Vores læser Gorm Knudsen har spurgt:

Hvorfor udfører man i mange tilfælde brokonstruktioner krumme? Er det ren æstetik, eller er det for at kompensere for længdeudvidelser ved varmestigninger i konstruktionen, så man skal have færre dilatationsfuger?

Paul Stig Andersen, geografisk fagspecialist hos Banedanmark, svarer:

Med ’krumme’ formoder jeg, at der menes i lodret retning – altså at broen ’skyder ryg’ – eller mere fagligt korrekt: har pilhøjde.

Det kan der være tre grunde til, og ofte er alle forhold i spil:

• Hvis broens overside og underside følges ad, vil broen have sin største frihøjde på midten, hvor der typisk er mest brug for den. Det kunne for eksempel være over et jernbanespor, som er centreret under broen – typisk en enkeltsporet bane.

• En buet overside vil lede regnvandet ud mod broenderne, og man slipper for vejbrønde inde midt på broen. Rørene fra sådanne brønde skal enten ledes indstøbt i brodækket, hvor man ikke kan komme til dem, eller føres gennem brodækket og trækkes synligt her. Derved kommer de ned i fritrumsprofilet og/eller kommer i konflikt med kørestrømmen, hvilket ligeledes giver vanskeligt vedligehold.

• Hvis brodækkets overside har pilhøjde, og undersiden er vandret, vil brodækkets konstruktionshøjde være størst på midten, hvor der er mest brug for den til at optage bøjningsmomenterne.

Spørgeren har ret i, at det er pænt med pilhøjde, men det er nu sjældent drivkraften og optagelse af længdeudvidelse som følge af temperaturer, som normalt ikke optages, så broen forøger eller formindsker sin pilhøjde.