt:
Hvad bliver der af alt det materiale, der slides af dæk? Det må dreje sig mange ton hvert år. Og hvor problematisk er det for naturen?
Mikkel Aaman Sørensen, biolog i Miljøstyrelsen, svarer:
Miljøstyrelsen udkom sidste år med en rapport, som undersøger udledningerne af mikroplast fra Danmark. Den samlede mængde af partikler, der slides af dæk, er beregnet til at udgøre 4.200-6.600 ton pr. år.
En stor del af denne mængde føres til rensningsanlæg, men en del ender også til den omgivende jord og overfladevandet. Det vurderes, at der i alt tilføres 2.000-5.600 ton pr. år til spildevand, hvor netop dæk, men også tekstiler er hovedkilderne.
Læs også: Mikroplast forhindrer østers i at yngle
Man skelner mellem primær og sekundær mikroplast, hvor den primære er de små plaststykker, som f.eks. tilsættes nogle kosmetikprodukter og typer af maling.
Den sekundære udgør langt den største mængde mikroplast, op mod 99 procent af den udledte mængde, og den stammer altså fra produkter, som bliver slidt, herunder bildæk. Hertil kommer, at der i vandmiljøet dannes mikroplast ved nedbrydning af større plaststykker. Det er meget vanskeligt at vurdere, hvor stor denne mængde er, men den kan måske være lige så stor som den mængde, der tilføres fra land.
Der findes kun begrænset viden om effekten af mikroplast på havmiljøet, herunder de fisk og andre dyr, der måtte optage mikroplast. Det er derfor vanskeligt at vurdere de konkrete effekter på havmiljøet.
Ligeledes lyder det fra Nanna B. Hartmann, seniorforsker på DTU Miljø:
Noget af den mikroplast, der dannes på vejene, ledes med overfladevandet via kloaksystemet til renseanlæg, men noget vil ganske rigtigt blive udledt direkte til miljøet.
Bildæk er hovedsageligt lavet af gummi, men indeholder også en række tilsætningsstoffer, urenheder og biprodukter. Tilsætningsstofferne afhænger af de specifikke egenskaber, som producenten ønsker at opnå, såsom styrke, hårdhed og elasticitet. Det kan dreje sig om f.eks. zink-oxid, carbon black og mineralske olier, der indeholder aromatiske kulbrinter (PAH’er).
Der er stigende interesse for at undersøge effekterne af mikroplast i miljøet og på mennesker. De effekter, som man fokuserer mest på at undersøge, er:
Fysiske effekter: Når dyr fejlagtigt indtager mikroplast i stedet for føde, hvilket kan føre til et mindsket fødeoptag.
Giftige effekter af tilsætningsstoffer: Når de skadelige stoffer, som er tilsat plasten, frigives.
Mikroplast som ’bærer’ for andre forurenende stoffer: Når andre forurenende stoffer i miljøet adsorberer til mikroplasten og bliver transporteret sammen med disse. Dette kan have indflydelse på optaget af forurenende stoffer i de vandlevende dyr.
Det er endnu ikke klart, præcis hvilke konsekvenser mikroplast har på vores miljø og helbred. Det er dog sandsynligt at forskellige typer af mikroplast (forskellige polymerer) og forskellige størrelsesfraktioner vil kunne påvirke miljøet på forskellig vis.
Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.
Rester og støv fra dæk og bremseskiver lander også i atmosfæren (særlig i byen, hvor det bliver hvirvlet op) og indgår i regnskabet om partikelforurening.
Mig bekendt eksisterer der ingen undersøgelser her, bortset fra et par tyske byer hvor man har undret sig over at partikelmængden kun er faldet svagt, skønt man har indført miljøzoner.
MvH,
Bent.
Her må elbiler være indbydende, da de primært bremser via regenerativ bremsning.
Således udledes der minimal støv fra bremserne.
Søg på diesel, NOx og VW så har du vist det væsentligste forklaring.
Tilbage til spørgsmålet: Hvad sker der med det afslidte materiale, det er jo ikke kun plastik, som ganske vist antagelig er den værste miljøforurener, men hvad sker der med det gummi, der vel fortsat er den største del. Nedbrydes det? og til hvad, kan det indgå i naturens kredsløb?
Min bedre halvdel beskæftigede sig med cadmium i sit speciale og tog flere mosprøver i naturområder ved befærdede veje. Her var der en tydelig cadmium-gradient i de indsamlede mosser vinkelret på vejen. Den cadmium der er i dækstøvet optages altså at planterne (i dette tilfælde mos) langs vejen og havner derfor i fødekæden, hvor det akkumuleres.
Så før eller siden havner det afslidte gummi (og dets bestanddele) i kredsløbet, men det er ikke til det gode.
Her er i øvrigt et relateret spørgsmål om dæk: https://ing.dk/artikel/sporg-scientariet-h...
Edit: Jeg kan desværre ikke huske hvor langt væk man skulle fra vejen før cadmiumindholdet i mosserne var nede på baggrundsniveauet. Dvs. hvor langt væk fra vejen forureningen havner.
Vi er nu over 7 milliarder mennesker. Når selv vores tøj slides og forurener derved, så er det nok noget vi må acceptere at sådan er det. Den her diskussion vil fortsætte sålænge der lever mennesker.
Selvom vi over de seneste 100 år har forbedret meget miljømæssigt, så er vi blot blevet desto flere mennesker og i stand til at konstatere flere og flere ting. Derfor får man det indtryk at det hele bare bliver værre og værre, selvom vi for hver diskussion får styr på flere og flere miljøspørgsmål.
Fra undersøgelsen på baggrund af dieselgate:
Results show both Euro5 and Euro6 cars emitted an average of six times the legal NOx limit in real world tests. Euro5 cars emitted 1,135mg/km on average compared to a legal limit of 180mg/km, while Euro6 models hit 500mg/km (the legal limit is 80mg/km).
Euro5 og Euro6 tillades adgang til miljøzoner. De ca. 50% dieselbiler udleder hhv. 1,1 og 0,5g NOx/km eller hhv 66 og 30kg NOx pr 60.000km.
Dækmønsteret (slidlaget) på et 205 dæk udgør ca. 1,5kg = 6 kg/bil. Om man så regner med at 100% af det afslidte materiale bidrager til partikelforureningen og gennemsnitsdækket holder 60.000km, er bidraget fra dæk kun 1/10 af den samlede udledning.
Selvfølgelig skal der fokus på forurening fra dæk (og det er der), men så længe gaderne er fulde af dieselbiler er dækkenes bidrag til den samlede forurening relativt ubetydelig.