Spørg Scientariet: Er planter med omega-3-olier lige så sunde som fisk?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Er planter med omega-3-olier lige så sunde som fisk?

Vores læser Jytte Josephsen har spurgt:

Flere forskellige planter markedsføres med, at de har et højt indhold af omega-3-olier. Så tænker vi, at det må være sundt.

Men kan vi udnytte de omega-3-olier, som findes i planter? Er de lige så gode som dem, der findes i fisk?

Omega-3-fedtsyrer fra fisk og planter ser forskellige ud. Illustration: Daniel Lyberth Hauptmann

Nina Skall Nielsen, seniorforsker på DTU Fødevareinstituttet, svarer:

Olier indeholder fedtsyrer, hvor de dominerende typer er omega-3 og omega-6. De to typer fedtsyrer har i flere biologiske processer modsatrettede effekter. Omega-6 omdannes til pro-inflammatoriske hormoner, hvorimod omega-3 omdannes til antiinflammatoriske og har en gavnlig effekt på immunrelaterede sygdomme.

Læs også: Grønlænderne har genetisk tilpasset sig en arktisk kost med masser af fedt og protein

Vores kost har efterhånden fået et meget højt indhold af omega-6-fedtsyrer, især fra forarbejdede fødevarer. Det har forrykket omega-3/omega-6-balancen i vores kost uhensigtsmæssigt, så den i dag ligger på omkring 1:20 mod et optimalt niveau på omkring 1:2.

Det er således absolut en fordel at erstatte omega-6-holdige olier og frø med omega-3-holdige olier og frø. Især hørfrø og chia-frø er rige kilder til omega-3.

De omega-3 og omega-6-fedtsyrer, vi oftest taler om, er LA og ALA fra planter, som begge har 18 kulstofatomer. Når vi fokuserer på LA og ALA, er det fordi det er ægte essentielle fedtsyrer – dvs. vi kan ikke selv danne dem. Vi kan til en vis grad selv omdanne dem til længerekædede fedtsyrer (for ALA er det til EPA og DHA).

Læs også: Forskere gensplejser omega-3-fedtsyrer ind i plantefrø

De sunde omega-3-fedtsyrer fra fisk, som vi fokuserer på, er netop EPA og DHA, som har 20 og 22 kulstofatomer og således er længere. Desuden har de flere dobbeltbindinger mellem kulstofatomerne. EPA og DHA indgår i cellemembraner og er vigtige for fostres udvikling af hjerne og øjne.

Omega-3 fra planter kan som sagt i mennesker i lav grad omdannes til de længere omega-3-fedtsyrer (EPA og DHA). Denne omdannelse afhænger også af omega-3/omega-6-balancen, da de to typer fedtsyrer bruger samme enzymsystem og således kæmper om pladsen.

Med en typisk dansk kost vil kun 1-10 procent af plante-omega-3-fedtsyrerne blive omdannet til EPA og DHA. For at opnå en rimelig omdannelse af omega-3 fra planter til de meget lange omega-3 (EPA og DHA), skal indtaget af omega-6-fedtsyrer reduceres markant. Således kan plante-omega-3 ikke erstatte omega-3 fra fisk.

Læs også: DTU: Danskerne spiser stadig for meget mættet fedt

Man kan skelne land og vand og desuden tænke på ordsproget 'du bliver, hvad du spiser'. Landplanter producerer fedtsyrerne med 18 kulstofatomer, mens alger i havet producerer de længere fedtsyrer (EPA og DHA). Man kan ikke sige, at den ene fedtsyre er sundere end den anden. Det vigtige er balancen, og da der er rigeligt LA i vores kost, skal vi fokusere på at få ALA, EPA og DHA.

Da fisk spiser havalgerne, vil de akkumulere EPA og DHA. Der er meget forskelligt indhold af omega-3 i fisk og naturligvis mest i fede fisk.

Der er forsøg med at lave planteafgrøder, der kan producere EPA og DHA, men jeg har ikke set nogen produkter derfra endnu.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

(Vilde) fisks Omega-3-fedtsyrer indhold fås direkte eller indirekte fra mikroalger.

Opdrættede fisk får typisk foder med lav omega-3-fedtsyre koncentration.

.4. mar 2013, ing.dk: Svenskere vil presse sunde olier ud af alger og skåne fiskene. Svensk forsker har sprunget fisken over og er gået direkte til kilden i jagten på de sunde omega-3-fedtsyrer:
http://ing.dk/artikel/svenskere-vil-presse...
Citat: "... »Men det er de samme nyttige fedtsyrer, DHA og EPA, der findes i algerne, for det er fra algerne, de fede fisk får sin omega-3,« forklarer forskeren ..."

.14. november 2013, Smør, margarine eller planteolier? Fedt er en kompliceret sag.
Mættet fedt fra smør er måske ikke så usundt, som vi troede, viser ny forskning. Visse planteolier kan til gengæld være skadelige. Forvirret? Spis lidt af det hele og stol på de officielle kostråd, anbefaler forskere.
http://videnskab.dk/krop-sundhed/smor-marg...
Citat: "...
Raps- soya og valnøddeolier er rige på omega-3. [EPA eller DHA - eller ALA?]
...
Steen Stender anbefaler, at man holder sig til enkeltumættede planteolier eller olier, der har et højt omega-3 indhold.
»Vi ved, at folk i lande, hvor man især spiser oliven- og rapsolie, får færre hjertekarsygdomme og lever længere,« siger Steen Stender, som mener, at Fødevarestyrelsens kostråd bør justeres, så de klart fraråder, at man spiser de planteolier, der er rige på omega-6.
..."

Penn State. (2014, November 17). Nothing fishy about health benefits of plant-based omega-3 fatty acid. ScienceDaily:
http://www.sciencedaily.com/releases/2014/...
Citat: "...
A substantial amount of evidence exists supporting the heart-health benefits of eicosapentaenoic acid and docosahexaenoic acid (EPA and DHA), marine-derived omega-3 fatty acids. However, much less evidence exists to demonstrate the positive effects of alpha-linolenic acid (ALA), a plant-based omega-3 fatty acid.
...
Increasing the amount of omega-3s in your diet, whether from fish or flax, will likely decrease your risk of getting heart disease, according to Penn State nutritionists.
..."

.6. januar 2014, Forskere: Økologisk mælk har det bedste fedt.
Økologisk mælk indeholder mere omega-3 og mindre af de fedtsyrer, som vi spiser for meget af, ifølge en ny undersøgelse.
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/f...
Citat: "...
Mere omega-3, [EPA eller DHA - eller ALA?] mindre omega-6 og et forhold mellem de to fedtsyrer, som er hele 2,5 gange bedre i økologisk mælk end i anden mælk.
...
Ifølge Charles Benbrooks undersøgelse er forholdet mellem omega-6 og omega-3 i mælk 5,8.
..."

University of Oxford (2013, September 13). Low omega-3 could explain why some children struggle with reading. ScienceDaily:
http://www.sciencedaily.com/releases/2013/...
Citat: "...
Furthermore, the study found that children's blood levels of the long-chain Omega-3 DHA (the form found in most abundance in the brain) 'significantly predicted' how well they were able to concentrate and learn.
...
Their previous research has already shown benefits of supplementation with long-chain omega-3 (EPA+DHA) for children with ADHD, Dyspraxia, Dyslexia, and related conditions. The DHA Oxford Learning and Behaviour (DOLAB) Studies have now extended these findings to children from the general school population.
..."

-

Jeg ved ikke om følgende er bredt anerkendt i dag (2015):

6. maj 2014, Canadiere: Banebrydende dansk forskning om omega 3-velsignelser er forkert.
Dansk forskning om den grønlandske befolknings fordele ved at spise sælspæk har siden 1970 været et hovedstudie inden for kardiologi. Nu bliver det underkendt, og det sætter spørgsmålstegn ved fordelen af at spise omega 3-fedtsyrer.
http://ing.dk/artikel/canadiere-banebryden...
Citat: "...
»Publikationer fortsætter med at referere til de danske studier, og frem til i dag er mere end 5000 artikler om fordele ved omega-3 blevet publiceret. I tillæg er det en milliardindustri, som sælger omega-3-kapsler baseret på en hypotese, som var tvivlsom fra start af,« siger George Fodor.
..."

.31. maj 2014, Forskere rejser tvivl om klassisk dansk omega-3-studie.
En ny gennemgang af et studie fra 70erne viser, at grønlandske inuitters kost sandsynligvis ikke gav mindre åreforkalkning alligevel.
http://videnskab.dk/krop-sundhed/forskere-...
Citat: "...
»Vi har brug for en vis mængde omega-3, men det ser altså ud til, at yderligere tilskud ikke har nogen effekt,« siger Steinar Madsen.
..."

American Academy of Neurology (AAN) (2013, September 25). Eating fish, nuts may not help thinking skills after all. ScienceDaily:
http://www.sciencedaily.com/releases/2013/...
Citat: "...
The researchers found no difference between the women with high and low levels of omega-3s in the blood at the time of the first memory tests. There was also no difference between the two groups in how fast their thinking skills declined over time.
..."

