Spørg Scientariet: Giver friskluftventiler i vinduerne varmespild?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Giver friskluftventiler i vinduerne varmespild?

Vindue med friskluftventil. Illustration: Velfac

Vores læser Martin Schultz har spurgt:

I vedligeholdelseshåndbogen til vores lejlighed i et nybygget etagebyggeri står der: 'Frisk luft tilføres via 'friskluftventiler i vinduerne. Disse ventiler skal altid være åbne.'

Ventilerne er nogle alu-beslag, der kan trækkes ned, så der åbnes.

Mit spørgsmål er så: Hvis disse altid er åbne, vil det så ikke nedkøle lejligheden i stor grad og påvirke varmeregningen negativt i vinterhalvåret? Jeg synes, man høre så meget om, at vinduer skal være tætte?

Peter Krogh, teknisk chef hos Velfac, svarer:

I henhold til bygningsreglementet BR10: 6.3.1.2 står der, at enfamiliehuse og beboelsesbygninger kan ventileres ved naturlig eller mekanisk ventilation, og at det er et lovkrav, at beboelsesrum forsynes med friskluftventiler, hvis der er valgt naturlig ventilation.

Læs også: Sparekrav flopper: Vi skruer op for varmen i lavenergihuse

Jeg antager hermed, at spørgsmålet vedrører en lejlighed med naturlig ventilation.

Kravet til ventiler er en samlet fri åbning på mindst 60 cm2 pr. 25 m2 gulvareal i alle beboelsesrum samt aftræk i køkken og bad/wc. Kravet er til for at sikre et luftskifte i boligen svarende til minimum en halv gang i timen (dvs. at al luften i huset er skiftet efter 2 timer red.).

For at undgå for høj luftfugtighed indendørs anbefaler vi imidlertid, at man har ventilerne åbne døgnet rundt for at sikre et godt luftskifte og derved at minimere risikoen for indvendig kondens.

Læs også: Energieksamen får entreprenører til at levere toppræsterende byggeri

Når energibehovet for opvarmning af en bolig beregnes, tages der højde for det nødvendige luftskifte. Dvs. i boliger med naturlig ventilation er det indregnet, at den friske luft, der kommer ind gennem ventilerne, skal opvarmes til indetemperatur.

Her regnes som minimum et luftskifte svarende til en halv gang i timen. Alternativet er et mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding. Her er energitabet minimalt.

Rikke Petrea Bandholm, civilingeniør i afdelingen for Energi, Indeklima og VVS hos D.A.I., supplerer:

Læs også: Politikere: De nuværende energikrav til huse er ikke nok

Når en bygning ventileres med naturlig ventilation, er der et varmetab fra den opvarmede luft, som fjernes fra bygningen. Boligens friskluftventiler og aftrækskanaler skulle gerne være dimensioneret til at opretholde et luftskifte på 0,3 l/s/m2.

Afhængigt af vindforholdene vil luftskiftet i nogle situationer være forhøjet i forhold til kravet, hvilket medfører et øget varmetab fra bygningen. Hvis der lukkes for nogen af ventilerne, vil det kunne medføre, at boligen ikke bliver ventileret tilstrækkeligt.

Følgerne ved manglende ventilation kan være skadelige for bygningens konstruktioner, indbo samt, værst af alt, for beboernes helbred, da mængden af fugt og CO2 nedbringes med tilførelsen af frisk luft.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvad lugter der af i Harald Nyborg?

Det er korrekt, at vinduerne skal være tætte, og derfor kan det virke paradoksalt at have friskluftventiler konstant åbne i vinduerne.

I ældre bygninger er der en del utætheder i klimaskærmen, og sammen med friskluftventiler kan de forårsage, at en bygning får et luftskifte over 0,3 l/s/m2. Altså et øget varmetab for bygningen i vintermånederne.

I nyopførte eller renoverede bygninger er klimaskærmen blevet tætnet, så mængden af utætheder er minimal, og derfor er det nødvendigt at sikre frisklufttilførslen på anden vis, hvilket kan ske gennem friskluftventiler i vinduerne.

Læs også: Se her om du rammes af større varmeregning

Hvor meget det koster at have friskluftventilerne stående åbne konstant, kan være svært at svare på. Det afhænger af bygningens størrelse, konstruktionsopbygning samt mængden af ventilation.

Ved en beregning af en bolig på 130 m2 med en ventilation på 0,3 l/s/m2 om vinteren har boligen et varmebehov på 36,0 kWh/m2. Øges ventilationen til 0,35 l/s/m2 om vinteren, har boligen et varmebehov på 41,0 kWh/m2. Så varmeregningen er påvirket af, hvor meget der ventileres.

Men jeg vil aldrig anbefale at lukke for friskluftventilerne. Ventilerne kan lukkes lejlighedsvist, hvis der f.eks. konstateres træk fra en friskluftventil. Dog skal det sikres, at ventilationsmængden kan opretholdes, så der ikke opstår utilsigtede konsekvenser som følge af et for lavt ventilationsniveau.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
  • som i det store og hele svare på spørgsmålet og endog bringer en reference-beregning som kvantificere svaret.

Det kan altså lade sig gøre at svare konkret på et spørgsmål.

  • 3
  • 0

"I henhold til bygningsreglementet BR10: 6.3.1.2 står der, at enfamiliehuse og beboelsesbygninger kan ventileres ved naturlig eller mekanisk ventilation, og at det er et lovkrav, at beboelsesrum forsynes med friskluftventiler, hvis der er valgt naturlig ventilation."
For at spare et menkanisk ventilations system, lader man ved natulig ventilation, beboerne betale for ekstra opvarmning af frisk luft i alle år fremover. Når man i Danmark bliver brandbeskattet af al energi forbrug,burde det være et krav at nye tætte huse har mekanisk udluftning.
Det er jo dybt godnat at betale for 3 lags energi ruder for at spare på varmen og så lukke op for luftventiler direkte ud.

  • 1
  • 5

Det er jo dybt godnat at betale for 3 lags energi ruder for at spare på varmen og så lukke op for luftventiler direkte ud.

Der er også en tåbelighed i Bygningsreglementet 7.4.1
Stk. 2
Ved udskiftning af bygningsdele eller installationer skal bestemmelserne i kap 7.4.2, stk. 1 og stk. 3, og kap. 8 opfyldes uanset rentabilitet.

  • 0
  • 1

Gud forbyde, at mekanisk ventilation bliver et lovkrav.

I dit regnestykke glemmer du driftsomkostningerne til et mekanisk ventilation, både el til selve ventilatoren, men også lige så meget driften til genvekskredsen, hvor det årlige kWh-forbrug nu alligevel er nævneværdigt.

Ydermere er der også eksempler på ventilationsanlæg (genveksanlæg) der udtørrer luften, og bringer den relative fugtighed alt for langt ned, så trægulvskonstruktioner kan slå sig/trække sig sammen, og indeklimaet kan føles ubehageligt.

Ved at have naturlig ventilation (friskluftventiler og aftræk i køkken/bad i form af emhætte/ventilator) får du tilført kølig, fugtholdig luft og sikrer dermed et ordenligt klima.

Husk nu komfort og indeklima kommer før energibespareler!!

  • 0
  • 0

Jeg tror ikke nogetsomhelst, Jakob, men, når jeg selv henviser til love og paragraffer, så lægger jeg sq, som minimum, et link til disse?
- Det gjorde du så ikke!

Ok
Men at linke eller klippe teksten ind giver samme resultat.
Du skal stadig opfylde bestemmelsen - UANSET RENTABILITET !
Hvem kan dog finde på at skrive sådan noget ind i Bygningsreglementet.
Når man netop i pagraffen lige før har henvist til rentabilitet, og har bilag til Bygningsreglementet der der angiver levetid for forskellige komponenter.
http://bygningsreglementet.dk/br10_04_id51...
Paragraf 7.4.1 stk. 2 skal fjernes fra Bygningsreglementet !

  • 0
  • 0

Der er ikke noget i en passiv "genveks-enhed" som tørrer luften..

Det er udelukkende opnåelsen af den krævede luftudskiftning som resulterer i tør luft! (fordi udendørsluften er koldere om vinteren, har den ganske enkelt mindre vandindhold. Derfor bliver luften tør når den efterfølgende opvarmes inde i boligen - uanset hvordan den kommer derind).

Dvs, hvis du lufter lige så meget ud som et genveks anlæg sørger for, så får du præcis lige så tør luft. Sagen er bare, at der er stort set ingen, som lufter tilstrækkeligt ud "naturligt".

Det er da også tåbeligt, at husets luftudskiftning skal være afhængig af hvor meget det tilfældigvis lige blæser.

  • 0
  • 1

de to afsnit beskriver ikke det samme...

hvis du renoverer på en bygningsdel - fx skifter belægning på taget eller regnskærm på en ydervæg er der krav om at du i samme ombæring efterisolerer hvis det ellers er rentabelt (jf. bygningsreglementets definition for samme)

Kravet eksisterer for at sikre at eksisterende byggeri efterisoleres efterhånden som det renoveres, men i praksis er det sjældent at det egentlig er rentabelt at efterisolere så normalt bestemmer man alligevel selv om man ønsker at gøre det.

Det andet afsnit beskriver at en ny bygningsdel -fx et nyt vindue - skal leve op til visse isoleringskrav når det alligevel udskiftes.

Det har jeg altså svært ved at forstå skulle kunne ophidse nogen, med mindre man mener at gammelt og dårligt isoleret byggeri skal vedblive med at være det i al evighed, og det er der vel trods alt ingen der mener vel? ;-)

  • 0
  • 1

de to afsnit beskriver ikke det samme...

hvis du renoverer på en bygningsdel - fx skifter belægning på taget eller regnskærm på en ydervæg er der krav om at du i samme ombæring efterisolerer hvis det ellers er rentabelt (jf. bygningsreglementets definition for samme)

Kravet eksisterer for at sikre at eksisterende byggeri efterisoleres efterhånden som det renoveres, men i praksis er det sjældent at det egentlig er rentabelt at efterisolere så normalt bestemmer man alligevel selv om man ønsker at gøre det.

Det andet afsnit beskriver at en ny bygningsdel -fx et nyt vindue - skal leve op til visse isoleringskrav når det alligevel udskiftes.

Det har jeg altså svært ved at forstå skulle kunne ophidse nogen, med mindre man mener at gammelt og dårligt isoleret byggeri skal vedblive med at være det i al evighed, og det er der vel trods alt ingen der mener vel? ;-)

@Morten
Jeg tror ikke du har set omfanget af det ultimative krav om brug af f.eks. installationsgenstande uanset rentabilitet.
Selvfølgelig skal gammelt og dårligt isoleret byggeri ikke vedblive med at være det i al evighed.
Men hvis det man tvinges til at installere har kortere teknisk levetid end den økonomiske tilbagebetalingstid, så er der noget alvorligt galt i tankegangen i Bygningsreglementet.
F.eks. kravet om installation af vejrkompensering !
Overordnet set en udmærket ide, men i mange konkrete tilfælde med en tilbagebetalingstid på over 25 år. Og da hverken motorventiler eller typisk Danfoss's ECL styringer forventes at have en levetid på mere end max 15 år, altså tæt på økonomisk vanvid.
Hvorfor så ikke holde sig til Bygningsreglementets udmærkede formulering og bilag vedr. rentabilitet, frem for bevidstløst at kræve noget uanset rentabilitet ?

  • 0
  • 0

Hej jakob

Jeg har stadigvæk svært ved at se problemet. Hvis du udskifter noget på dit hus til noget nyt skal den nye komponent (om det så er et vindue, en ny ydervæg eller fx et nyt tag) så synes jeg at det er helt naturligt at den nye bygningsdel skal leve op til nogenlunde samme krav som hvis man byggede nyt. Ville du hellere have at man havde muligheden for at sætte nye men dårligere vinduer i eller fx fik lavet nyt tag med kun 100mm isolering i?

Jeg kan ikke finde nogen steder hvor der står noget om den vejrkompensering du nævner så som nævnt synes jeg ærligt talt at det lader til at bero på en misforståelse at kravene skulle være så urimelige.

Mvh morten

  • 0
  • 0

Hej jakob

Jeg har stadigvæk svært ved at se problemet. Hvis du udskifter noget på dit hus til noget nyt skal den nye komponent (om det så er et vindue, en ny ydervæg eller fx et nyt tag) så synes jeg at det er helt naturligt at den nye bygningsdel skal leve op til nogenlunde samme krav som hvis man byggede nyt. Ville du hellere have at man havde muligheden for at sætte nye men dårligere vinduer i eller fx fik lavet nyt tag med kun 100mm isolering i?

Jeg kan ikke finde nogen steder hvor der står noget om den vejrkompensering du nævner så som nævnt synes jeg ærligt talt at det lader til at bero på en misforståelse at kravene skulle være så urimelige.

Mvh morten

Hej Morten
Jeg skal garantere dig for,at det ikke er en fejl. Jeg har haft ret skarpe meningsudvekslinger med såvel normsekretariat, TI, Tekniq m.fl. Og der er p.t. et igangværdrende Forsknings- & Udviklingsprojekt igang for at belyse emnet bedre.
I det gamle BR10 var det afs. 7.4.1, stk. 1 hvor rentabilitetskravet er angivet, og det tilhørende bilag 6.
Men læser du 7.4.1, stk. 2, så skal alt skiftes uanset rentabilitet.
Så hvis vi tager dine eksempler, så svarer det altså til at et vindue f.eks. holder 50 år, men tilbagebetalingstiden er 100 år. (for nu at sætte det lidt på spidsen) Det er hverken privat- eller samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt.

  • 0
  • 0

Hej jakob.

Jeg forstår stadigvæk ikke hvad du mener :-)

Kravet uanset rentabilitet gælder KUN ved udskiftning, fx til et nyt vindue. I de tilfælde hvor man kun renoverer på en bygningsdel - fx udskiftning af tagbelægning - er der jo netop kun kravom efterisolering hvis det er rentabelt.

Hvad er problemet i at kræve at nye vinduer (i gamle huse) skal være lige så gode som dem vi sætter i nybyggeri?

Mvh morten

  • 0
  • 0

Morten Vendelboe 1 time siden

Re: Bygningsreglementet

Hej jakob.

Jeg forstår stadigvæk ikke hvad du mener :-)

Kravet uanset rentabilitet gælder KUN ved udskiftning, fx til et nyt vindue. I de tilfælde hvor man kun renoverer på en bygningsdel - fx udskiftning af tagbelægning - er der jo netop kun kravom efterisolering hvis det er rentabelt.

Hvad er problemet i at kræve at nye vinduer (i gamle huse) skal være lige så gode som dem vi sætter i nybyggeri?

Mvh morten

@Morten
Det er nok fordi du faktisk tænker på den måde, som jeg også mener burde være den rigtige :)
Men hvis man f.eks. udskifter en brugsvandsinstallation eller skifter et oliefyr til fjernvarme.
Så SKAL der monteres vejrkompensering.
Hvis nu du har et defekt termoglas i et vindue, så SKAL du skifte hele vinduet, selvom du måske kunne nøjes med at skifte glasset.
Man tror umiddelbart ikke at det kan være rigtigt, men ser man på FAQ fra DS469 eller her
https://evu.dk/sites/default/files/DS%2046...
så er det (desværre) tilfældet

  • 0
  • 0

Jeg har behov for frisk luft til hjernen, derfor dette nedenstående:

Det er fint det, der bliver skrevet i artiklen, men det holder ikke i praktisk.

Jeg er indehaver af velfacvinduer træ/alu. årgang 08, som sidder i villa. Lige meget, hvor meget jeg lufter ud, så er der altid kondens i bunden af vinduerne om morgen om vinteren når temp. når under ca. 2 grader.

Velfac har ikke turde tage ansvar for, at der er kuldebro i netop denne type vinduer. Lige meget, hvor meget friskluftventilen bruges skabes der kondens.

Noget helt andet og meget relevant er også, hvis alle ventilerne altid skal stå åben, så trækker det alt for meget, og temperaturen kan ikke opretholdes. Det som står skrevet i artiklen, er noget teoretisk vås, og står ikke i sammenhæng med virkeligheden.
Hvem har mulighed for at lukke for ventilerne midt på dagen eller om natten, bare fordi det er begyndt at blæse, ingen er jo hjemme/vågne på disse tidspunkter, dybt mærkeligt.

  • 2
  • 0

Løsningen af dit problem kan jo passende starte med at måle forholdene med en datalogger.
Der findes små loggere på 1x2x6 cm, som bagefter kan udlæses på en PC. Samplingtiden kan vælges.
Der findes andre modeller, som kan aflæses over nettet.

Fælles er, at kurverne viser forholdene og med lidt almindelig opfindsomhed kan man så afprøve forskellige scenarier. For eksempel har jeg fundet ud af, at brug af ventilationsåbninger er tilstrækkelig om aftenen når der opholder sig mennesker.
Det er meget let at måle f.eks. CO2 og fugtighed.
- ved at prøve nogle gange fra "lukket" til grader af åben har jeg fundet en passende balance.
Man kan jo også bruge "reduceret ventilation", så CO2 og fugtighed forøges op mod valgt grænse, for så igen at falde om natten (og dagen) indtil beboerne dukker op.
Måling (læs logning og kurver) er nøglen, naturligvis

Mht. til dit vindue, så er der vel ikke gardin eller persienne, for så er det umuligt at løse problemet.
Nærlaget ved ruden vil altid blive meget koldt - mål evt. med lille udeføler fra billigt ude/inde termometer. Hvis stuen er 21 grader med 55% luftfugtighed, så skal det gå galt i et nærlag på 10 grader.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten