Spørg Scientariet: Giver friskluftventiler i vinduerne varmespild?

Spørg Scientariet: Giver friskluftventiler i vinduerne varmespild?

En læser er flyttet i nybyggeri, hvor frisk luft tilføres via ventiler i vinduerne. Men bør vinduerne ikke være tætte for at undgå at påvirke varmeregningen negativt? Det svarer Velfac på.

Vindue med friskluftventil. Foto: Velfac

Vores læser Martin Schultz har spurgt:

I vedligeholdelseshåndbogen til vores lejlighed i et nybygget etagebyggeri står der: 'Frisk luft tilføres via 'friskluftventiler i vinduerne. Disse ventiler skal altid være åbne.'

Ventilerne er nogle alu-beslag, der kan trækkes ned, så der åbnes.

Mit spørgsmål er så: Hvis disse altid er åbne, vil det så ikke nedkøle lejligheden i stor grad og påvirke varmeregningen negativt i vinterhalvåret? Jeg synes, man høre så meget om, at vinduer skal være tætte?

Peter Krogh, teknisk chef hos Velfac, svarer:

I henhold til bygningsreglementet BR10: 6.3.1.2 står der, at enfamiliehuse og beboelsesbygninger kan ventileres ved naturlig eller mekanisk ventilation, og at det er et lovkrav, at beboelsesrum forsynes med friskluftventiler, hvis der er valgt naturlig ventilation.

Læs også: Sparekrav flopper: Vi skruer op for varmen i lavenergihuse

Jeg antager hermed, at spørgsmålet vedrører en lejlighed med naturlig ventilation.

Kravet til ventiler er en samlet fri åbning på mindst 60 cm2 pr. 25 m2 gulvareal i alle beboelsesrum samt aftræk i køkken og bad/wc. Kravet er til for at sikre et luftskifte i boligen svarende til minimum en halv gang i timen (dvs. at al luften i huset er skiftet efter 2 timer red.).

For at undgå for høj luftfugtighed indendørs anbefaler vi imidlertid, at man har ventilerne åbne døgnet rundt for at sikre et godt luftskifte og derved at minimere risikoen for indvendig kondens.

Læs også: Energieksamen får entreprenører til at levere toppræsterende byggeri

Når energibehovet for opvarmning af en bolig beregnes, tages der højde for det nødvendige luftskifte. Dvs. i boliger med naturlig ventilation er det indregnet, at den friske luft, der kommer ind gennem ventilerne, skal opvarmes til indetemperatur.

Her regnes som minimum et luftskifte svarende til en halv gang i timen. Alternativet er et mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding. Her er energitabet minimalt.

Rikke Petrea Bandholm, civilingeniør i afdelingen for Energi, Indeklima og VVS hos D.A.I., supplerer:

Læs også: Politikere: De nuværende energikrav til huse er ikke nok

Når en bygning ventileres med naturlig ventilation, er der et varmetab fra den opvarmede luft, som fjernes fra bygningen. Boligens friskluftventiler og aftrækskanaler skulle gerne være dimensioneret til at opretholde et luftskifte på 0,3 l/s/m2.

Afhængigt af vindforholdene vil luftskiftet i nogle situationer være forhøjet i forhold til kravet, hvilket medfører et øget varmetab fra bygningen. Hvis der lukkes for nogen af ventilerne, vil det kunne medføre, at boligen ikke bliver ventileret tilstrækkeligt.

Følgerne ved manglende ventilation kan være skadelige for bygningens konstruktioner, indbo samt, værst af alt, for beboernes helbred, da mængden af fugt og CO2 nedbringes med tilførelsen af frisk luft.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvad lugter der af i Harald Nyborg?

Det er korrekt, at vinduerne skal være tætte, og derfor kan det virke paradoksalt at have friskluftventiler konstant åbne i vinduerne.

I ældre bygninger er der en del utætheder i klimaskærmen, og sammen med friskluftventiler kan de forårsage, at en bygning får et luftskifte over 0,3 l/s/m2. Altså et øget varmetab for bygningen i vintermånederne.

I nyopførte eller renoverede bygninger er klimaskærmen blevet tætnet, så mængden af utætheder er minimal, og derfor er det nødvendigt at sikre frisklufttilførslen på anden vis, hvilket kan ske gennem friskluftventiler i vinduerne.

Læs også: Se her om du rammes af større varmeregning

Hvor meget det koster at have friskluftventilerne stående åbne konstant, kan være svært at svare på. Det afhænger af bygningens størrelse, konstruktionsopbygning samt mængden af ventilation.

Ved en beregning af en bolig på 130 m2 med en ventilation på 0,3 l/s/m2 om vinteren har boligen et varmebehov på 36,0 kWh/m2. Øges ventilationen til 0,35 l/s/m2 om vinteren, har boligen et varmebehov på 41,0 kWh/m2. Så varmeregningen er påvirket af, hvor meget der ventileres.

Men jeg vil aldrig anbefale at lukke for friskluftventilerne. Ventilerne kan lukkes lejlighedsvist, hvis der f.eks. konstateres træk fra en friskluftventil. Dog skal det sikres, at ventilationsmængden kan opretholdes, så der ikke opstår utilsigtede konsekvenser som følge af et for lavt ventilationsniveau.

Spørg Scientariet

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til Scientariet.

Kommentarer (18)

  • som i det store og hele svare på spørgsmålet og endog bringer en reference-beregning som kvantificere svaret.

Det kan altså lade sig gøre at svare konkret på et spørgsmål.

  • 3
  • 0

"I henhold til bygningsreglementet BR10: 6.3.1.2 står der, at enfamiliehuse og beboelsesbygninger kan ventileres ved naturlig eller mekanisk ventilation, og at det er et lovkrav, at beboelsesrum forsynes med friskluftventiler, hvis der er valgt naturlig ventilation."
For at spare et menkanisk ventilations system, lader man ved natulig ventilation, beboerne betale for ekstra opvarmning af frisk luft i alle år fremover. Når man i Danmark bliver brandbeskattet af al energi forbrug,burde det være et krav at nye tætte huse har mekanisk udluftning.
Det er jo dybt godnat at betale for 3 lags energi ruder for at spare på varmen og så lukke op for luftventiler direkte ud.

  • 1
  • 5

Det er jo dybt godnat at betale for 3 lags energi ruder for at spare på varmen og så lukke op for luftventiler direkte ud.

Der er også en tåbelighed i Bygningsreglementet 7.4.1
Stk. 2
Ved udskiftning af bygningsdele eller installationer skal bestemmelserne i kap 7.4.2, stk. 1 og stk. 3, og kap. 8 opfyldes uanset rentabilitet.

  • 0
  • 1