Vores læser Flemming Prien spørger:
Normalt bruges graddagene til at beregne varmeforbruget for et hus. Men skal chill-faktoren ikke medtages, da huset ’mærker’ den afkølende blæst ligesom en person?
Ligeledes spørger Jan Andresen:
Har chill-factoren indflydelse på boligers varmeforbrug, eller er det primært den udvendige temperatur, som bestemmer opvarmningsbehovet?
Jesper Nørgaard, AC-medarbejder i Energistyrelsen, svarer:
Varmetabet gennem bygningsdele er langt overvejende bestemt af udetemperaturen – eller rettere temperaturforskellen mellem ude og inde.
Det følger af Fouriers lov om varmeledning, som siger, at varmetabet ved ledning er proportionelt med temperaturforskellen. Det er derfor, man bruger graddagetal (temperaturforskel gange tid) til at beregne et varmeforbrug.
Wind chill-faktoren er et udtryk for oplevelsen af lavere lufttemperatur, når det blæser over vores hud. Effekten skyldes, at vinden øger varmetabet fra hudens overflade ved konvektion.
Konvektion er varmeoverføring mellem en overflade og et medie, f.eks. luft eller vand, og afhænger naturligt nok af hastigheden og temperaturforskellen.
Den varme, vi afgiver fra kroppen, former et lille isolerende grænselag ved overfladen. Når det blæser, fjernes dette lag, og det erstattes med kold luft, som optager varme og transporteres væk.
For bygninger afgives varmen, der kommer indefra, til omgivelserne ved konvektion og stråling.
Bygningen ’mærker’ ikke blæsten, som vi gør, men tilsvarende vil øget vind øge den rate, hvormed varme flyttes væk fra overfladen af ydervæggen.
Effekten indgår i udregningen af bygningsdelenes U-værdier ved såkaldte overgangstal for både konvektion og stråling, så i den forstand er ’wind chill-faktoren’ allerede medtaget ved beregning af varmeforbrug.
Overgangstallene antager typisk standardværdierne fra Dansk Standard 418 om beregning af bygningers varmetab. Det bemærkes i øvrigt, at deres indflydelse betyder meget lidt, da den dominerende effekt som nævnt er varmetransport ved ledning, styret af temperaturforskellen.
Endelig er varmetabet ved konvektion mindre for velisolerede bygninger, fordi ydervæggens udvendige overfladetemperatur nærmer sig lufttemperaturen.
Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.
