Spørg Scientariet: Er partikelforurening værre for dem, der arbejder udendørs?

Tobias Meulengracht spørger: Hvis man arbejder i en af de større byer, hvor man opholder sig meget i trafikken (f.eks. vejarbejder, post/cykelbud, togpersonale osv.), hvor meget større eksponering har man i forhold til partikelforurening end den gængse borger? Hvor stor en helbredsskadelig effekt vil denne potentielle overeksponering have?

Ole Hertel, dr. scient. og ph.d., sektionsleder, Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet, svarer

Jeg kan ikke give et skarpt kvantitativt svar, da vi ikke har specifikke undersøgelser rettet mod forskellige højt eksponerede grupper i befolkningen. Samtidig er partikler ikke bare partikler og derfor afhænger svaret i høj grad af hvad man fokuserer på.

Ser vi på den primære forurening fra f.eks. trafikken, så vil højt eksponerede grupper, som færdes en stor del af dagen i trafikken, udsættes for meget betydeligt højere eksponering end den gennemsnitlige borger. Ser vi på massen af fine partikler (PM2.5) i luften, så er en betydelig del af denne forurening langtransporteret, og forskellen er i dette tilfælde knap så stor.

I byen vil forskellen i forurening fra gadeside til baggård ofte være en faktor 5 for kvælstofoxider (gasfaseforbindelser) og PM2.5, og forskellen kan være endnu højere for antallet af partikler i luften (disse er i stort omfang direkte udslip, når vi befinder os i gaden). Vi har gennemført studier, som har vist, at man som cykelpendler mellem hjem og arbejde i København kan reducere sin eksponering (udsættelse) med op til 30 pct. ved at vælge en grøn rute gennem byen – dvs. undgå de mest trafikerede gader – uden at forlænge turen med mere end 20 pct. sammenlignet med den korteste rute.

Der findes forskellige studier, som tyder på forhøjet risiko for diverse sygdomme hos særligt højt eksponerede grupper. Blandt andet lavede NFA (National Forskningscenter for Arbejdsmiljø) en undersøgelser for nogle år tilbage, som viste stor overhyppighed for kræft blandt buschauffører. Denne gruppe har gennemsnitlig en sundhedsmæssig dårlig livsstil (lidt motion, overvægt, højt alkoholindtag) sammenlignet med gennemsnitsbefolkningen, men selv når man tager højde for dette, har gruppen en overhyppighed.

Professor Herman Autrup fra SUND, AU, har for nogle år tilbagevist, at en række markører for helbredsskader relaterett il luftforurening er forhøjede for færdselsbetjente i udenlandske storbyer (jeg tror ikke der er lavet tilsvarende for danske forhold).