Spørg Scientariet: Hvad sker der, hvis Jordens magnetfelt skifter retning?

Vores læser Peter Larsen har spurgt:

Hvad vil der ske, hvis Jordens magnetfelt skifter retning? Bl.a. med de satellitter, der navigerer efter nuværende feltretning, og fugle, der finder vej ved hjælp af magnetfeltet?

Nils Olsen, professor i geofysik på DTU Space, svarer:

Når Jordens magnetfelt skifter retning – og det kan statistisk set ske når som helst – så skal satellitterne have opdateret deres software.

Jordens magnetfelt skifter jævnligt retning, men det sker ikke pludseligt. Illustration: Wikipedia

Det vil dog ikke blive noget problem, for en polændring sker ikke her og nu, men over en periode på 5.000-10.000 år, og satellitter såsom Ørsted og Swarm-satellitterne får alligevel opdateret denne software hvert femte år.

Læs også: Kortlægning af Jordens magnetfelt er Danmarks bedste forskningsresultat

Opdateringen indeholder en ny model for Jordens magnetfelt, for der sker en langsom forandring hele tiden, hvor både retning og styrke rykker lidt op og ned.

Over nogle geografiske områder, f.eks. i et område mellem Sydamerika og Sydafrika, er magnetfeltet meget svagt for tiden, så der er daglig fare for at få mærkelige data, når vi flyver den vej. Derfor slukker man simpelthen nogle gange satellitterne, når de flyver over det område, for at skåne elektronikken.

Hvornår et helt skift af retningen vil finde sted, er svært at sige, for det foregår så kaotisk, at man nærmest først kan se, at kompasnålen vil skifte retning, når det allerede er sket.

Når man ikke kan se det gradvist, skyldes det som sagt, at det hele tiden kan gå op og ned, og man har tidligere troet, at nu skete det, men så rykkede kompasnålen tilbage igen. Men jeg vil mene, at hvis vi en dag ser, at den er rykket 50 procent, må der være noget om snakken. Det er dog ikke sket endnu, mens vi har kunnet måle på det.

Fra aflejringer i dybhavskerner har vi kunnet se, at det seneste polskifte fandt sted for 780.000 år siden, og statistisk set kan det ske hvert 250.000 år, men vi ved ikke, hvornår næste gang bliver. Vi kan kun sige, at det er sket flere gange inden for de seneste 20 mio. år.

Hvad angår fuglene, vil det nok efter et par generationer opdage, at magnetfeltet har skiftet retning. Det sker som sagt meget langsomt.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Med den forfærdelige menneskeskabte opvarmning af Gloden, så sker polvendingen sikkert snart! Der er ikke grænser for, hvad mennesket formår!

  • 5
  • 30

Det vil dog ikke blive noget problem, for en polændring sker ikke her og nu, men over en periode på 5.000-10.000 år

Ifølge en ét år gammel artikel her på ing.dk tog sidste polvending under 100 år: http://ing.dk/artikel/jordens-magnetiske-p...

Se ect. også denne, hvor nordpolenms placering over årne er tegnet ind: http://www.nbi.ku.dk/spoerg_om_fysik/geofy...

Det pudsige er, at sydpolen ikke bevæger sig nær så hurtigt. Er der nogen der har en god forklaring, for umiddelbart skulle man jo tro, at de to poler jo netop var hinandens modpoler.

  • 9
  • 0

Og så i øvrigt endnu et eksempel på et underligt svar på et ellers godt spørgsmå. Det bliver spurgt om HVAD der sker med fugle og satellitter ved en polvending.

Svaret derimod handler om sandsynligheden for en snarlig polvending, som geofysikeren sikkert synes er interessant, men som ret beset ikke er det, der bliver spurgt om.

Måske en biolog/ornitolog havde været bedre til at besvare den ene halvdel af spørgsmålet, så vi havde fået andet end en enkelt sætning til sidst med hvordan det "nok" er.

Man skriver vel ikke til Scientariet for at få få at vide hvordan det "nok" er, men for at få et kompetent og uddybende svar - eller evt. klar melding om, at det ved man ikke. Alt for ofte er svarene decideret ubrugelige. Enten fordi der er udvalgt en forkert til at svare, eller fordi svareren ganske enkelt ikke forstår det, der bliver spurgt om.

  • 14
  • 0

Historien bag dette ordvalg kan f.eks. læses på wikipedia - hvas den skulle være forsvundet i hukommelsen.

Som Martin Wolsing skriver, pænt: "hvorfor svares ikke på de gode spørgsmål ?". Hvor er den journalistiske ansvarlighed hende ? De virker som en ekspeditionssag: aha, det spørgsmål sender vi til Nils Olsen, og så udgiver jeg kritikløst svaret. Done. At den gode professor Nils Olsen så sidder og snitter på sit eget økseskaft uden at høre spørgsmålet er kun at føje spot til skade.

Det er en ren om'er med karakteren 0 - 0 for henholdsvis udførelse og værdi.

  • 9
  • 2

Nils Olsen svarer bl.a.

Det vil dog ikke blive noget problem, for en polændring sker ikke her og nu, men over en periode på 5.000-10.000 år, og satellitter såsom Ørsted og Swarm-satellitterne får alligevel opdateret denne software hvert femte år.

Så, Martin, det du mangler svar på er altså om de fjerede jordboere vil være i stand til at tilpasse sig en polvending over 5.000-10.000 år. Her tør jeg godt vove et øje og svare: Det vil de nok!

  • 4
  • 0

Nu er jeg ikke ingenør, så bær over med mig hvis jeg ikke rammer plet :)

Men magnetfeltet dannes på grund af vores roterende jernkerne i jordens centrum. Men da den ikke ligger fast forankret præcis i midten, ville min formodning være at den kan svuppe en smule rundt derinde i de andre flydende materialer. Der skal ikke megen forskydning til derinde før at der på overfladen er flyttet en del.

  • 1
  • 0

En ting er at vi skal omprogrammere al ting.

Det som jeg mere bekymrer mig om er at magnetfeltet beskytter os mod solvinden. Er denne beskyttelse fortsat intakt under en polvending, eller svækkes den?

  • 5
  • 0

rettet mod "troen" på menneskeskabt global opvarmning.

Så har forsat ikke forstået, det jeg skrev, men fortolker teksten, så den svarer til hvad du forventer jeg mener. Pointen er at alle dårligdomme i miljøet efterhånden påstås at være forårsaget af menneskeskabt global opvarmning og alt andet er uden betydning. Jeg har aldrig benægtet, at der kan være et menneskeskabt bidrag til global opvarmning, men mener at effekten af CO2 er overdrevet, og at de naturlige bidrag er undervurderet. Det kan være, at det er en polvending, som starter næste istid, - selv med et højt CO2 i atmosfæren.

  • 2
  • 10

Det er da meget godt gået!

Nåh ja, det skal selvfølgelig med, at de 5 ud af 12 er antallet af ing.dk kompatible kommentarer. Hvorimod resten vel ville gøre mere lykke på f.eks. facebook.com. Der ville der formentlig også være vendt op og ned på tommelfingrene.

I den bedste mening /jesper

  • 2
  • 2

Hvad med ozonlaget? Det er vist ligesom, at ozonhullerne følger polerne, men det er måske mere de geologiske poler end de magnetiske? Har solvinden betydning for ozonen?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten