Spørg Scientariet: Er vandmængden på Jorden konstant?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Er vandmængden på Jorden konstant?

En række læsere vil gerne vide, hvordan vandet havnede på Jorden, og om mængden er konstant.

F.eks. spørger Jesper Villadsen:

Når man snakker om dannelse af Jorden som sten, der støder sammen og bliver til en klode, kunne jeg godt tænke mig at vide, hvordan alt vores vand på Jorden så er kommet til?

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor er vandet i min kolde hane 17 grader om sommeren?

Claus Hortan spørger: Jeg ville gerne vide, om mængden af vand er konstant på Jorden. Hvis ikke, hvor bliver det af?

I samme boldgade lyder det fra Michael Larsen: Er vandmængden på Jorden konstant? Altså er mængden af vand i skyer, søer, have osv. altid den samme, men er blot i forskellig form? Og hvordan med det vand, vi drikker, hvordan kommer det ind i mængden igen ... eller gør det det? Og når nu menneskekroppen består af så meget vand, og vi bliver flere og flere mennesker, vil det så sige, at der bliver mindre vand omkring os?

Og fra Mogens Jensen: Hvorfor er der netop den nuværende mængde vand på jordkloden? Har mængden ændret sig? Vil den ændre sig, og hvorfor? Det er ikke relationen mellem vand og is, jeg tænker på.

Læs også: Floder sender forbavsende hurtigt forurening ud i havet

Aksel Walløe Hansen, lektor i klima- og geofysik på Niels Bohr Institutet, svarer:

I en simpel forstand er mængden af vand konstant her på Jorden. Langt det meste vand, vi kender til, findes i oceanet, der dækker størstedelen af Jordens overflade. Havets totale vandmængde er ca. 1,4 x 10^21 kg. Verdenshavene har en gennemsnitslig dybde på 3,7 km.

Vandet kører rundt i et kredsløb på Jorden – det dannes ikke og forsvinder ikke. F.eks. kører ca. 5 x 10^15 kg vand rundt i det globale hydrologiske kredsløb, dvs. via fordampning fra vandoverfladen og tilbage igen som nedbør. Det svarer til ca. 2 mm vand pr. døgn set over hele Jordens overflade.

Flere mennesker på Jorden vil ganske rigtig binde lidt mere vand i biomassen, men det er forsvindende lidt i forhold til vandindholdet i f.eks. oceanerne. Og det vil stadig være en del af kredsløbet.

Læs også: Trods tør sommer boomer salget af regnvandsanlæg

Som illustration af mængden af vand, der er i menneskekroppe, har jeg lavet en simpel beregning: For hver milliard ekstra mennesker på Jorden vil vandstanden i verdenshavene falde ca. 1 mikrometer, altså 0,001 mm, hvis vandet skal tages derfra.

Nu er det ikke kun i mennesker, der er bundet vand. Det gælder for alt levende på Jorden, både i floraen og faunaen. Og alt sammen bruger af den samlede vandmængde, der er en del af det hydrologiske kredsløb – uden at der ændres på mængden.

Et andet eksempel: Når fotosyntesen er i fuld gang, som lige nu, bindes der vand i træernes blade. Bladene vil i efterårets løb blive nedbrudt i deres bestanddele igen, og vandet vil returnere til atmosfæren som vanddamp.

Hvis der netto skal forsvinde vand som sådan ud af kredsløbet, skal det nedbrydes i sine bestanddele, brint og ilt, og så skal det dannede brint/ilt ikke genforenes igen. Dette sker ikke i naturen i nævneværdigt omfang. Vandmolekylet er nemlig et meget stabilt molekyle, som det kræver en del energi at splitte ad.

Læs også: Nyt materiale kan omdanne solenergi til syntetisk brændstof

Mennesket kan afstedkomme en splitning, f.eks. i laboratoriet i form af elektrolyse. I naturen er det muligt i store højder, mere specifikt i stratosfæren, hvor solstrålingen er langt mere aggressiv end her nede ved jordoverfladen.

Efter splitningen kan brinten undslippe Jorden pga. den lave masse af molekylet. Ilten kan ikke undslippe og bliver tilbage – O2-molekylet er nemlig meget tungere. Derved vil vandmolekylet ikke kunne forenes igen.

Der er en klar forståelse af eksistensen af denne form for undslippelse, og man kunne deraf forvente, at mængden af vand i det hydrologiske kredsløb ville blive mindre med tiden. Selv om mængden af vand, der forsvinder pr. år, er ganske lille, vil det over millioner eller milliarder af år kunne blive til målelige mængder.

Når man ikke observerer mindre og mindre vand, må det være fordi, der i naturen er en erstatningsproces, der er med til at opretholde vandmængden. Uden at jeg kan gøre rede for detaljerne, kan jeg foreslå, at brint fra dybere lag i jordsystemet finder vej op til overfladen og indgår i processerne dér; f.eks. ved at forene sig med ilt til vand.

Der er dog ikke fuld enighed om kilden til vandet på Jorden. Det kan komme indefra eller udefra. Så vand kan have været med ved dannelsen af Jorden, eller vi kan have opsamlet det ved nedfald af asteroider og/eller kometer. Man forsøger at forstå dette ved isotopanalyser af vand på Jorden og sammenligne dette med vand i asteroider og kometer.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I artiklen: "Uden at jeg kan gøre rede for detaljerne, kan jeg foreslå, at brint fra dybere lag i jordsystemet finder vej op til overfladen og indgår i processerne dér; f.eks. ved at forene sig med ilt til vand."

Hvis det er denne process der sker, ville der så ad åre (millioner af år) være mindre og mindre ilt i atmosfæren?

  • 0
  • 0

Selv om mængden af vand, der forsvinder pr. år, er ganske lille, vil det over millioner eller milliarder af år kunne blive til målelige mængder.

Når man ikke observerer mindre og mindre vand, må det være fordi, der i naturen er en erstatningsproces, der er med til at opretholde vandmængden.

Når man ikke observerer mindre og mindre vand, må det være fordi mængden af vand, der forsvinder pr. år, først efter millioner eller milliarder af år er målelig, og så længe har man ikke gennemført målinger? Hvordan tænkte du der?

  • 0
  • 0

Jeg synes CO2 også burde nævnes i denne forbindelse.

Fotosyntesen omdanner CO2 + H2O -> O2 + sukker, så når du siger vandet er bundet er det ikke helt korrekt. Det er ikke vand længere. Atomerne er brugt til noget andet.

Videre er et træ hovedsalig dannet af luft, idet det består af bl.a. 50% cellulose (C6H10O5)n
Kulstof atomerne kommer fra CO2, ilten enten fra atmosfæren eller vand, men brinten kan kun komme fra vand. Det vand som brinten kommer fra er derfor pr definition ikke vand længere.

Man kan dog få CO2 og H2O tilbage igen, ved at brænde det af.

  • 1
  • 0

Solvinden indeholder hydrogen, måske nok til at erstatte den hydrogen der forsvinder i stratosfæren.

Solvinden har naturligvis altid være til stede, og jeg tænkte om hydrogenet derfra kan være kilden til hydrogenet i vandet på Jorden (ilten fandtes bundet geologisk). Det kunne i så fald forklare tilstedeværelsen af vand på Jorden.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten