Vores læser Jimmi Andersen spørger:
Menneskets opfattelse af tid må komme an på, hvor meget data hjernen kan indtage og reagere på i et vist tidsinterval. Denne mængde af data er vel, som hos computere, også forskellig fra individ til individ.
Men hvor stor er denne afvigelse hos os mennesker? Kan der, der føles som et sekund for mig, svare til to sekunder for andre?
Og kan dette f.eks. ligge til grund for Messis suverænitet på en fodboldbane, at hans opfattelse af tid er forskellig fra min, hvorved han kan reagere langt hurtigere?
Læs også: Spørg Scientariet: Hvordan fungerer hukommelsen?
Hinze Hogendoorn, senior research fellow på Melbourne School of Psychological Sciences og forsøgsansvarlig på ‘Time in Brain and Behaviour Laboratory’, svarer:
Det er bestemt et interessant spørgsmål! Efter hvad jeg ved, er der ikke noget bevis for, at veltrænede sportsmænd og -kvinder opfatter, at tiden går langsommere end andre.
Når det så er sagt, kan jeg bidrage med to pointer i denne sag:
For det første er der bevis for, at meget rutinerede musikere opfatter tid mere præcist end de fleste andre – både når det gælder ’temporal-order judgment’, dvs. den tidsforskel, der er nødvendig for præcist at kunne sige, hvilken af to begivenheder der indtræffer først, og når det gælder ’duration judgments’, dvs. hvilken af de to begivenheder der varede længst.
Disse evner er naturligvis meget relevante i forhold til musikproduktion og musikopfattelse, men jeg ville ikke blive det mindste overrasket, hvis samme effekter gør sig gældende for top-atleter, når det handler om f.eks. at time en ’interception’ af en bold i bevægelse.
Læs også: Spørg Scientariet: Kan lakridsbolsjer holde mig vågen?
For det andet, og måske mere relevant, når det drejer sig om eksemplet med fodbold, spiller opmærksomhed nok en væsentlig rolle. Da mange af bevægelserne (løb, spark, ekstrapolering af boldens placering og indfangning af den) er trænet og indstuderet, tager de mindre bevidst opmærksomhed at udføre.
Dette efterlader flere mentale ressourcer til rådighed inden for et givet tidsvindue, som atleten MÅSKE oplever som at ’have mere tid til at tænke eller reagere’ inden for dette tidsvindue.
Endvidere så tager det tid at sætte en handling i gang, og med træning kommer en forbedret evne til at forudse tingene og derfor til at time og udføre handlinger på forhånd, så de får effekten på det rette tidspunkt. Det kan også give denne oplevelse af at kunne ’gøre mere’ inden for en given periode.
Men dette er ren spekulation fra min side, for jeg her ikke set hårdføre beviser for dette.