  • 5
  • 1

Kviksølv bevirker lipid-peroxidation (gør fedtet harskt), hvorfor det må formodes, at behovet for omega-3 stiger ved kviksølv-forgiftning / kviksølv belastning (forgiftning / belastning med andre tungmetaller).

Ved beregning af den acceptable daglige mængde indtaget kviksølv, tages der ikke hensyn til det kviksølv, som allerede er deponeret i organismen!

  • 2
  • 1

Tak for en rigtig god artikel.

Det er sjældent at se denne vigtige skelnen mellem Omega-3 fra planter og fra dyr. de korte vs. de langkædede. Som det også bliver nævnt i artiklen, får havdyrene deres omega-3 fra alger og plankton. Men er omega-3 indholdet i alger af den korte eller lang-kædede type? Og er alger dyr eller planter? Kan vegetarer spise alger som kosttilskud med god samvittighed? Jeg er ikke selv vegetar, men har indimellem spist alger som Chlorella og Spirulina som kosttilskud af forskellige grunde. Men jeg har haft svært ved at finde ud af hvor stort indholdeet af omega-3 er og også om det er kort- eller lang-kædede fedsyrer. Er der nogen der ved noget om det måske?

Iøvrigt indeholder fritgående og græsfodrede dyr på land også små mængder langkædet omega-3. Det gælder også høns og deres æg.

  • 0
  • 0

Hej

Mie Stage har skrevet artiklen her på ING. I denne omtales forsker Nina Skall Nielsen fra DTU. Det er en af disse to kvinder, der påstår, at n-3/n-6-forholdet i vores kost ligger på omkring 1 til 20 mod et optimalt forhold på 1 til 2.

Alt dette vil jeg gerne stille spørgsmåltegn ved.

I en gammel udgave af den berømte nordiske NNR-bog står der, at n-3/n-6-forholdet var cirka 1 til 4 i Danmark. Det viste en gammel undersøgelse, der vist fandt sted omkring i omegnen af årtusindeskiftet.

Denne undersøgelse er forældet og muligvis med en række fejlkilder, så lad os se på noget mere relevant.

Jeg har været i kontakt med en sælger af Zinzino-produkter sidste år. Disse har bl.a. lavet utrolig mange blodprøver af danskere, hvor de har målt indholdet af n-6- og n-3-fedtsyrer. Jeg mener, at Zinzino-sælgeren konkluderede, at n-3/n-6-forholdet i den normale danske kost er cirka 1 til 12.Det er sådan, at jeg husker det. Det var ihvertfald ikke omkring 1 til 20. (Jeg kan finde de nøjagtige tal /data, hvis det ønskes).

Derfor vil jeg spørge, om Mie Stage eller Nina Skall Nielsen kan dokumentere, at danskernes gennemsnitskost har et forhold på omkring 1 til 20 ?

Jeg kender ikke gennemsnitsdanskerens forhold. Jeg har ellers læst det meste af rapporten Danskernes Kostvaner 2011-2013 fra DTU. Men jeg kan ikke finde svaret i denne.

Derudover påstår Mie Stage eller Nina Skall Nielsen, at det optimale n-3/n-6-forhold er 1 til 2. Denne påstand vil jeg også stille spørgsmålstegn ved.

For mange år siden undersøgte jeg, hvad det optimale forhold burde være. Jeg var i kontakt med en del fagfolk. Dengang konkluderede jeg, at et godt bud ville være 1 til 3 eller 1 til 4. Siden dengang er der jo kommet ny viden til. Men som privatperson ønsker jeg mig et forhold på 1 til 3 eller 1 til 4.

Jeg har hørt forskellige bud på det optimale forhold gennem årene. Kan Mie Stage eller Nina Skall Nielsen uddybe og dokumentere, at det optimale forhold er 1 til 2 ?

Påstand nummer 3 er, at kun 1-10 % af n-3-fedtsyrerne i planter omdannes til n-3-fedtsyrerne EPA og DHA i en typisk dansk kost. ALA er som bekendt en n-3-fedtsyre i planter, mens EPA og DHA findes i fisk og krill-olie.

Jeg har skrevet kort sammen med 2 læger, der ved en del om kost. Den ene nævnte, at cirka 10 % af ALA omdannes til EPA /DHA. Og den anden nævnte, at kun 5 % af ALA omdannes til EPA og DHA.

ET godt bud vil måske være at sige, at 1-15 % af ALA omdannes til EPA og DHA i de forskellige personer i Danmark. Det er jo ikke særlig meget. Dette skal man tænke på, når man indtager hørfrøolie, chia-olie eller andre planter med meget ALA. Man bør dog også vide, at ALA muligvis har en funktion, som EPA og DHA måske ikke har. Så jeg har valgt at tage tilskud af 1 gram hørfrøolie via kapsler fra Naturdrogeriet.

Folk kan lægge bunden eller grunden med relativ meget ren rapsolie eller produkter, der indeholder betydelige mængder uhærdet rapsolie. Disse indholder nemlig et relativt godt n-3/n-6-forhold. Men kan så - alt efter behov og overbevisning - bygge videre op med mindre mængder af hørfrøolie eller fiskeolie eller krillolie.

På brød med pålæg bruger jeg derfor flydende oliemargarine eller smør/olie-blanding med meget uhærdet rapsolie som smørelse. Til godt brød uden pålæg bruger jeg blandingsproduktet Lurpak Smørbart.

Der findes i dag mindst 2 produkter på det danske marked, der indeholder alge-olie. Denne olie indeholder EPA og DHA, der jo ellers mest er kendt fra fisk og krillolie. Det reklameres med at alger er vegetabilske. Men jeg skal ikke gøre mig klog på alger, men det påstås, at de kan indtages af vegetarer og veganere.

Det første produkt er : DFI Vegetabilsk Omega-3 fra marine alger - 180 kapsler - Findes her hos Helseplus.dk

Det andet produkt, som vegetarer og veganere muligvis kan indtage istedet for fisk, fiskeolie eller krillolie, findes på følgende link. https://www.naturoghelse.dk/shop/algae-ome...

Jeg tjener ingen penge på nogle af produkterne.

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Smørhul
( og Produkt Trafiksikkerhed )

  • 1
  • 0

University of California - Los Angeles. (2016, April 22). Fructose alters hundreds of brain genes, which can lead to a wide range of diseases: Scientists report that diet rich in omega-3 fatty acids can reverse the damage. ScienceDaily:
Citat: "...
However, the researchers discovered good news as well: An omega-3 fatty acid known as docosahexaenoic acid, or DHA, seems to reverse the harmful changes produced by fructose.
"DHA changes not just one or two genes; it seems to push the entire gene pattern back to normal, which is remarkable," said Xia Yang, a senior author of the study and a UCLA assistant professor of integrative biology and physiology. "And we can see why it has such a powerful effect."
...
DHA strengthens synapses in the brain and enhances learning and memory. It is abundant in wild salmon (but not in farmed salmon) and, to a lesser extent, in other fish and fish oil, as well as walnuts, flaxseed, and fruits and vegetables, said Gomez-Pinilla, who also is a member of UCLA's Brain Injury Research Center.
...
"Food is like a pharmaceutical compound that affects the brain," said Gomez-Pinilla. He recommends avoiding sugary soft drinks, cutting down on desserts and generally consuming less sugar and saturated fat.
[]
Although DHA appears to be quite beneficial, Yang said it is not a magic bullet for curing diseases. Additional research will be needed to determine the extent of its ability to reverse damage to human genes.
..."

  • 1
  • 0

Jan Hervig Nielsen skriver:

Jeg mener, at Zinzino-sælgeren konkluderede, at n-3/n-6-forholdet i den normale danske kost er cirka 1 til 12.Det er sådan, at jeg husker det. Det var ihvertfald ikke omkring 1 til 20.

  1. Mon ikke du/ZinZino mener "... at n-3/n-6-forholdet i danskernes blod gennemsnitligt er cirka 1 til 12."? eftersom det var baseret på blodprøver. der er/kan være forskel på hvad der er i kosten og hvad der er i kroppen (og indimellem i kroppens forskellige dele også). Det du efterlyser om 1:20, er fremført af mange forskere verden over. Det burde være relativt nemt at finde dokumentation on-line.

  2. Hvis du selv har undersøgt hvad det optimale forhold bør være, kunne du måske starte med at oplyse hvor du selv har dine informationer fra. Det ville da være en rigtig god start.

  3. Ja god pointe det med den lave omdannelses-procent for ALA. Desuden afhænger omdannelse af at flere forskellige næringsstoffer er tilstede, ellers nedsættes omdannelsen yderligere. Andre har dog anført at meget af de animalske langkædede omega-3 fedtsyrer vi spiser, forbrændes som det fedt de jo er, uden at øge omega-3 forholdet i kroppen. Desuden kan det være svært for især DHA'en at krydse blod-hjerne barrieren, selvom der er allermest brug for det i netop hjernen. Astaxanthin, der blandt andet findes i vildlaks kan løse problemet. Der er flere interessante aspekter ved omega-3 tilskud.

