Spørg Scientariet: Hvad er der galt med mit induktionskomfur?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Spørg Scientariet: Hvad er der galt med mit induktionskomfur?

Illustration: Erik1980/Wikipedia

Vores læsere har en del spørgsmål om induktionskomfurer, og vi har samlet nogle af dem nedenfor.

Jens Christian spørger:

Gas mod induktionsgryder: Der snakkes om, at man ikke må/kan genbruge gryder fra et gaskomfur på induktion – men hvordan hænger det sammen?

Pointen ved induktionen er vel blot, at grydens magnetiske bund er i kontakt med kogepladen – ej at den skal være perfekt fladt placeret?

Er det ikke blot en myte, eller er der helt andre årsager, jeg ikke er opmærksom på i materialeegenskabernes udvikling over tid?

Læs også: Spørg Scientariet: Kan man høste strøm fra feltet omkring strømførende ledninger?

Gitte Madsen spørger derudover:

Jeg har erhvervet mig nogle nye gryder fra Kløverblad, aluminium med sliplet, beregnet til alle komfurtyper inklusive induktion, som jeg benytter.

Nu kommer mysteriet: De nye gryder virker kun på den ene 'kogeplade' – uanset grydestørrelsen!

Min gamle stegepande virker fortsat på alle 'kogepladerne', og det samme gælder for mine gamle gryder.

Jeg har flyttet rundt på alle tænkelige måder, men resultatet er stadig det samme – mine nye gryder virker kun på den ene 'kogeplade'. Alt mit gamle grej virker upåklageligt på alle pladerne.

Jeg er meget mystificeret og kan ikke finde en forklaring. Kan nogen hjælpe?

Læs også: Spørg Scientariet: Er induktionskomfurer farlige?

Og så spørger Steffen Albjerg:

Jeg har fået en kobbergryde med rustfrit stål indeni og en magnet hænger fint på, men induktionspladen kan ikke/vil ikke varme den?

Og fra Christian Stormark lyder det:

Jeg har læst lidt om induktion, og så vidt jeg forstår, så er det en forudsætning for, at gryden bliver varm og dermed også indholdet bliver varmt, at gryden er (eller blot bunden af gryden) magnetisk.

Mit spørgsmål er: Kan man lægge en magnetisk skive på kogepladen og stille gryden oven på? I givet fald, hvor tyk skal denne skive være?

Kan man f.eks. bruge folie (magnetisk)? Hvor god skal forbindelsen mellem skive og gryde være?

Læs også: Høreapparater: Magnetisk induktion eller radiobølger?

Malte Olsen, fysiker og redaktør af brevkassen 'Spørg Malte' på Niels Bohr Institutet, svarer:

Lad os begynde med at få forklaret, hvad induktionskomfurer er, og hvorfor den rette kontakt med gryderne er afgørende.

Under pladerne på komfuret sider en række spoler, som fremkalder hvirvelstrømme i jernet i bunden af gryden. Derved bliver pladen opvarmet ved ohmsk opvarmning i pladens modstand, hvilket varmer gryden.

Ferromagnetiske materialer betyder, at man også yderligere får opvarmning fra hysteresetab. Bunden skal altså have en indtrængningsdybde for feltet, så det stoppes i bunden, og have en passende specifik resistivitet og gerne varmeledningsevne. Normal keramik er derfor ikke anvendelig.

Illustration: Malte Olsen, NBI

At grydens materiale har afgørende betydning for effektiviteten, fremgår af figuren ovenfor. Her kan vi se, at de elektriske og magnetiske egenskaber (relativ permeabilitet) for aluminium, visse typer af rustfrit stål og kobber gør, at der ikke sker nogen effektiv opvarmning.

De angivne metaller, som er dem, der normalt anvendes i køkkentøj, bør have en lille skindybde (det er stort set den dybde, de elektromagnetiske bølger trænger ind til). Der bør være en stor overflademodstand, så energien kan afsættes i modstanden i en ikke for tyk og tung plade.

Problemet er så, at de stoffer, som er gode og effektive til at omsætte vekselfeltet til varme med en ikke for stor tykkelse, er lidt for dårlige varmeledere. Man bygger derfor ofte koge/stegeredskaberne med 2-lags bund, hvor den indre varmefordelingsbund er Cu eller Al, og den ydre ret tynde plade er et af de stoffer, som egner sig til induktionsopvarmning.

Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt man må bruge sine gamle gryder fra gaskomfuret, er svaret, at de normalt ikke opfylder de betingelser, som er beskrevet ovenfor. Så det bliver opvarmningsmæssigt og økonomisk en fiasko, hvis de overhovedet kan få komfuret i gang.

Læs også: Spørg Læserne: Hvorfor hopper kedlen på induktionskomfuret?

At nogle gryder kun fungerer på nogle 'kogeplader', kan skyldes, at de 'ubrugelige' plader ikke 'føler', at der er et kogekar eller en pande på blusset. Normalt slår blusset først rigtigt til, når det kan måle, at der er en modtager af energien.

En del induktionsblus er endda indrettet, så de kan se størrelsen af metalbunden og kan varme i flere ringformige sektioner, så de kun giver felt, hvor der er en bruger – altså passende metal.

Grunden kan altså være, at når induktionskomfuret søger at sætte felt på, er der ikke tilstrækkelig absorption af dette felt. Det kan så f.eks. på en stor plade gælde, at små kogekar ikke bruger en tilstrækkelig energimængde, og at pladen derfor lukker ned (idet dens programmel siger, at der ikke er nogen forbruger på blusset).

Alternativer er jo at henvende sig til fabrikanten af køkkentøjet (Kløverblad) og bede om en nærmere forklaring, eller at udstyret byttes, alternativt kontakt til den, der har leveret komfuret.

Virker den ikke på nogle af kogepladerne, skyldes det nok, at der enten er en defekt i komfurets elektronik, eller at udstyret ikke kan konstateres som en belastning, som beskrevet ovenfor.

Læs også: VIDEO: Intelligent komfur redder sovsen og chokoladen

At eksperimentere med selv at lave en forbindelse mellem gryde og plade med folie eller en magnetisk skive, mener jeg ikke, er nogen god løsning.

Insisterer du, er den nemmeste måde at finde optimal tykkelse på, at måle tykkelsen af et stykke køkkentøj i samme diameter, som er designet til induktionsvarme. Men du risikerer, at der opstår et kontaktproblem, dvs. et energitab, og at pladen derfor vil være varm et stykke tid, uden det kan ses (forbrændinger!).

Min holdning er derfor, at det er tænkeligt som en nødløsning, men at det ikke bør bruges i et køkken, hvor der i forvejen er rigeligt med uheldsmuligheder.

Sundhedsmæssigt skulle der dog ikke være nogen problemer med induktion i sig selv. Der varmes med 24 kHz, på verdensplan anvendes 20-100 kHz. Og det er undersøgt, at disse komfurer ikke skulle bevirke biologiske skader.

Læs mere om induktion her.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I stedet for at eksperimentere med folier og andet, så er måske bedre at placere den nye gryde som ikke fungerer med komfuret, ovenpå en gammel pande, der virker med komfuret. Den gamle pande fungerer dermed som varmeplade.

Er komfuret på grænsen til at detektere den nye pande, kan man måske snyde den, ved at sætte den gamle pande på først så den starter op, og så trække den gamle væk, mens den nye skubbes på over samme felt.

  • 1
  • 5

Og en praktisk note til de der har problemer. Nye Siemens komfurer har muligvis behov for en software update for at virke med de gryder som virkede på et tidligere induktions komfur.
Vi fik sw opdateret vores kogeplader som alt for ofte brokkede sig over gryder og som kørte fuld tid med blæser (for følsom temperatur regulering). Nu er alt bedre.
Hilsen Anders

  • 7
  • 0

Artiklen siger:

"Sundhedsmæssigt skulle der dog ikke være nogen problemer med induktion i sig selv. Der varmes med 24 kHz, på verdensplan anvendes 20-100 kHz. Og det er undersøgt, at disse komfurer ikke skulle bevirke biologiske skader."

Når jeg har ledt, har jeg ikke kunnet finde nogen undersøgelser. Det nærmeste jeg er kommet er
https://www.bag.admin.ch/dam/bag/de/dokume...
og de har kun undersøgt komfurer, ikke om det giver skader.

De skriver, at grænseværdierne er fastsat efter, hvornår man kan måle en her-og-nu påvirkning af cellerne. Og at komfurerne overholder grænseværdierne i ideelle tilfælde. Ingen af delene lyder rigtigt betryggende.

  • 0
  • 4

Bunden af gryden er altafgørende. Det er den del af gryden der opvarmes når spolerne i induktionskomfuret er tændt. Selve komfuret producerer ikke varme, så det er bunden af gryden hvor atomerne i metallet begynder at bevæge sig og derved skaber varme.
Det minder om en mikrobølgeovn hvor det heller ikke er selve ovnen der varmer, men derimod er skyld i at atomerne i maden bliver påvirket og bliver opvarmet.
Derfor vil en kobbergryde med tynd bund være ret dårlig til opvarmning, da det vil tage lang tid at overføre den lille mængde varme der skabes til den mad der er i gryden.

  • 1
  • 0

Der varmes med 24 kHz, på verdensplan anvendes 20-100 kHz.

Mit induktionskomfur giver en kraftig 50 Hz brummetone fra sig - så jeg troede at der blev brugt lysnettets 50 Hz.

Hvad er årsagen til 50 Hz brummetonen, når der anvendes 20-100 kHz? Frekvenser fra 20kHz og op burde ikke kunne høres.

Bortset fra den irriterende kraftige 50 Hz brummetone, så varmer mit komfur godt.

  • 0
  • 0

Det magnetiske felt på 24 kHz eller mere bliver frembragt af noget elektronik. Denne elektronik bliver forsynet fra lysnettets 50 Hz. Omsætningen fra 50 Hz til 24 kHz eller mere kan i praksis ikke undgå, at effekten af den høje frekvens bliver styret af de 50 Hz. Så den brummen, jeg også kender, er en naturlig bivirkning af den elektroniske omsætning. Specielt hvis kontakten mellem gryde og komfur ikke er plan, så der er et mellemrum, hvor grydebunden kan brumme.

  • 0
  • 0

Det magnetiske felt på 24 kHz eller mere bliver frembragt af noget elektronik. Denne elektronik bliver forsynet fra lysnettets 50 Hz. Omsætningen fra 50 Hz til 24 kHz eller mere kan i praksis ikke undgå, at effekten af den høje frekvens bliver styret af de 50 Hz. Så den brummen, jeg også kender, er en naturlig bivirkning af den elektroniske omsætning. Specielt hvis kontakten mellem gryde og komfur ikke er plan, så der er et mellemrum, hvor grydebunden kan brumme.


Er der så ikke noget galt med ensretningen?

Jeg har også en enkelt-kogeplade til induktion. Den brummer ikke så meget, at jeg har tænkt på det. Selvom den kun kostede 300-400 kr, tror jeg også den er bedre end mit Siemens komfur. F.eks. har kogepladen indbygget temperatursensor i kogepladen, og koger aldrig over.

  • 0
  • 0