Spørg Scientariet: Hvad er forskellen på en planet og en stjerne?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Hvad er forskellen på en planet og en stjerne?

Illustration: Bigstock/goinyk

Vores læser Louise spørger:

Hvad er forskellen på en planet og en stjerne?

Jeg ved, at stjerner lyser pga. fusion (som vores sol med brint og helium), men er det den eneste definition?

’Den Store Danske’ siger, at en planet ikke må have fusion og skal kredse om en stjerne. Kan man sige, at stjerner kun er gas (som fusioneres), hvorimod planeter er faste?

Som gasplaneterne (Jupiter, Saturn etc.): Er de planeter, fordi de ikke fusionerer og/eller er det fordi, de har en fast kerne? Og har det overhovedet noget med en fast kerne at gøre, som jeg har troet?

Læs også: Spørg Scientariet: Bliver Jorden forstyrret af andre planeters tiltrækningskraft?

Christoffer Karoff, lektor på Aarhus Universitet, svarer:

Det er rigtigt, at en stjerne, er en stjerne, fordi den har – eller har haft – fusion i de centrale dele.

For at fusion kan opstå, skal tryk, temperatur og densitet være rigtig høje, og for at de kan blive det, skal trykket i stjernen være domineret af gastrykket.

I planeter bliver densiteten relativt højere end temperaturen, og så holder trykket op med at være domineret af gastrykket, hvilket så igen betyder, at temperaturen holder op med at sige, selvom densiteten stiger.

Summa summarum: Temperaturen bliver ikke høj nok til, at fusionen kan komme i gang.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvad sker der, når Solen brænder ud?

De store bliver til stjerner

Det er altså ikke direkte formen på stoffet i det indre af en stjerne eller en planet, der afgør, hvad der bliver til hvad. Det afgøres af, hvordan tryk, temperatur og densitet opfører sig, men da trykket skal være domineret af gastrykket, skal stoffet helst være på gasform.

Tryk, temperatur og densitet er i både stjerner og planeter defineret af, at stjernerne og planeterne ikke skal kollapse under deres egen vægt, hvilket vil få dem til at holde op med at være stjerner og planeter.

Dette betyder, at tyngdekraften på overfladen skal balanceres af et tryk indefra, der så enten kan komme fra det materiale, som stjernerne eller planeterne består af, eller i stjernens tilfælde kan det også komme fra strålingstrykket.

Da stjerner opvarmes indefra, vil materiale ofte være på gasform, mens de mindre planeter ofte vil bestå af materiale, der er på fast form. De store planeter befinder sig ofte midt imellem.

Det er altså ikke en enkelt fysisk proces, der afgør, om fusionen kommer i gang eller ej. Dog vil jeg som tommelfingerregel sige, at objekter der vejer mere en 10 procent af Solen, bliver til stjerner, og resten bliver til brune dværge og planeter.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten