Spørg Scientariet: Hvad lugter der af i Harald Nyborg?

En læser undrer sig over en sødlig lugt i butikker som Harald Nyborg og Biltema og spørger, om det ikke er giftigt for de ansatte. Lektor på DTU Byg og dr.med. på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø svarer.

Vores læser Christian Liljedahl har spurgt:

Lugten af Biltema og Harald Nyborg. Vi kender den vist alle. Den sødlige kemiske lugt, som især dunster fra billige plasticbaljer og kabler.

Men hvad er det, vi kan lugte, og hvor usundt er det? Jeg klarer nok en halv time i Biltema, men hvad med dem, som arbejder der?

Hvad lugter spande og anden isenkram af? Foto: Babi Hijau

Gabriel Bekö, lektor på DTU Byg, svarer:

Du stiller et godt, men kompliceret spørgsmål, som ikke har et simpelt og ligetil svar.

De mest studerede miljøer er hjem, kontorer og måske skoler, men ikke isenkramforretninger. Så litteraturen er begrænset, hvad angår den indendørs luftkvalitet i disse områder og dermedm hvilke kemiske forbindelser der kan give irriterende lugte – samt hvilken effekt de måtte have.

Læs også: Lærerne mere syge: Indeklima forværret i skolerne efter reformen

Her er mit bud på sagen, understøttet af noget litteratur.

Luften i denne type butikker vil indeholde måske hundreder af kemikalier. Nogle af dem i høje koncentrationer. Men disse niveauer og den faktiske sammensætning af denne kemiske cocktail (som også eksisterer i andre sammensætninger og koncentrationer i andre miljøer såsom kontorer), vil afhænge af kilden.

Hvis disse butikker sælger en masse plasticting, kabler, maling, smøremidler, tekstiler, møbler og elektronik, er der mange forbindelser, som kan have forhøjede niveauer i luften, men jeg kan ikke svare på, hvad de er, og hvilke der giver lugten.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor bruger man ikke trelags termoruder i større nybyggerier?

Sundhedseffekten er endnu mere kompliceret, og sundhedseksperter undersøger helbredseffekter af mange kemiske forbindelser. Hvad der er meget sandsynligt er, at nogle sensitive mennesker kan være i risiko for irritation i øjnene, slimhinderne og andre symptomer på det, vi kalder 'sick building syndrome'.

En mindre del af befolkningen kan lide af overfølsomhed over for flere typer kemikalier og dermed være mere sensitive over for en kemicocktail, selv om koncentrationerne er lavere, end hvad eventuelle retningslinjer måtte anføre (guidelines og grænseværdier eksisterer dog ikke for alle kemikalier).

Hvilke af kemikalierne og hvilke koncentrationer, der kan give problemer, er imidlertid et meget bredt emne. Det ligger heller ikke lige for at undersøge på vores institut.

Læs også: Ingeniører: Husejere får oversvømmede kældre af regeringens sparekniv

Men kemikalier, som ofte er målt i forhøjede koncentrationer i sådanne miljøer, vil typisk være formaldehyd, ethanal, toluen, naftalin og acetone. Niveauerne afhænger af, hvilken butik eller hvilket miljø, vi kigger på.

I de følgende studier kan man se på luftkvalitet i detailhandlen, som måske kan sætte tingene i perspektiv (bemærk, at de kræver login):

Dette bevarer måske ikke spørgsmålet direkte, men jeg håber, at du kan bruge det. Det er et kompliceret emne, som kan diskuteres længe, og der er stadigvæk masser af forskningspørgsmål, der kan stilles, før vi når frem til svarene.

Læs også: Energieksamen får entreprenører til at levere toppræsterende byggeri

Peder Wolkoff, dr.med. på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, supplerer:

Vi har heller ingen målinger i denne type forretninger, som er offentligt tilgængelige, men det ville være meget interessant, hvis sådanne blev gennemført.

Der er et utal af stoffer, der kan give en sødlig lugt, og som i vid udstrækning kan stamme fra tilsatte duftstoffer. Der er tale om stoffer, som generelt har meget, meget lave koncentrationstærskler for registrering af lugt, dvs. meget lave lugttærskler (næsen registrerer dem).

Læs også: Hvordan får vi folk til at åbne vinduerne?

Hvis det hovedsageligt er dem, som er årsag til den sødlige lugt, er der næppe nogen sundhedsrisiko overhovedet, idet niveauerne sandsynligvis vil ligge størrelsesordner fra arbejdshygiejniske grænseværdier eller estimerede tærskler for slimhindeirritation i øjne, næse og svælg.

Gabriel har ret i, at en vis fraktion af den almene befolkning finder stærkt ubehag ved sådanne lugte – helt præcis hvor mange ved vi ikke med sikkerhed, men skønsmæssigt mindre end 1% af befolkningen.

Derudover er der så en lang række andre stoffer, og nogle lidt mindre fordampelige, som på sigt kan være betænkelige, som f.eks. afgives fra kabler og en lang række produkter, men vi ved det ikke hvor meget.

Læs også: DTU-undersøgelse: Phthalater trænger gennem huden direkte fra luften

Det skal også bemærkes, at duftstoffer i vid udstrækning anvendes i salgsområder af forskellige årsager, enkelte brands anvender ligefrem en specialfremstillet parfume i deres 'stores' som branding.

Selvom jeg har mere end 30 års erfaring i den type stoffer i indeklimaer, er det desværre ikke muligt at besvare spørgsmålet mere detaljeret.

Vi har desuden også forhørt os specifikt hos Biltema og Harald Nyborg og fået følgende svar:

Jens Stig, marketingkoordinator i Biltema: Jeg er ikke bekendt med undersøgelser af denne art i varehuse, men jeg kan oplyse dig om, at vi har meget fokus på indeklima, når vi bygger varehuse. Derfor ligger vi langt over de krav, som myndighederne har i forhold til udskiftning af luft.

Anders Jessen, indkøbschef i Harald Nyborg: Jeg kender godt den sødlige duft, som er særlig udpræget, når jeg besøger de fabrikker, som fremstiller plast- og gummiprodukter. Den er nu ikke så udpræget i vore butikker, hvorfor vi heller ikke har foretaget yderligere undersøgelser.

Spørg Scientariet

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til Scientariet.

Kommentarer (9)

Ja det er sikkert rigtigt "sundt" :o( . Virksomheder burde tegnet en forsikring der dækker ALLE omkostninger ved evt senere sygdom / manglende arbejdsevne. Det kan jo ikke være rigtigt at fælleskassen skal betale !

  • 2
  • 12

Der er en del andre butikker, hvor der lugter f.eks. butikker med sko, tøj, legetøj, supermarkeder, sæbe, elektronik mv.?
Og hvad med tankstationer, bilværksteder eller DSB’s værksteder med diseltog der kører forbi?
Medarbejderne her må da også dagligt blive udsat for mange kemikalier?

  • 5
  • 0

Virksomheder burde tegnet en forsikring der dækker ALLE omkostninger ved evt senere sygdom / manglende arbejdsevne.

Flemming - det gør alle virksomheder da allerede - problemet er som altid bevisførelsen: skyldig og men-grad

Bortset fra det - jeg synes altså det er de billige dæk på cykler og trillebøre m.m. der stinker værst af kemikalier. Dæk er jo langt fra kun kautsjuk i dag. Det er polymerer med tons af blødgørere og andet skidt.

  • 5
  • 0

Alt her i denne verden er kemikalier, men det der lugter værst er den hørm af frelsthed som, sarte overklasseløg fremkommer med.

Selvfølgeligt skal man ikke finde sig i en sundhedsskadelig atmosfære......her i landet......men vi køber gerne produkter der er fremstillet under helt andre konditioner.....bare fordi det er billigt !!
Ikke bare Harald Nyborg er ikke den eneste leverandør af produkter som er fremstillet under de værste arbejdsforhold, men det er folk ligeglade med....bare det er billigt.

  • 10
  • 4

Har det slemt med parfumeafdelinger (åndenød og hovedpine) i varehuse, matas og lignende, men intet problem ved biltema og Harald Nyborg. Dermed kan jeg så konkludere at luften er farligere i parfumeafdelingerne?

  • 7
  • 1