Vores læser Christian Munch-Petersen har spurgt:
Der er mange regler for at spise sundt – f.eks. madpyramiden og seks grøntsager om dagen.
Jeg kunne tænke mig af få panelets vurdering af, hvilke af disse regler der faktisk er videnskabeligt bevist. Årsagen til spørgsmålet er, at min datter har fået at vide, at stort set intet er videnskabeligt bevist.
Ifølge Bente Svane Nielsen, programchef i Coop Danmark, følger madpyramiden de officielle kostrådsanbefalinger, hvilket fremgår af denne rapport.
Evidensen bag De Officielle Kostråd, som er udarbejdet af DTU Fødevareinstituttet, bliver fremlagt i denne rapport.
Læs også: DTU: Danskerne spiser stadig for meget mættet fedt
Til den uddyber Trine Enevold Grønlund, projektleder i Fødevarestyrelsen:
Evidensgrundlaget bag kostrådene bygger på solid forskning leveret af ledende danske forskere i sundhed, kost og ernæring og store skandinaviske og internationale forskningsarbejder.
I vurderingen er inddraget store systematiske videnopsamlinger fra bl.a. WHO, World Cancer Research Fund og andre store organisationer.
Det videnskabelige belæg bag kostrådene er opsamlet og vurderet gennem en række møder i en såkaldt evidensgruppe bestående af førende forskere fra bl.a. Kræftens Bekæmpelse, Københavns Universitet og Aarhus Universitet og med DTU Fødevareinstituttet som tovholder.
Gruppen af forskere har nøje vurderet styrker og svagheder ved studierne og er kun kommet med anbefalinger til kostråd, hvor flere systematiske videnopsummeringer har vist samme resultat. Enkeltstudier er ikke blevet brugt.
Så selv om enkelte studier viser det stik modsatte af, hvad kostrådene siger, så giver det ikke udslag i nye kostråd, fordi der har været tale om enkeltstående studier uden bred evidens.
Forskerne følger selvfølgelig løbende med i, hvilket studier der bliver udgivet, og vi justerer også kostrådene løbende, men det er for det meste småting.
Læs også: Nye kostråd: Skær ned på ris og pasta
I 2013 udkom de nuværende kostråd – en proces, der blev sat i gang i 2011 af Fødevarestyrelsen. Før da var de seneste kostråd udkommet i 2005, og i store træk ligner rådene hinanden – dog fik vi præciseret omkring kødindtag, at man kun bør spise maksimum 500 gram tilberedt rødt kød om ugen, fordi der er vist sammenhæng mellem et højt indtag af rødt kød og visse former for kræft.
Desuden har vi indsat et råd om at passe på saltindtaget. Dette passer godt med, at WHO også anbefaler, at vi skal spise mad med mindre salt.
Når nogle har deres tvivl om kostrådene, skyldes det måske, at folk kan føle, at de hele tiden ændrer sig, og at nu må man ikke spise det og det. Men faktisk ændrer de sig ikke så meget, og om 10-15 år vil de nok også kun have ændret sig minimalt.
Læs også: Forskere: Mættet fedt finder ikke vej til blodet
Grunden til at vi allerede satte os sammen i 2011 igen var, at der var kommet ny forskning omkring kvaliteten af fedt, som vi mente var vigtig. Før sagde vi mere bredt, at man skulle passe på mængden af fedt, men nu har vi præciseret, at det primært handler om typen af fedt, altså mættet vs. umættet fedt.
Evidensgrundlaget for kostrådene har været send i høring, inden de endelige kostråd blev offentliggjort. Det betyder, at alle med interesse i evidensen bag kostrådene har haft mulighed for at kommentere.
Vi har talt om at samarbejde i Skandinavien, når vi næste gang skal udgive kostråd, men der vil nok altid være nationale forskelle på kostrådene. Det er også derfor, der ikke findes nogen europæiske kostråd, for de er nødt til at blive tilpasset det enkelte lands madkultur, hvis folk skal føle, at de giver mening.