  • 1
  • 0

Hej Lasse.

Jeg har læst dit spændende og interessante indlæg. Undskyld at jeg først svarer dig nu. Men det er først fornylig, at jeg har fået adgang i mange timer hver dag til en computer. Men lige nu sidder jeg ved en åndsvag computer med en åndsvag "fremmed" hund, der distraherer. Men jeg skal prøve at give dig et godt svar. SMIL.

ANGÅENDE DIT PUNKT 1 :

Zinzino-sælgeren konkluderede, at danskernes gennemsnitskost har et n-3/n-6-forhold på 1 til 12. Det konkludere hun på baggrund af de utrolig mange blodprøver, der viste et n-3/n-6-forhold på 1 til 12. Det er hendes konklusioner.

Zinzino-sælgeren skriver ordret : "Danskernes gennemsnits forhold ligger ud fra vores test database(som nu rummer over 140.000 test i alt) 12.1 . Europa ligger på 15.1 Og Usa 25:1"

Men du kan have ret i din pointe i, at blodets n-3/n-6-forhold ikke nødvendigvis afspejler kostens forhold fuldt ud.

At mange personer skriver, at forholdet er cirka 1 til 20 flere eller mange steder i verden, er da ikke ensbetydende med, at det samme gælder i Danmark. Der skal da langt mere lokale og præcise tal til for at give et indtryk af, hvordan det er i Danmark.

ANGÅENDE DIT PUNKT 2::

I sin tid læste jeg skriverier fra alternative og ikke-alternative fagfolk samt myndigheder samt måske foreninger eller råd angående det optimale n-3/n-6-forhold. Og jeg var i kontakt med flere af disse. Jeg tror, at de fleste var danske. Dog har jeg højst sandsynlig også kigget på de skriverier som nordiske NNR havde lavet. Jeg kom frem til, at et godt bud på det optimale forhold - med den daværende viden - var 1 til 3 eller 1 til 4.

Der er snart gået mange år siden jeg undersøgte det. Og ting forældes jo. Der er kommet ny viden til siden da. Men som privatperson stræber jeg i min private husholdning stadigvæk efter at få en kost og kosttilskud som tilsammen giver mig et forhold på 1 til 3 eller 1 til 4.

ANGÅENDE DIT PUNKT 3 :

Det var spændende at læse dit punkt 3.

Du skriver om astaxanthin under punkt 3. Dette stof er en antioxidant. Det er muligvis dette stof, der farver nogle laks røde, men det er jeg ikke klar over. Jeg har ikke fornemmelsen, at astaxanthin findes betydelige mængder i ret mange fiskeolier. Men det skal jeg ikke gøre mig klog på. Men stoffet findes i betydelig mængder i en eller flere tilskud af krill-olier. Dette er grunden til at jeg udover tilskud af fiskeolie også tager tilskud af krillolie. Jeg ønsker nemlig at få lidt af denne antioxidant. Og så er der jo også n-3-fedtsyrerne EPA og DHA i krill-olie, der jo ellers først og fremmest findes i fisk og fiskeolie.

Biosyms Omni Krill indeholder hele 1000 m-gram astaxanthin pr. 2 kapsler. Det er det højeste indhold af de kapsler med krilolie, som jeg har set. Jeg har ingen økonomiske interesser i dette produkt. Og det er heller ikke det produkt, som jeg tager. Linket til information om produktets indhold af stoffer er her .

http://biosym.dk/produkter/fiskeolie-fedts...

ANGÅENDE DIT PUNKT 1 OG 2 :

Jeg har læst hvad radiodoktoren og læge Carsten Vagn Hansen skrev for noget tid siden.Han gav et kort svar til en person. HVis du ønsker det, kan jeg prøve at finde et link til dette via en computer.

Jeg har også læst hvad to kvinder skrev om dette i 2 artikler på Carrotsticks. De har begge geennemført - eller er ved at gennemføre uddannelsen - til det, der vist hedder noget i retning af bachelor i sundhed og ernæring. Det er en videreudvikling af den uddannelse, som jeg i sin tid tog. Så jeg synes, at deres uddannelser er rimelig gode.

Den ene af kvinderne er Katrine Balslev Gisiger. Hende tog jeg fornylig kontakt til for at få svar på, hvor hun havde sine oplysninger fra. HVis det ønskes, kan jeg skrive noget mere om dette. Jeg vil også tage kontakt til den anden fra Carrotsticks. Og så vil jeg på et tidspunkt tage kontakt til kvinde fra myndighderne. Så kan jeg høre, hvor de har deres oplysninger fra.

Kærlig hilsen
Jan, Projekt S og T

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten