Spørg Scientariet: Har wind chill-faktoren betydning for varmeregningen?

Tak for en god debat.

Mange nævner helt korrekt utætheder, som medfører forøget varmetab, når mere vind øger luftskiftet. Jeg valgte ikke at tage det med i svaret, da det udelukkende handlede om wind chill - men indser, at jeg godt kunne have bemærket det afslutningsvis :)

Både Svend og Ole søger nogle tal for vindens indflydelse. De tal, som Ole linker til, må givetvis være utæthedens indflydelse på graddagetallet.

Den rene effekt af wind chill faktoren - eller ændringer i vinden og dermed det konvektive overgangstal - har jeg forsøgt at regne lidt på. Det bliver selvfølgelig noget teoretisk, idet at huse ikke er fuldstændig tætte, så her kommer effekten af utætheder tilbage, som også Flemming udpeger som betydende effekt.

Det udvendige overgangstal er som standard 25 W/m2K (svarende til 0,04 m2K/W i isolans, jf. DS418). Hvis man i stedet forestiller sig, at det varierer fra 5 W/m2K til 100 W/m2K, så betyder det 0,40 kWh/dag. Forudsætninger er her en 100 m2 facade med dobbeltmur og 150 mm isolering samt 20 graders temperaturforskel. Det er så ubetydeligt, at jeg valgte ikke at tage det med i svaret - men blot konstatere, at effekten er meget lav.

Uanset isoliering: Vind virker som forcerende på køling og opvarming.

Uanset isoliering: Vind virker som forcerende på køling og opvarming. Op eller ned er ligegyldig, Ohms lov gælder uanset energiens retning (Erstat selv: t~V, P~I, Rth~R). Vinden indgår i Rth. Eks. blæsere i PCere. Men skallen er ikke ligegydig, prøv blot forskellen på at opleve dansk blæservejr, iført en sweter, med og uden vindjakke. Men en tynd regnjakke dirrekte på huden, hjælper ikke meget i kølig blæsevejr, p.g.a. manglende isoleringsevne, i varmt vejr gør den, p.g.a. manglende respiration, men det er noget andet. Her kom GoroTex til sin ret. Så huse og mennesker er det same, inkl. udluftning.

Nej, chill-factoren er principielt fysisk, teoretisk varmetabet i W/m², i praksis temperaturen omsat til en ækvivalent temperatur ved vindstille.

Resten er egentlig bare et spørgsmål om, hvordan vi vælger at kvantificere fænomenet wind chill: Er wind chill-temperaturen den temperatur, som ville give samme afkøling af legemet, eller er det den temperatur, som ville give samme fornemmelse af afkøling? Sidstnævnte er naturligvis ikke mulig for et hus, men førstnævnte er. (Og de ækvivalente temperaturer vil ikke være de samme for huse og mennesker, men det er de heller ikke for mennesker og mennesker - wind chill er forskellig for påklædt og upåklædt hud.)

Jeg kan derimod blive rigtig træt, når nogen tror, at de på grund af wind chill kan køle en (ikke-fordampende) genstand ned under lufttemperaturen i blæsevejr. Men det er heldigvis ikke det, der sker her i tråden.

Chill-factor er opfundet til at beskrive hvordan menneskehud opfatter temperaturen sammenholdt med vindhastighed - altså noget følelsesmæssigt

Hvor meget påvirker solskin varmeregningen? Man kan så svare at det gør det ikke, for solskin er indregnet i energiforbruget, og er næsten ens fra år til år. Men hvem talte om den årlige varmeregning? Du bruger jo varme hver dag, så det kunne være dagligt, ugentligt eller månedligt.

Hvordan kommer du frem til dine (høje) procentværdier?

Svaret er korrekt, og kunne være begrænset til "ja". Og så suppleret med de tal som Ole Laursen opgiver.

Jeg synes det er forkert at tage et stillet spørgsmål bogstaveligt, jeg synes det er tilladt at se bag ordvalget; spørgeren er måske ikke fagmand. Derfor er det rigtigt at svare, at Chill Factor er opfundet aht. menneskers oplevelse og påklædning under blæsende forhold. Med hensyn til bygninger, som vel er det underliggende spørgsmål, er svaret teknisk set som Ole Laursen angiver, og i ord at bygninger vil tabe mere varme i blæst som følge af 1) konvektion og 2) utætheder. Konvektionen forstærkes af vind, ellers ville der bare være varmedrevet konvektion. Der er sikkert også noget stråling afhængig af overflades farve.

Og så lige en detalje: ydermuren har selvfølgelig en temperatur som udtrykker varmetransporten i grænselaget - så bag den bredbladede, evigtgrønne, vedbend er der der varmere end på en blank mur. Det ændres så af en kraftig vind, som udskifter nærlaget. Og en blankpoleret stålplade vil ikke stråle så meget som en pudset mur.

Og i sidste ende, så kig på et termografi under forskellige vejrforhold. Eller køb en sensor til under kr.500. Når ydermuren er "farvet" til forskel fra "luften" (eller en urtepotte) ved hushjørner, så er det udtryk for varm mur, kold luft - relativt.

Ikke noget faktuelt om hvordan vores huse opfatter vejrliget...

Men jeg vil også mene at ventilationstab og fugelækage øges propriorionalt med vindhastigheden på de på-virkede ydervægge.

Vel også ganske forventeligt, når bygningens overfladetemperatur er stort set den samme som udeluftens.

Engang i 92 fik jeg døgnoutput fra Vrå fjernvarmeværk og analyserede det med hensyn til vind og udetemperatur. Der var ingen sammenhæng med lufthastighed og en meget tydelig fra udetemperatur.

Enig med Svend, lad os få nogle tal. Bor selv i et hus fra 1998 opvarmet med fjernvarme, og det er muligt energiforbruget ikke ændrer sig så meget, men det føles mærkbart koldere, måske på grund af lavere temperatur på ruderne.

Jeg fandt følgende fra 2010

https://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame.asp?https://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2010/978-87-92708-16-8/html/kap06.htm

som siger at graddagstallet justeres med 18% hvis det blæser med 10 m/s (nulpunktet er 4 m/s). Hvis jeg ikke regner helt galt, er det 34% hvis det er i forhold til til 0 m/s.

Dertil kommer så påvirkningen af luftskiftet som empirisk er fundet 50% større når man går fra 4 m/s til 10 m/s, eller 138% fra 0 til 10 m/s hvis jeg regner rigtigt.

10 m/s er i øvrigt langt fra stormstyrke.

Men nu er det jo sjældent det blæser rigtig kraftigt, så indflydelsen på den årlige varmeregning er nok ret lille.

Er det indfarvet silikone ? Min erfaring er at alm. silikone hurtigt nedbrydes af sollys og er umulig at overmale efterfølgende.

Ja

Ja

Har skiftet mine halvløse cementmørtelfuger omkring vinduerne ud med silikonefuger. det har en kæmpe effekt når det blæser.

Har skiftet mine halvløse cementmørtelfuger omkring vinduerne ud med silikonefuger. det har en kæmpe effekt når det blæser.

"Effekten indgår i udregningen af bygningsdelenes U-værdier ved såkaldte overgangstal for både konvektion og stråling, så i den forstand er ’wind chill-faktoren’ allerede medtaget ved beregning af varmeforbrug." Den er indregnet for en standard vind, men hvor meget betyder det om det er vindstille eller stærk blæst. Nogle tal kunne have hjulpet i stedet for ukonkrete almindeligheder. Derudover er der selvfølgelig utætheder, i form af ventilerede dele af bygningen, som måske bliver overventilerede i blæst.

Helt korrekt svar fra Energistyrelsen.

Eneste betydende effekt er utætheder, hvor varmebehovet måleligt stiger med stigende vindhastighed.

Brændeovne kræver enten åbentstående luftventiler, eller at bygningen er utæt. Derfor er det naturligt at der skal fyres lidt mere brænde på, når det blæser.

Mon så ikke alle vi brændeovnssyndere oplever at det i blæsevejr kan knibe gevaldigt med at holde varmen ved normal radiatordrift, uden også at lægge et par ekstra pinde i ovnen? Måske pga. af lidt utætheder i huset her og der, der jo gør sig mere gældende i blæsevejr. Så jo - det påvirker bestemt varmeregningen, men åbenbart ikke beregningen.