Vores læser Lars C. Jørgensen har spurgt:
Når man taler om bakterier, bruger man tit betegnelserne gode og onde. Altså at visse bakterier er gavnlige for vores helbred, mens andre er skadelige.
Men hvordan er det med virus; findes der også gavnlige virus, som vi har brug for for at holde os sunde og raske?
Læs også: Gensaksen CRISPR kan nu også klippe i RNA
Lasse Dam Rasmussen, seniorforsker ved Statens Serum Institut, svarer:
Et nærtliggende filosofisk spørgsmål er vel: gode eller dårlige for hvem?
Bakteriofager (bakterie-virus), som slår bakterier ihjel, er vel ikke gode for bakterierne – og måske heller ikke for os – hvis de dræber gavnlige bakterier.
Men de kan vel karakteriseres som gode, hvis det er sygdomsfremkaldende bakterier, der dræbes, i hvert fald for den/de racer, der bliver syge, og ikke for de immune arter, der nu (hvis sygdomsfremkaldende bakterier er væk) har flere at konkurrere om maden og pladsen med.
Læs også: Dansk bakteriesuppe fra 1980’erne får ny chance som medicinsk behandling
Nogle virus gør os syge, men styrker immunforsvaret generelt, dvs. at de også beskytter mod andre sygdomme end kun lige den, som det specifikke virus giver. Er de så gode eller dårlige? Gode for dem, der overlever, men dårlige for dem, der bukker under. Men de er generelt med til at gøre ‘flokken’ mere robust.
Det er det samme med de virus, man bruger til at lave vacciner af. Oprindelig er det sygdomsfremkaldende virus, der ved dyrkning i laboratoriet har ændret lidt på deres egenskaber, så de ikke længere gør os syge – eller kun meget lidt syge – men beskytter os fuldt ud mod den ‘rigtige’ virussygdom.
Et klassisk eksempel er historien om, hvordan selve begrebet vaccine blev opdaget. Det blev observeret, at malkepiger i 1700-tallets England ikke blev syge i de ellers meget omfattende koppe-epidemier, der slog mange mennesker ihjel i den periode. Det skyldtes, at de blev inficeret med kokopper, som samtidig beskyttede mod det langt farligere menneskekopper.
Læs også: WHO tøver med at destruere koppevirus til 2014
Verdens første vaccine bestod faktisk i at overføre materie fra blærerne på en ko med kokopper til blodbanen hos mennesker med en nål. Det er det, der har lagt navn til vaccine, da vacca på latin betyder ko.
De virus, man bruger som et redskab i genterapi til at transportere ‘raske gener’ ind i syge celler er vel gode for det individ, der bliver rask/overlever, men er de gode for ‘flokken’, hvis svage individer der egentlig burde være bukket under, overlever og måske kan videreføre ‘dårlige gener’?
En del af det menneskelige genom (ca. 8 pct.) har viral oprindelse, på en måde er de vel gode?
Læs også: Livsvigtige hjælpere – og ny vej til behandling og forebyggelse: Bakterierne styrer dit liv
Det er stadig et forholdsvis ubeskrevet område, om der evt. skulle være vira i tarmfloraen, der har en gavnlig effekt. Jeg har dog meget svært ved at forestille mig det, da virus-genomet jo ikke koder for noget, der kunne være gavnligt for os. De koder kun for deres genoms reproduktion og for de proteiner, der danner deres ‘hylster’. Og de er helt afhængige af de invaderede cellers proteinapparat til at danne disse proteiner.
Men som sagt er det et forskningsområde, der netop er ved at komme gang i. Metagenomics, som det kaldes, når man kikker på alt arvemateriale på én gang, er meget vanskeligt at udføre på virus, da deres genom ofte er meget mere skrøbeligt end bakteriers og meget mindre og derfor svært at finde.
Om et par år kender vi måske nye virustyper, der er en del af vores tarmflora, som er med til at regulere de andre mikroorganismer, men de er ikke opdaget endnu.
