Spørg Scientariet: Er Øresundsbroen kun buet af æstetiske grunde?

16. november 2015 kl. 11:225
Spørg Scientariet: Er Øresundsbroen kun buet af æstetiske grunde?
Illustration: Søren Madsen/bridgephoto.dk.
En læser undrer sig over, at de store broer er buede, for det må vel være lettere at bygge lige broer? Tidligere designchef ved Øresundsbroen svarer.
Artiklen er ældre end 30 dage

Vores læser Benny Roger Sørensen har spurgt:

Er det kun af æstetiske grunde, at Øresundsbroen og den projekterede Storstrømsbro er buede? Det må vel være lettere og dermed billigere at bygge en bro i en lige linje.

Fungerende teknisk direktør ved Femern A/S og tidligere designchef på brokontrakten for Øresundsbron, Henrik Christensen, samt anlægsdirektør ved Øresundsbron Bengt Hergart, svarer:

Øresundsbroen er buet primært af æstetiske grunde, men der er også et sikkerhedsaspekt, som varetages med denne udformning.

Øresundsbron. Illustration: Søren Madsen/bridgephoto.dk.

For bilisternes vedkommende ses broens ene side, hvilket giver en oplevelse på overfarten. Fra flysperspektiv ses bueformen ligeledes og appellerer positivt sammenlignet med en lige bro.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvad angår sikkerhedsaspektet, så bryder en buet bro den monotoni, som kørsel på rette vejstrækninger afstedkommer, og holder bilisten mere vågen og opmærksom, og antallet ulykker vil derfor alt andet lige være lavere.

Læs også: Sådan gør Vejdirektoratet den nye Storstrømsbro lækker for entreprenørerne

Det er korrekt, at broen bliver marginalt længere, når den er buet, men korden i en cirkel med en radius svarende til her er overraskende meget lidt længere.

Øresundsbroens brofag er alle unikke med relativt få ændringer fra fag til fag. Selv ved en lige bro ville diverse elektriske og mekaniske installationer samt jernbaneinstallationer have krævet unikke brofag, og udførelsesmæssigt gav det ligeledes også kun anledning til små ekstra tiltag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Årsagen til, at brofagene alle er unikke, har flere årsager:

  1. Fagene tættest på landforbindelserne i øst og vest er 20 meter kortere end de andre, så de opfattes af øjet som værende lige så lange som de brofag, der hviler på højere piller.

  2. Vinklen er anderledes på den østlige tilslutningsbro end på den vestlige.

  3. Visse brofag er forstærket med påsejlingsbeskyttelse.

  4. Brofag, som støder op til en ekspansionsforbindelse, er forskellige fra de andre.

Summa summarum så er broen lidt længere og marginalt dyrere ved at have den buet ift. lige, men gevinsten vedrørende æstetik og sikkerhed bedømmes at mere end vel opveje dette.

5 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
16. november 2015 kl. 15:32

forlod eller opgav man ideen/planen om at broen skulle være S-formet - altså først en bue til den ene side og derefter en bue til den anden side?

3
16. november 2015 kl. 14:30

Hvordan regner man ud hvilken radius der er den bedste, rent sikkerhedsmæssigt?

2
16. november 2015 kl. 13:18

Det er korrekt, at broen bliver marginalt længere, når den er buet, men korden i en cirkel med en radius svarende til her er overraskende meget lidt længere.

Fejl: Korden er kortere end cirkelbuen.

1
16. november 2015 kl. 12:43

Mht. storstrømbroens krumning så skyldes denne at jernbanen skal rettes ud fra Vordingborg og mod Falster. Pt. slår den tre skarpe knæk, hvorfor togene ikke kan køre særlig hurtigt. Med 200 km/t skal kurveradius være 3 km, og hvis der ikke skal laves store ombygninger på land på Falster (hvor der bl.a. er naturbeskyttelsområder), er det mest oplagt at lade den krumme over vand.